Dato: 17. juli 1833
Fra: Augusta Söeborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Tolderlund den 17 July 1833

Tak! ret hjertelig Tak gode Andersen for Deres rare parisiske Brev! Jeg kan ikke siige Dem hvor inderligt det glædede mig, og os Alle; at høre fra Venner er altid kjært; og naar disse ere saa langt fjerned fra os, saa er hver Linie dyrebar! - Gud skee Lov De er rask! Deres Pysiske frygter jeg kun for paa denne Reise; vær endelig forsigtig!!! gjør ei for Lange Fodtoure og drik ei for mange kjølige Drikke! - hold dem heller til den begeistrende Champagne, og liflige Lacryma-Christi; dog Gud veed om de let irritable Nerver taale det Raad! Nu længes Alle efter Dem gode Andersen, taler tusinde Gange om Dem! og beundrer Deres store Held, men misunde Dem det, gjør vi sandelig ikke! -

Ingen kan glæde sig meer over det glædelige, den sjeldne Lykke De har gjordt, end jeg som allerede havde Interesse for den lille William Shakespeare i de blaae Klæder med Øinene som oftest vendt mod Himlen, fordi hans Stilling paa Jorden, ja selve Jorden syntes ham for snever for det der gjærede i hans Bryst! - De vredes ei fordi jeg erindrer Dem om Deres Barndom, det veed jeg, dertil er Deres Sjæl for ophøiet, og for barnlig! - Saaledes vil det maaske glæde Dem at høre hvorledes Prinds Christian af Danmark forleden da han inspicerede de offentlige Bygninger her, og saaledes ogsaa den Stiftelse hvor Deres Moder opholder sig tiltalte hende med følgende Ord: "De er jo Digteren Andersens Moder? - har De fornylig hørt fra Deres Søn? - (hvilket Deres Moder bejaede med Svaret at samme var skeet fra Hamburg) "Det kan jeg virkelig godt lide af ham at han ikke skammer sig ved sin fattige Moder, og ikke glemmer hende; det beviiser at han er et godt Menneske, som fortjener den Lykke han har gjordt! - De kan troe, de andre Koner i Doctorsboder som alle vare tilstede gjorde store Øine og endnu bagefter større Mund over den Naade hun havde nydt fremfor nogen Anden! -

Fra min Moder mange kjærlige Hilsner! hun tænker tidt paa Dem med Ømhed og savner Dem som Forelæser i den røde Stue; paa Døren staar endnu om de tolv Timers Søvn for Digteren; jeg troer De vilde glæde Dem paa Tolderlund iaar, thi i mange Aar har det Grønne ei været saa skjøndt som iaar! -

Vi leve saa behagelig her; Gud lad det endnu i mange Aar blive saaledes!! det Ord Fremtiid - formørkner ofte og betydelig det ret gode Humeur Gud har givet mig til Modvægt for Tungsind overstandne Sorger, og Forurættelser! - Eet Ønske er mægtigt i min Sjæl, nemlig at see lidt meere af hvad der omgiver mig! see Egne som ere fremmede for mine Øine, andre Mennesker, andre Skikke, kort, at reise det er et mageløst Savn for mig; at dette neppe nogensinde bliver mig til Deel er desværre vel vist! jeg er saa glad over at De virkelig veed at skatte denne Herlighed; hvor Mange reise ikke, ei stort bædre end Dyr blot for at kunde siige ved Hjemkomsten; "Jeg har været der, og der, høist seet den og den fortrinlige Opera, eller einzige Acteur! - hvilke jammerlige Subjecter slige Nydelser blive bortødslet paa! Har De truffen paa mange Danske i Paris? - den danske Klub maae være en uendelig Behagelighed for de Tilreisende fra dette Land! det er en Skade at vores danske Minister ei er der for Tiiden; naar jeg igjen kan blive glædet med et Brev fra Dem, saa lad mig endlig vide hvilke Bekjendtskaber De har gjordt i Frankrig og Tydskland; at siige, de som meest har interesseret Dem; De har denne Gang ei talt med Chamisso eller Tieck? - søg endelig at gjøre interessante Bekjendtskaber, de ere meere værd end de Fornemme! - Hvad siiger De om Tuillerierne? - Om Boulevarderne? - oh! hvilke fuldendte Ting faaer Deres Øie at see! dog hvad vil ikke Italien endnu meere frappere Dem, at siige: sætte Dem i en heel anden Stemning; det gamle mørke Roma med sine Antiquitetter, mal mig Deres Følelse af, naar De staar paa den store St: Marcusplads; naar De træder ind i det vatticanske Pallads i det gamle Pantheon, i det mystiske Quirinal! lykkelige Andersen! tænk paa os ved Tiberens Bredder, ved Lago maggiores Speilklarhed; naar De bestiger Alperne, og naar De staaer paa Montblanc's Spitze! jeg forsikrer Dem, jeg er nær ved at græde naar jeg altid og altid maa nøjes med den stakkels stakkels Phantasie, og aldrig bliver bekjendt med Virkeligheden!

Dog - lad mig dumpe ned til det ubehagelige; grundkjendsommelige Odense igjen. Deres Moders Glæde over Deres Brev var ubeskrivelig; hun græd Glædestaarer, takkede Gud inderligt, og jeg fik strax gjordt hende begibeligt at hun øieblikkelig maatte faae skreven til Dem naar hun vilde glæde Dem med nogle Linier. -

Jomfrue Jørgensen fra Theateret i kbh. er her i denne Tiid; Kirchheiner var her forleden i to Dage; og kommer igjen om en 8te Dagstid han giver Aftenunderholdninger i Jylland; de kongelige Skuespillere komme her om en 14 Dagstiid. - Bakkers tydske Zelskab giver nu Forestillinger i Kbh. i Petillitis Theater. - Rüge, Winsløw, og Nielsen gjør uhyre Lykke i Norge! men fornedre sig i mine Tanker ikke lidet, ved at spille i Forening med den derværende Trupp, bestaaende til Deels af usle Subjecter! - Har De ei seet vores Aviis i Paris? - Der gaar 2de Exemplarer derhen men jeg veed ei til hvem; dog maa formodes til Heiberg og Minister Juel, det vilde dog glæde Dem meget at see dem, ikke sandt? - tal kun med Heiberg om Fader, han kjendte ham godt! - Nu er da Papiiret ude, hvor gjerne havde jeg endnu meget lange Samtaler med Dem! - Dog det gaaer ei an! blot nu De rigtig modtager dette! Lev vel! Lev ret vel! Alle hilse Dem kjære Andersen paa det venligste! Glem os ikke! Vi vil indeslutte Dem i vor Bøn! - adieu! Deres ganske hengivne Augsta Søeborg.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (kopi Rigsarkivet, SB 5607-10)