H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Ludwig Müller til H.C. Andersen 15. juni 1833

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Müllerske +Privatsamling

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. juni 1833
Fra: Ludwig Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d 15. Juni 1833

Min kiære Andersen! Her har du da et Brev fra mig. At dette glæder dig, haaber jeg, ei blot fordi det stedse glæder at faae Brev fra sin Hiemstavn, naar man er bortreist, men ogsaa fordi det er fra mig, hvem du nu engang, nescio cur [jeg ved ikke hvorfor], har kastet dit Venskab paa; men, kiære ven, jeg frygter for, at den Omstændighed, at faae Brev fra din Ven, mere end Brevet selv, vil glæde Dig; ja, nogle Beretninger om Venner og Bekiendtere om dit og dat, vil det vel sagtens indeholde, men som du maaskee allerede har hørt igiennem Collins eller Wolfs; interessante Skildringer, Vittigheder, skiemtende Sprog, hvormed ofte ellers lidet begavede Naturer krydre deres Breve, høre nu engang ei til min Skrivemaade; simpelt og ligefremt pleier jeg at lade Pennen opmale hvad jeg mener Vedkommende helst ville høre, og ogsaa Digteren maa, naar han nu absolut vil have Brev fra mig, lade sig nøie med den samme tarvelige Kost jeg opvarter andre prosaiske Mennesker med. Der er ogsaa noget andet jeg veed Du vil savne i mine Breve, det er Følelsens (eller rettere Føleriets) Sprog, ogsaa i denne Henseende vil du ikke finde mit Brev vidt forskjelligt fra hint Mimis fatale Brev) Omtrent som jeg er i min Tale, er jeg i min Skrift; du veed jeg holder ei af tale lige efter eller om Følelserne, altsaa - dog jeg vil ei videre drøfte denne Materie, hvorom vi saa ofte her, hvor jeg nu sidder, have talt. Kort, kiære Ven, denne Indledning til mit Brevskriveri vil jeg slutte med den Bøn, at Du ei, naar du har læst Brevet til Ende, maa skiære et af dine velbekiendte lange Ansigter, hvorpaa man paa det grangiveligste kan læse din Mismod og Flauhed over ei at have fundet hvad du ventede.

Forresten gaaer det mig med at skrive Breve som de fleste andre Mensker; jeg er doven til at begynde, opsætter fra den ene Gang til den anden, især naar jeg har andre vigtige Ting at tage vare; men naar jeg først er begyndt, især naar det er til en god Ven, hvor jeg uden Betænkning kan lade Pennen løbe, da morer det mig. Du ønskede Brev fra mig med de danske Skuespillere der reise til Paris, da jeg ei selv kiender dem, kunde jeg altsaa ei gaae op til dem udenvidere og bede dem tage mit Brev med; men Edvard C, der ogsaa selv vilde skrive med Dem, vilde lade mit komme med. Men da de reiste var par hazard Edvard paa en Reise i Jylland over Hofmansgave og er først i disse dage kommet hiem; derfor skriver jeg først nu og afsender Brevet med Posten eller, hvis jeg kan, giennem udenl. Departement.

At fortælle Dig, hvorledes jeg har havt det siden din Afreise, er giort med faa Ord. Du veed hvad der i dette Aar løber mig om i Hovedet; min Afhandlings Fuldendelse: [overstr: uagtet] Tiden løber med Kiæmpeskridt; kunne man blot faae den til at staae lidt stille! Min meste Tid tilbringer jeg altsaa heroppe i mit lille dig velbekiendte Lukaf, roder omkring mellem hebraiske og syriske Lexiconer, og intet volder mig større Glæde, end naar jeg kan giøre en Opdagelse i et eller andet litra eller Suffix. Dog, bliv ei forskrækket, Mansling! Jeg er derfor ingen Bogorm, seer sund og velcontent ud som før, har en Hest til min Fornøielse, tager i Skoven og paa Landet, og hvad andet som kan falde af, og tænker da ogsaa af og til paa dig, du gode Digter, og ønsker (NB naar jeg ei er beskiæftiget med Læsningen eller i Forretninger), at jeg havde Dig hos mig, kunde slaae en Sladder af med Dig, skiændes lidt med dig, giøre Nar ad dine Følelser, og dog glæde mig i dit Selskab, fordi jeg holder meget af Dig. Du giver os nok alle en god Dag, din Rad! Ingen Hiemvee endnu? ingen Længsel? Det er utaaleligt! Dog jeg havde glædet mig til i mine Breve at skulle giøre dygtigt Nar ad dig derfor; men nu har jeg intet at hænge min Hat paa. Jeg har nok glemt at sige Tak for dine Breve; hvor kiærkomne de vare, behøver jeg vel ei at sige Dig. Lykkelige Menneske. Jeg kan begribe at du nyder. Hver gang jeg saaledes faaer Brev fra Udlandet fra dig eller Otto, faaer jeg strax saa mange Reiseideer i Hovedet, saamegen Længsel eller Nysgjerrighed efter at see hvad I skriver / om at det koster mig Møie, at rive mig løs igien. Du er blevet en god Huusholder og et fornuftigt Menneske. siger du selv, jeg vil troe dig, thi Nødvendigheden kan giøre Underværker. Grov!!!

Fra Otto skal jeg hilse Dig mange Gange, Slutningen af Juli ventes han at indtræffe i Paris og glæder sig til at finde dig der. Han har havt en meget interessant Ophold i Wien, hvilken by han i selskabelig Henseende roser fremfor Berlin for dens muntre Folkeliv, de mange offentl. Forlystelser, den skiønne Omegn, hvor der blandt andet er endeel Ruiner og interessante Levninger af gamle skiønt beliggende Ridderborge. Heromkring har han touret meget og blandt andet giort en Fart ned ad Donauen til Presborg og beseet denne Ungarns gamle interss. Hovedstad. Hos et Par Familier i Wien havde han et behageligt Tilhold, men fandt næsten ingen danske, og klagede over Levestedets Dyrhed. Den 28de Mai forlod han Wien for at reise til München, hvor han skulde træffe Feddersen og blive til 3die Juni; derfra vilde han reise med ham giennem Tyrol til Venedig giennem Lombardiet over Mayland og ind i Schweitz over Basel noget op ad Rhinen, hvorpaa de skilles ad, Feddersen gaaer til Wien, Otto formodentlig over Strasburg ind i Frankrig. Fra Familien herhjemme skal jeg hilse dig meget; alt er gudskelov vel inden borde. Fader har i denne tid været paa Visitats i det nordlige Sjælland, da han skulde hjemover Frederiksborg besluttede min Moder og vi Søskende at tage ham imøde og see os lidt om med et samme. Vi reiste derfor til Helsingør, herfra til Frederiksb. og Fredensborg saae hvad der var at see, og fulgtes derpaa hiem med Fader. See det var vel ingen Reise til Paris, men vi Kjøbenhavnere maa lade os nøie med lidt. Jeg har i Sinde at være størstedelen af Sommeren herinde i Kiøbenhavn, undtagen maaskee et Par Dage til Kallundborg og Nørager, medens min Moder og Søster ere der. Adam bliver ogsaa hjemme, da han i Sommer vil concurrere til den lille Guldmedaille. Fader skal om en Maaneds Tid paa Visitats til Bornholm. See saa har du i Kortelighed hvad Familen angaaer i denne Sommer.

Hvor gaaer det med Fransken? [overstr: Mansling] Giør Du nogen Lykke i Paris? Folk troer Dig vel nok, naar Du siger, at Du er Digter; thi Dit Ansigt, veed Du, seer meget digterisk ud, og kan ogsaa, naar Du vil skiære lidt for med Grimacer, see ret ynkeligt og melancholsk ud. Skade at Pariserne ei forstaae dansk, thi da kunde Du snart recitere dem noget ("Aa sikke noget! det lille Væsen hvad han er grov! hører jeg Dig sige); nu maa du lade Dig nøie med dine Landsmænd. Hør, kiære Andersen min! skriver du nogen Vers; send noget hiem engang! lov, at i det næste Brev du skriver vil du sætte Vers med, thi et eller andet maa du dog allerede have digtet! Hør du Skiælm! lovede du mig ikke at du vilde fortælle mig om du havde været hos Peter Arentz i Hamburg og fortælle mig hvorledes det var spændt af. Din Taushed er i Sandhed høist mistænkeligt; thi det er jeg vis paa: enten har du ei turdet gaae derhen, fy Kujon! eller ogsaa har du været der og - "ud fy"! hører jeg dig raabe. Jeg venter, at du faaer mere Mod paa din Reise og kommer hiem som et ordentligt Mandfolk (hvortil jeg dog ellers ei regner Frugten af den slags Erfaringer man samler hos Peter Arents). Dog, ei mere Vrøvl! Nogle omtrentlige Nyheder mener jeg du ei vil forsmaae.

I den litterære Verden, veed jeg ei andet end at din Ven Hertz (der først for et Par dage siden, opholdt af Maskepii, har kunnet reise) har for nylig udgivet en Foraars-Nytaarsgave, der er ligesaa god (eller, som du vil, ligesaa slet) som den foregaaende. Øhlenschls Prometheuser vedblive at blive mere og mere vandede. Ingemann har opvartet med en Slags Prøve paa Hebraisk Poesi i Jerusalems Skomager, som der ei er videre ved. Heiberg har udstedet en Subskriptionsplan paa sine samlede Værker. Hvad dine Digtes Trykning angaaer, da er den snart færdig, Fabr. Tegn. har det støkkeviis, undertiden jager han paa som gal, undertiden gaar han rent istaa; / saaledes i sidste Dage. Jeg vilde ellers ønske at du havde været ved Haanden, medens jeg læste Korrecturerne, thi jeg opdager ofte noget, som forekommer mig i Henseende til Tanken, Konstructionen eller Udtrykket feilt, men som jeg ei selv, da [Versemaalet rettet til:] Verset tillige maatte forandres, kan rette. (I dette Øieblik skriver Collin mig til at jeg skulde gemme mit Brev til næste Post, da han skrev med denne; dette vil jeg ogsaa giøre og opsætte Fuldendelsen til paa Tirsdag.

Tirsd. 18 Juni

Jeg vil fortsætte mine Nyheder naar blot ei Edv. C. har skrevet dig de samme til! Forleden Aften var der en Aftenunderholdning i Studenterforeningen (til en Families Understøttelse), i Borups Selskabs Locale saa at ogsaa Damer vare med. Det skal have været meget moersomt. Først gaves et selvlavet Stykke Manuductøren der gik ud paa at giøre Nar ad gl. Brøchner( hvis Mæle og Maneer Svend Tykmaas meget godt skal have efterlignet) derpaa mødte de 4 Tyrolere og endelig de 7 militære Piger (de yngste og pæneste de kunde faae, med Krøller og i Studenteruniform) dog gaves endnu: nogle Scener af Faust der hvor Mephistop. lærer Pigerne at dandse. Har du hørt om den sørgelige Begivenhed der indtraf paa Fælleden ved Studenter-korpsets Revue for Kongen. En Guldbrandsen ( kender du ham, en lille Fyr fra dit Aar el. Aaret efter dig) Underoff. taber i løbet af da de reparerede en Bro) sin Sabel og vender sig om for at tage den op, men løber sig derved sin efterfølgers (en Trøil) Bajonet i Livet. Den Klodrian løb galt med sit Gevæhr! han blev strax bragt ind i et Huus paa Blegdamsveien derfra til Hospitalet. Desværre, han døde efter 5 dages Forløb og blev i formiddags begravet med militær Honeur og et stort Følge paa Assistens Kirkegaarden. Det var en tragisk Dødsmaade! Han var forresten en flink lille Fyr, jeg havde for nyligt faaet ham at manuducere; han ernærede for en Del ved Informationer sin Familie, der bestaaer af 9 Børn. - Præsten Tetens hos Molttke er død pludseligt af Typhus; smittet af ham ogsaa Doctoren paa Vallø: Auer. Deichmann Bataillechirurg og Kap. Roynal ere ogsaa nyligt døde og uformodet. Kjende du nogen af alle disse Folk. Dog til noget andet. Din gode Ven [hul i papiret] der som du veed havde givtet sig og var taget over til Aalborg for at tiltræde et Kapellan, er for nylig ved Sognepræstens død kommet i hans Sted; noget han kan takke sin Familie for da det er en sjælden Lykke og nok kan trøste ham for den tabte Lektorplads. Lunding har havt Bryllup og nyder nu Ægtestandens Glæder ovre i Fredericia. Fogtmann [hul i papiret] fra Bisp i Ribe forflyttet til Bispedømmet i Aalborg. Kongen er for Øieblikket i Holsteen. Ved hans Tilbagekomst mener man at noget af Konstitutions-Væsenet kommer for en Dag. Dog maaskee du læser alt Sligt i Bladene Dagen eller Kjøbenhavnsposten hvilke vistnok holdes i Paris af nogle af de mange dærværende danske. Det er en liderlig by, Paris. Hvordan går det med din Dyd der? Dog jeg troer at du kommer tilbage som du er reist og at du overhovedet ei vil forandre dig meget paa Reisen det samme mener andre ogsaa. Dog forandrer du dig noget bliver det bestemt til det bedre. Med Fransken gaaer det dig vist allerede ret godt, thi jeg anseer dig for at have meget Sproggeni, du kommer vel allerede omkring i de Pariser-Salons og spiller den fine Mand. Det maae være en uhyre morsom By Paris og kunne afgive stof og underholdning for en Fremmed et Aar og længere, naar bare man kan fransk. Jeg vilde ønske at jeg kunde noget, thi jeg haaber dog ogsaa engang at komme til Paris. Apropos, siden i Løverdags da jeg skrev begyndelse af dette Brev have vi igjen faet Brev fra Otto fra München, hvorhen han var reist fra Wien over Salzburg. Han havde efter Aftale truffet Feddersen der; de havde beset alle mulige Seværdigheder i denne nye pragtfulde By især alle de rige Kunstskatte Kong Ludvig har samlet der. Om nogle Dage vilde de efter deres Bestemmelse reise giennem Tyrol og mente i Midten af Juni at være i Venedig. I dette Brev skriver Otto at han fra Frankfurt vil tage ind I Frankrig. Han snakker meget fransk med Feddersen der er kommet fra Paris lige dertil. Han glæder sig uhyre til denne sin ital. og schweitziske Reise med en saa behagelig Kompagnon som Feddersen er. Dog nu vil jeg slutte for dennegang. Min ved den megen Kollegieskriven forværrede Klo vil sagtens falde dig vanskelig at læse, men jeg kan nu engang ei skrive anderledes.

Lev bestandig vel!

Din Ludvig Müller

Tekst fra: Solveig Brunholm