H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck August 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: August 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[Transskription ved Svend Larsen – brevet var på det tidspunkt i privateje]

Til Jomf. Jette Hanck! Paris den 14 August 1833

De er en fortræffelig Pige! Det var smukt af Dem at skrive mig til i Paris. De kan ikke troe hvor Breve fra Hjemmet ere Manna i et fremmed Land. – Jeg har læst Deres og Tantens flere Gange igjennem og hver Gang ret tænkt mig i det smukke Tolderlund, hos den Familie, der er bleven mig som den var den min egen. De har det deiligt derude, saa kjønt har jeg ikke set det endnu i Omegnen af Paris. Træerne ere alle bitte smaae, slet intet Vand. Men nu faaer jeg Natur-Skjønheder! I morgen tidlig Klokken 6 forlader jeg Paris og tager med Posten til Geneve, det er en trættende Tur, omtrent som at rejse 2 Gange i Træk til Kjøbenhavn fra Odense. Jeg skal i 4 Nætter og Dage sidde stuvet ind i en Vogn, man bliver til sidst som halvdød og jeg er ikke stærk; men man maa lide noget paa en Reise. Før jeg nu flyver bort maa jeg fortælle Dem en Slump om det kjære Paris, den By der nu er mig den kjæreste af Alle. – Ja det kan De vel tænke Dem at Julifesten var mig noget af det Interessanteste jeg har oplevet. Jeg vil løst skizzere Dem de 3 Dage, til hvilke 16 unge Piger, Døttre af Faldne i Julidagene fik hver 3000 Frank i Medgift. Den første Dag (den 27 Juli) blev fra Solens Opgang, hvert Qvarteer skudt Æresskud fra l’Hotel des Invalides; paa de Faldnes Grave vare oprejste Sørgemonumenter, Enhver som gik forbi, kastede sin Bouket af Morteller derind, Flere hang en Blomsterkrands. I Kirkerne var Sørgemusik og om Aftenen brændte blaae Blus paa Gravene, der var en uhyre Menneskemasse, dog var Alt saa stille, hvorved det Hele fik et forunderligt mystisk Udseende. - Den anden Dag. (Søndag den 28) stod den halvmilelange Boulevard besat med Militaire. Kongen passerede forbi, var særdeles familiær mod dem alle, trykkede hver tredje national Gardist i Haanden, og saa ret elskelig. ud. – Siden kjøbte jeg en Plads for omtrent en Species, oppe paa en Tønde, tæt ved Vendome Pladsen for at see Napoleons Statue afblottes. Vinduer, Tage og Skorstene syntes at bugne med Mennesker, Mandfolk og Fruentimmer. Gaden var en fast Masse, hvor man hørte Skrig af de som besvimede, saae halvdøde Fruentimmer blive løftede højt i Veiret, Luften selv syntes forpestet af Massen. – Soldaterne kunde ikke holde dem tilbage og de vovede kun at bede; een Soldat, som trængte for stærkt ind paa Folk, blev Sabelen strax revet fra. Klokken 1 ¾ faldt det Grønne, med Sølvbier besatte Tæppe, der bedækkede Statuen, og Napoleon stod højt oppe i den blaae Luft; tusinde Hatte fløj af Hovederne, tusinde Stemmer raabte begejstret hans Navn; nu passerede 100000 Nationalgardister forbi; nogle raabte: à bas les forts! da de ere vrede for de Forter, Kongen anlægger udenfor Paris; ellers gik det meget godt det Hele. Fra Klokken 1 ¾ til henved 7 varede det, inden alle Soldaterne fik gaaet forbi. Derpaa var Musik i Tuillerie Haven, 800 Musikantere, 300 Trommeslagere, 200 Sangere og 100 Sangerinder. Men Massen af Mennesker var saa stor, at der i nogen Afstand kun lød som en dump Lyd. Paa Seinefloden var til denne Fest bygget et stort tremastet Skib, dette blev om Aftenen bombardert med Raketter og trefarvede Kugler, alle offentlige Bygninger vare illuminerede, Kirketaarnene som oversaaede med Lamper. Et glimrende Fyrværk, hvis Lige jeg aldrig har seet, endte denne Dag. – Den 3die Dag (den 28) Lystig Skydning hele Dagen. Paa Seinefloden en stor Tournering, hvor blaae og rød skjærfede Matroser stødte hinanden, med Llandser, i Vandet. I Champ Elysee havde det Udseende af vor Dyrehavsbakke. Gynge og Kunster, flere Theatre og alt gratis. Paa alle Pariser Theatrene, nogle og tyve Stykker, spilles gratis Komedie Klokken 2 om Eftermiddagen. Jeg var et Øjeblik inde i to, men man kunde intet see, ja næppe røre sig. I den store Opera gav de Robert le Diable. Om Aftenen var Byen igjen illumineret og paa Hotel de ville, Byens Raadhus (paa Grevepladsen) gives et stort Bal, hvor de kongelige vare og hvortil jeg havde den Ære at være indbuden. i Silkestrømper, hvide Handsker og friseret Haar rullede jeg med vor Attaché Castenskjold derhen Klokken 8. Trapperne vare belagte med Tæpper og paa hvert Trin stode Blomsterpotter. Salene vare indfattede med Spejle og glimrende oplyste. Tricolors Gardiner, Amphiteatre paa Siderne, hvor Damerne sad i Rækker, den ene over den Anden; en prægtig Fløielssthrone for de kongelige. Jeg stod tæt ved, neppe en bleu fra Kongen, som var meget elskelig, Dronningen derimod saa dødbleg ud og havde noget lidende; hun skal have tagen sig Juli-Revolutionen meget nær; hun er ogsaa gammel. Fra Balsalene ud over Gaarden i første Etage var lagt et Brædegulv, dette var bedækket med Tepper, Blomster og Træer arrangerede rundt om, saa at det fik Udseende af en hængende Have. Midt i var en Fontaine med eau de colonne. Spiisning, Iis, etc., etc., var alt gratis. – Men nu lidt om min Afreise; jeg forlader nødig Paris, hvor jeg havde faaet nogle gode Venner, kom ofte i Marquise Bonnays Huus hvor jeg haft det meest udsøgte Selskab, selv udenfor Paris hos Monsieur Comte de Faucould fandt jeg Gjæstfrihed, kort var en Deel ude. Nu gaaer det afsted til Geneve, her bliver jeg 4 Dage, seiler da med Dampskibet til Lausanne og gaaer med Diligencen til Neuf Chatel, tæt herved ligger en Landsby locle, hvor en Familie Houriet har viist mig den sjældne Opmærksomhed at invitere mig til sig i 3 Uger, hvor jeg ikke skal betale den Tid for mit Ophold; de tale alle kun frasnk, jeg har da en god Øvelse i dette Sprog, hvilket ikke var Tilfældet i Paris, da her var saa mange danske. Den 26 August indtræffer jeg i denne Familie, omtrent den Tid, De faaer dette Brev. – Tre Uger efter reiser jeg omkring i Schweits og gaaer da over Simplon, Lago Maggiore etc. til Milano, derfra til Genua, Pisa, Florents og Rom, hvor jeg overvinrer og hvor De hører fra mig! Det vil ellers vist være lidt underligt at reise saaledes ganske ene den lange Vei, især da der er temmelig uroeligt, men man maa vænne sig til Alt – Skriv mig endelig et langt Brev til, saa snart De faaer dette, men skriv før den 5 September ellers kan jeg ikke faae det, sæt min Adresse paa til Paris til vor Legation der og send det gjennem Legationen, da faaer Castenskjold det, og han sender mig alle Brevene til Locle. Første Deel af min Agnete er færdig og i Dag sendt hjem med Stage, Fru Læssøe faaer den at laane fra Collins, hun vil fortælle Dem om den, naar De ønsker det af hende. Jeg troer og haaber, at den vil gribe mine Folk derhjemme, den er skrevet ud af mit Hjerte, min egen Sjæl i det mindste rører sig i den. – Med min Sundhed er det meget bedre; jeg laae i Begyndelsen af Seinevandet, nu er jeg blevet vant til det, men ganske rask kan man aldrig være i Paris, Komedien varer til 1 à 2 om Natten, man lever saaledes altid et uordentligt Liv. – Vil De bede Deres Fader bringe Cancelieraaad Hempel en ret hjertelig Hilsen fra mig; hils da Faderen, Moderen, Søstrene, den lille bitte Caroline ei at forglemme, trøst hende med at Kjøbenhavn dog er Nix (imod Paris) og tænk lidt venlig paa Digteren, dersom han maase faaer isinde at sove ind i Italien. Levvel!

Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 418, billed 7103-07)