Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. november 1832
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 14 November 1832

Kjæreste Andersen! Tak, og det mange Tak, for de sidste Linier! OGsaa jeg og vi her have været i Spænding paa Des Vegne med Hensyn paa "Ravnen". At Musiken i den Art Stykker spiller Hovedrollen, er der jo intet Spørgsmaal om; Folk gjør altsaa ilde i at fordre Mere og Andet af Texten, end den kan og bør give. Ville Saadanne endog opløse det upaatvivleligt Poetiske, som her ligger til Grund, i fornuftig Hartkorns-Prosa, saa synes mig, der kun derom lader sig sige: "Herre, forlad dem; de vide ei, hvad de gjøre!" Det har altid forekommet mig, at ved alle slige Stykker som "Ravnen" bør Gundideen være eller burde være høipoetisk, Udarbeidelsen derimod i høi Grad simpel; Det mystiske, det Overnaturlige skal derimod Musiken opløse i Harmoni, tyde til Hjertet, til Phantasien, og forstaaet, følt skal det da upaatvivleligt finde Erkjendelse, hvor det har fundet Sands tilat opfatte det. At denne Sands saa ofte mangler, at der paa denne Jord er hundredfold meer Prosa end Poesi, er Aarsagen til, at didse Stykker sa ofte misforstaaes.

Tak for Løftet om "De tolv Maaneder", som jeg saa meget længes efter. Kommer de ei ud i Almankform, som vi saa ofte talte om? Det havde været saa vakkert og bestemt virket for Afsættelsen.

Deres Sjælesygdom ville vi reducere in aburdum. Er De da ikke Lykkens Pamphilius? Digter, yndet, med en fuld Last god Samvittighed ombord, et nogenlunde godt Helbred - hvd vil De Meer? Frihed for Selvkamp? Forgudelse? Nei, Andersen! Holdt! De trænger til Livsopdragelse, ligesaa vel som alle vi Andre: Paris var og som Andre skabt af Jord! Bær derfor Deres Kors med Kraft og Aand uden sygeligt Klynkeri! TIlgiv, jeg taler reent ud; men skal jeg være Deres faderlige Ven, - og det veed Gud, jeg er meer nu end nogensinde; thi mine Forhaabninger om Dem har De herligt stadfæstet - saa har jeg og Ret til at tale reent ud - prosaiskt forstaaeligt. - - -

Her staaer det ved det Gamle. - intet Nyt; men øverst i det Gamle staaer min uforanderlige Kjærlighed for Dem, min A.!

Trofast

C. Høegh-Guldberg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost