Dato: 6. juli 1833
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fra Jonas Collin Kiøbenhavn d. 6, 8 og 9 Julii 1833­

Min kiære, inderlig kiære, gode Andersen! ­

De har nu faaet 2 Breve fra Edvard, og tillige de 83 Species, De skrev om, - og De havde, om jeg ej feiler, faaet et Brev fra ham strax efter Deres Afreise, - saa at jeg; saameget jeg end billiger Deres Sorg over, i den første Tid at have hørt saa lidt fra Hiemmets Hiem, tør troe, at De ved nøiere Overveielse vil finde, at Edvard, om han end kunde have skrevet et Par Postdage tidligere, dog ej er i stor Brøde. Han var henved 3 Uger borte; Deres første Breve bleve sendte ham til Fyen eller Jylland, og der fra havde han ikke Rolighed til at besvare dem. Vær vis paa, k. A., at De i ham har en tro Ven, hvis Hierte slaaer varmt for Dem, om han end synes kold, og som vil vise det hver Gang Leilighed gives til at kunne vise det i Gierningen. Og kunde jeg ikke have Grund til at blive vred, naar De kan troe, at vi have glemt Dem. Nej, Andersen, dertil var De os alle for kiær; ofte tale vi om Dem, og ofte savne vi Dem i vore smaa Kredse. Da jeg fik Deres Brev i Gaar Morges havde jeg ej Tid til at læse det; men kastede kun et flygtigt Blik derpaa; om Aftenen eller rettere Natten, thi Kl. var over 12, tog jeg det frem, og læste det med Rolighed, tildeels med Fornøielse, tildeels med Ængstlighed, og ved det Sted, hvor De taler om at blive borte over to Aar, virkelig med Vee­modighed; -der kan skee saa meget i 2 Aar! Jeg siger, jeg læste det med Fornøielse, og følgeligen skal De ikke giøre Dem nogen Betænkelighed ved at skrive lange Breve til mig, thi de ville altid være mig kiærkomne, især naar jeg deraf kan see, at De har Gavn af Deres Reise. Med Ængst­lighed? spørger De; ja, fordi, Som De skriver: "Paris er en farlig Bye".- I Deres oekonomiske Discussioner vil jeg dennesinde ej indlade mig, da Deres første Skræk formodentlig har lagt sig ved Synet af en Vexel for de 83 Species. - At De lader noget trykke, her eller andensteds, om Paris, saalænge De er der, eller overhovedet om Udlandet, saalænge De er i Udlandet, maa jeg fraraade; man skaffer sig saa let Fiender. Med politiske Skriverier, og overalt nyhistoriske Begivenheder skulde De ikke befatte Dem, det er en farlig Sag. Hvad der i sig kan være aldeles uskyldig sagt, og i mange Circler aldeles ikke støder, vækker, til Forfatterens Skade, Opmærksomhed i andre, det har jeg ved flere Leiligheder erfaret.

Om Deres "Agnete" havde Edvard allerede fortalt mig, og glædede sig til hvad De deri vilde levere. Jeg ønsker Dem alt Held dertil. Jeg spaaer os alle Glæde, og Dem Ære og Gavn af at hiemsende noget Gediegent. Indtil da vil det vist være rigtigst, ikke at giøre noget Skridt om Deres Vaudeviller; med mindre man fik at vide, at Theatret var i Trang for noget Nyt, og det kunde vel hændes. Hvad Juliidagene bringe, længes jeg efter, at erfare; gid det maa løbe af uden ulykkelige Tildragelser.­

Deres Apropos om Stage er nok rigtigt. Han er reist med Waagepetersen til London og Paris. Heibergs ere reiste til Jylland med Made Vinsløv og Julie Fonseca; Rosenkilde, Foersom, Patges og Hansen vare reiste forud. Brøndsted er kommen hertil, men ieg har endnu ej talt med ham. Med den nys hiemkomne Sager talde Gottlieb forleden.

Mandag Aften...

I Gaar var jeg paa Nygaard - jeg kan nemlig ikke komme der hver Dag, og kun om Søndagen være der det meste af Dagen - Vi savne i Sommer to faste Giester Andersen og Wandscher; han er om Dagen i sin Boutik og om Natten paa Joenstrup, jeg har ikke seet ham i to Maaneder.

Jeg fortalte Ingeborg og Louise Deres Brevs Indhold, »den Stakkels Andersen« hedde det; Ingeborg frygter for, at De skal komme alt for forandret tilbage. Jeg har tusende Hilsener til Dem fra dem begge. Edvard vilde jeg ikke vise Brevet, og sagde ham blot jeg havde faaet en Seddel fra Dem om den ital. Grammatik og de nye Digte. I Morges fik han Brev fra Dem, og blev meget glad derved, - der var ikke Tid til at fortælle mig andet deraf, end at Formens evige Magie havde udtalt sig i et Par nye Buxer. I Forbindelse med noget af det, som jeg har skrevet ovenfor, beder jeg Dem at være meget forsigtig i politisk Henseende i Ord og Gierning, i at stifte Bekiendtskaber og s. fr. I en saa bevæget og urolig Tid kan man ikke være forsigtig nok baade i Henseende til det Land, man lever i, og til det, hvor man hører hiemme.

Lev vel! Lev vel !

Deres hengivne

Collin.

Min Kone, Drewsen, Gottlieb lade hilse!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost