H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Christian Voigt til H.C. Andersen 25. april 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. april 1833
Fra: Christian Voigt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 25 April 1833.

Nu kjæreste, bedste Ven! er Du da bortel, og allerede langt borte, skjøndt det kun er 2 Dage siden Du reiste; Gud veed naar jeg seer Dig igjen. Jeg kan ikke rigtigt giøre mig fortrolig med den Tanke, at jeg i 2 maaskee flere Aar ikke skal see den kjære Digter, som jeg nu i 3 Aar næsten har seet dagligt, og som jeg altid har længtes saa inderligt efter, naar jeg i et Par Dage ikke saae ham. Jeg lider et stort, dobbelt Tab, ikke alene Vennen, men tillige Digteren og det aandrige Mske, og efter begge vil jeg længes meget, men saa faaer jeg jo Breve, og Dine Breve pleier at tale ligesom H. C. Andersen i levende Live. Gid jeg nu var med Dig paa Veien til Paris og kunde flagre Verden rundt ved Din Side og give Examen og alt dette Stads her en god Dag, men desværre, jeg maa blive og nøies med at glæde mig ved Tanken om, at Du morer Dig, og ved dine Breve som ogsaa lader mig nyde Dine Fornøielser. Da Du kun har været borte i 2 Dage, kan her naturligviis ikke være meget at fortælle; dog hører jeg, at der i Iversens Avis staaer talt om Dig: »vort Byesbarn, den aandrige Digter og det gode Mske«, fremdeles, at Du har faaet 1200 Daler Sølv i Reisestipendier, er det sandt? Hempel har i sin Avis ladet aftrykke en Stump af et Brev til ham, hvor Du fortæller om Din Reise og Din litteraire Virksomhed. lste Bind af de meget omtalte Novellet af Forfat: til en Hverdagshistorie er udkommet og indeholder foruden 3 gamle kun 1 nye: »Drøm og Virkelighed«, som er meget smuk, omtrent som Hverdagshistorien selv; nu begynder man igien at bryde Hovederne med at udfinde, hvo der er Forfatteren, mange gjette nu paa den lille tykke Jacobsen men det synes mig dog lidt utroeligt. Maanedsskrig mod Litteratur er udkommet, men indeholder intet, der vilde interessere Dig uden om »Thortsens Metrik«, der bliver roest overmaade stærkt; den anbefales til alle endog Digterne skjøndt han siger, at han haaber Danmarks Digtere ikke behøver at studere den. Du kan vel tænke, at mange misunde Dig, at Du er kommet til at reise, og saa ærgrer jeg mig over at høre: »hvorfor rejser A? har han nu studeret noget? kan han Sprogene? Det havde været bedre han var blevet et Par Aar endnu« og andet saadant Sludder; men mange glæde sig ogsaa derved og haabe, at man snart faaer Frugter at see. Nu har jeg skrevet næsten en heel Side om ingen Ting, fald nu ikke i Søvn ved at læse det. a revoir.

d. 2 Maj.

Bedste Ven! I Gaar fik jeg Dit kjære Brev No 1, hvorved jeg blev særdeles glad og overrasket. Jeg drømte aldrig om at faae Brev saa hurtigt, det var jo kun 10 Dage efter at Du var reist fra os; derfor takker jeg Dig ogsaa inderligt, at Du ikke har glemt Din gamle Ven. Det var kjedeligt, at den første Deel af din Reise ikke var heldig: jeg glædede mig, da jeg var om Bord hos Dig, at Veiret var saa godt; men jeg har rigtigt nok længe ikke seet dig saa veemodig og alvorligængstelig stemt, det er vel ogsaa meest Tanken om det Du forlader, der har gjort at, Du endnu ikke har moret Dig. I Hamburg var Du formodentlig hos Arenz, siden Du hørte og saae saa megen Liderlighed? Titus morede dog vel? I alt Fald mener jeg det maa være interessant at see en By som Hamburg efter 2 Aars Forløb igjen; men naar man er i daarligt Humeur morer jo Intet; desuden antager jeg, at Du har kjedet dig i Haarburg og derfor er alt bleven skildret med mørKe Farver. Du seer, jeg ønsker at Du havde moret Dig og derfor forklarer jeg alt paa det Bedste. L. Müller fik Brevet i Gaar. Du spørger om min Familie og navnlig om min gifte Søster: De leve alle ret godt og fornøiet i det lille stille uskyldige (!) Faaborg. Nu er hun ogsaa ret - fornøiet; jeg troer vist, at Du med Rolighed kan høre om hende, især da Du nu d.v.s. naar Du faaer dette Brev er i Paris; dersom jeg troede at det kunde more Dig, saa vilde jeg gjerne fortælle Dig noget; dog vil jeg hellere indskrænke mig til lidt; Hun har været temmelig sygelig i den Tid hun har været gift, hvori vel hendes Hjertes-Lidelser har havt deres Deel; hun har faaet 2 Børn, hvoraf det første var dødfødt, det andet - en Pige - fik hun kort førend jeg reiste hjem; det er en rask Unge, som tildeels har forskaffet hende det gamle Humeur igjen. Nu nok om det. Du spørger ogsaa om Laura; ja hun har forandret sig meget til sin Fordeel; i Forstand og Vid staaer hun vistnok over begge sine ældre Søstre; derimod mangler hun dette Naive, Barnlige, som har fortryllet flere end mig [evt: dig] hos hendes ældste Søster. Men jeg frygter jeg har talt mere om denne Materie end Du ønskede at høre, hvis saa er, da beder jeg om Tilgivelse og dermed basta! Johan lever ret godt og sværmer inde hos de smukke Frøkener, som beder Dig ret kjærligt hilset. Noget interessant Nyt veed jeg ikke at fortælle Dig; her er meget roligt baade i Literaturen og det øvrige Liv. Din »Dronning« har jeg seet og moret mig ganske fortræffeligt; det er et ypperligt Stykke, som bliver godt udført. Farvel til næste Gang.

d. 17 Mai.

Nu er det allerede en god Tid siden jeg sidst skrev' i dette Brev, og endskjøndt her just ikke er meget at skrive om, saa begynder jeg dog at længes svarligen efter at tale lidt med min elskede Digter (hellere hørte jeg rigtignok ham tale). Nu tænker jeg mig, at Du sværmer i Paris; paa Comedie, paa Caffeeme etc. etc., &jeg sidder her og tænker paa Dig; mon Du tænker paa mig? udenfor tordner og lyner det og er meget varmt. - Skoven er nu nydelig grøn, jeg har gjort et Par Smaatoure. - Erreboe har for nyligt været oppe til chirurgisk Examen og faaet bedste Charakteer, han er meget lykkelig. Et Par literaire Nyheder: Hertz har udgivet en Bog, som han kalder »Foraarets Nytaarsgave«, den indeholder en ubetydelig Novelle, anden Deel af Natur og Kunst og en Deel smaae Digte, hvoraf de fleste er noget af det Sletteste jeg har seet paa Tryk, især et »en Nat i en Jolle paa Havet«; det er en meget grausam Geschichte om en Matros, der er sat ud i en Jolle fordi han kom Captainens Kone for nær; her overfalder en Haifisk ham og bider Haanden af ham og han døer; jeg har været nær ved at lee mig fordærvet af denne fürchterlige Historie. Hertz har tabt meget i Publicums Gunst. 2 Hæfter af »Prometheus« ere udkomne og indeholder foruden en Deel andet Gods en net lille Afhandling om den nyere danske Poesie af Wilster; men han er meget streng mod de yngre Poeter; det gaaer dog især ud over Hertz, alt hvad han siger om Dig skal Du efter Løfte faae: Han er vreed fordi man giør for lidt af smaae lyriske Digte, han sætter det, siger han, langt over middelmaadige Skuespil og Romaner, »jeg tilstaaer, at jeg langt hellere vilde have skrevet A.s »Det dø: Barn«, et lille Digt, som vist vil holde sig ilive til den danske Litteraturs Dommedag, end baade Kjærlighed paa Nikolai og Brud: f: Lammerm: og adskilligt andet iberegnet. Han klager nu over at der mangler de yngre Digtere paa Originalitet og Begeistring, Anelse om deres høie hellige Kald, kort sagt Genie. Dette gjelder vel ikke uden Indskrænkning eller i lige Grad om And: Hertz og Overskou, dog tildeels: »Gid [Andersen aldrig havde] læst Heine! Hans Aand har ikke været stærk og sund nok til at modstaae den skadelige Indflydelse af de næsten averniske Dunster, som opstige af H,s Poesier, hvori Genialitet, Sværmerie, Ynde og Vittighed paa den barokkeste Maade ere blandede med Affectation, Blasphemie, Frækhed og Gemeenhed; derfor er selv den bedre Deel af A.s Poesier ofte feberagtig, Den originale Digter tilgiver man let en Deel Capricer og Unoder, fordi der er saa meget hvorfor man maa vide ham inderlig Tak, men Efterlignernes Forkertheder have kun lidet Krav paa Tilgivelse. Desuden er A:s Hukommelse stærkere end hans Opfindelsesevne, og hvor flygtigt han behandler sin Kunst, lære hans Operaer.« Dernæst faaer Hertz sin Text læst: han er egentlig ikke Digter etc. Bliv nu ikke alt for ærgerlig; naar Critici sige noget godt, saa bør man jo rette sig derefter, ere de bittre, haanende, smaalige, saa kan man let hæve sig over dem. I »Pumpen« stod for nogen Tid siden »Farvel til Andersen« fra Frithiof, en ung Jyde, det var ikke meget værd, men da det var til min kjære Digter, glædede det mig alligevel; en skammelig Parodie kom kort efter, som ret viser hvad for en Mudderkasse den Pumpe er, det har vakt almindelig Indignation. Et nyt Stykke: »Navnet el. det hurtige Frierie« efter Baggesens bekjendte Fortælling saae jeg forleden Aften, det er en ret net lille morsom Ubetydelighed. Nu har jeg snart fyldt Brevet og endnu kan det maaskee vare en Tid inden de gode Skuespillere reise, hvad giør jeg saa? Jeg begynder snart at længes efter Brev fra Dig, men det er vel for tidligt.

d. 25 Mai.

Da jeg ikke kjender de 2 Skuespillere, saa har Arnesen lovet at besørge Brevet, det bliver derfor sluttet temmelig tidlig; han skal have det idag. Noget synderlig Nyt er ikke forefaldet. H. P. Holsts Digte ere udkomne, det er jo noget jammerligt Gods. I Aften skal »Brahma og Bajadere« for første Gang opføres; men da jeg i Eftermiddag drager paa Landet for at blive i Morgen over, saa kan jeg ikke faae det at see; vi ere i fuld Exerceren. Paa Tirsdag siges skal vor Constitution komme. Bliv nu bedste Digter i Paris ikke altfor stor Friheds Helt, ikke saaledes som Börne og Heine. Jeg har naturligvis umaadelig mange Hilsener til min kjære Andersen fra Jacobæus, Graae, Erreboe etc. Johan har lovet at lægge et lille Brev inden i.

Vi har her saa nydeligt Veir, at jeg ikke erindrer en lignende Mai, saa jeg vilde ret ønske, at Du havde faaet det med inden Du reiste, Du har bestandig saa meget paa vort Clima at udsætte. »Maanedsskrig« er endnu ikke udkommet. Lad mig nu endelig faae at vide, hvor længe Du bliver i Paris og hvorhen Du saa reiser. Man siger, Lemann reiser til Paris, maaskee Du kunde fa ae et lille Brev med ham fra mig.

Nu er her kun een lille Stribe til min elskede Ven! og jeg vilde saa gjeme sige meget endnu. Skulde her i dette Brev findes et og andet, som har stødt Dig, saa bliv dog ikke vred. Det har da været af Iver for at fortælle Dig alt, hvad paa nogen Maade kunde interessere Dig. Lev nu ret vel! Skriv mig snart til og glem aldrig Din trofaste Ven og Beundrer

Christian Voigt

29 Mai.

Amesen fortæller mig at Schwartzen først reiser paa Mandag; jeg kan derfor endnu fortælle Dig, at Ingemann har udgivet en lille Bog: »Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog«; jeg har ikke læst den, heller intet hørt om den. Det er bare smaae Digte. Maanedsskrift for Lit. er udkommet og indeholder blandt andet en Recension af Hertzes 3 Lystspil, han bliver vel meget rost, dog gjennemgaaes hans Stykker ordentligt. »Herr Burchardt« er en temmelig maadelig Copie af Holberg, »Flyttedagen« af de gamle franske Comedier, »Emma« derimod er temmelig originalt med en Del gode Skildringer. Recensenten glæder sig ved, at han bestandig gaaer fremad. Dine Digte ere endnu ikke komne.

Herr H. C. Andersen Paris

[Ved] Godbed

Tekst fra: H.C. Andersens Hus