Dato: 26. februar 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludvig Bødtcher
Sprog: dansk.

Neapel den 26 Februar 1834

Kjære Ven!

Det er jo en lille Evighed, siden jeg pluddrede med Dig. God Dag! Siig God Dag til Landsmændene med, thi Du læser vel Dette i deres Nærværelse. - Reisen var meget behagelig her ned; Paa Albanerbjergene fik vi Snee, men i Terracina deiligt Foraar. Træerne bugnede af Oranger og Citroner. Søen var uendelig mørkeblaae og den hele Bjerkyst en flammende Skyverden. I Mola di Gaeta saae vi Ciceros Bade og gjorde Bekjendtskab med Carliner og Gran. Fjerde Dag fik vi Regn, men den holdt op da vi rullede ind i Neapel. Hertil var alt gaaet saa temmeligt fredligt, thi Du veed vi havde Zeuthen med. De Hoteller vi henvendte os til vare alle opfyldte, der holdt vi nu. Endelig kom der en Menneskeven, han tilbød os et god privat Logie, Hertz og Berg gik hen at see det først og paalagte mig at jeg sørgede for at Veturinnen blev holdende, for at de kunne finde ham paa samme sted, næppe er de borte, saa jager han afsted jeg skriger at han skal holde og raaber til Zeuthen der sad i Kabrioletten, at han maatte standse ham. Den gode Philosoph sad vist i sin Taageverden og foer forfærdet op og spurgte hvorfor? - Ingen Anden kan ikke finde os! - De har forlangt vi holde her til de komme tilbage! - "Ja, svarede han, det har der ingen sagt til mig, Veturrinnen kan kjøre hvor han vil og nu skal han, for jeg har ogsaa en Stemme! - Jeg troede han blev gal, bad ham paa den venligste Maade være fornuftig og befalede nu Veturinen at holde, men Zeuthen gav Contra-Ordre og skjælde mig saa meget ud, at ingen Fiskerkjælling kunde naae ham; saa taug jeg da, thi gale Folk har jeg Respekt for. Vi maatte sende en Karl efter de Andre og Hertz der hørte Zeuthens Galskab, tilbød sig at vi to, Herts og jeg deelte Værelse sammen, til vi fandt et Logi. Ved Voigts Omhue der lod sin Tjener, Dagen efter trave om med mig, fik vi ogsaa tre gode Værelser i Via Speronsella, Berg og Zeuthen have det første og Hertz og jeg hver sit. Vi give os saa lidt af med den sindssvage Mand, som muelig, dog da vi i forgaars kjørte til Portici og Vognen var for snever, da foer Zeuthen med eet op uden at nogen sagde et Ord til ham. "Jeg sidder skidt, smidder Andersen ud af Vogen, dersom han tager saa megen Plads op, Herts meente at jeg tog den mindste og søgte med Berg at kaldet det et spøg af Zeuthen, men jeg troer vi ere alle enige om at han er gal, som Du vel selv har mærket og som man da ogsaa troede hjemme. Stakkels Fyr, hans Reise hjælper vist ikke, Klimatet er for varmt. Man kan straffe ham ved at gjøre ham latterlig, maaskee kan det helbrede, fortæl de Andre derom. - Og nu nok om det skraul. - Madam Malibran giver endnu 12 Forestilinger, jeg hørte hende forleden i Norma, det var ganske mesterligt, hun staaer høit over De Begnis vi hørte i Rom; ihyre Bifald fulgte hende ideligt, men mi[d}t i dette Harmoniens Hav, skurrede hver Gang een Pibe. Ogsaa her hvislede en Slange om Laurbærgrenen. Jeg var meget forbittret derover. - Med General Mathiesen har jeg været i Theatret Carlino og gjort en smuk Kjøretour. Voigt har ført mig ind i nogle Huse og jeg har ene, været to Gange indbuden til Middag. Det var nu overdraget mig at introducere de Andre i disse Huse, men Herts har ikke megen Lyst da han ikke kan høre og ei holder af at gjøre Visitter. - Dag og Nat vælter en mægtig Lavastrøm ud af Vesuv, i forgaaers tog vi derud og reed fra Rezina til hele Siden af Eremitagen, hvor vi vare Klokken 6 om Aftenen. Herts blev saa udmattet ved at stige op gjennem Asken, at han engang vilde have vendt om, flere Gange maatte han hvile og Berg og jeg tage ham under Armen; mig angreb det ikke! Zeuthen var meget opbragt, hver Gang en Steen trillede ned. En uhyre beegsort Røg, gloende Steen og Flammer slog bestandigt op og skjulede imellem Maanen, saa at det blev sort Nat. For at nærme os den nye Lavastrøm maatte vi gaae ud paa Skorpen over een der havde løbet Natten forud; rundt om gabede Spalter med den røde Ild, det brændte os under Fødderne saa vi kun nogle Minutter kunne staae og see den mi[g]lebrede Ild-Kaskade som væltede ned ad. Var Skorpen bristet med os, vare vi sjunket i et Ildhav. Det var rædsomt Herligt! - Imorgen vil vi gjøre Touren til Ischia, de Andre have saadan en rædsom Hast med at faae Alt fra Haanden som de kalde det, i sær Philosophus i egen Indbildning. De komme vist tidligt til Rom jeg tænker ikke at være der før Skjærtorsdag. Vil Du sige til den gode Christensen at han forud skal faae Efterretning m min høie Ankomst, da han vil forunde mig Tagly i de tre Dage jeg agter at blive i Rom; beed ham huske paa at faae Stambladene fra Blunck, Meyer, Sonne og Kückler og vil Du bede ham vise Koop Bogens Størrelse da jeg ogsaa haaber at faae en lille Erindring fra ham, men faae dem før Paaske-Ugen, da jeg jo næsten kun reiser gjennem Rom. Siig til Petsholt at han ikke glemmer at sende min Cobbere hjem som han har været saa god at love mig. Jeg havde lyst at skrive til dem allesammen men det blev et Vidtløftigt Skriverie, Du fortæller Dem nok Det Pillerie her kan være, og giver dem ret mange, mange Hilsener. Siig til Kückler, at jeg haaber ved min Ankomst at finde ham bleeg og mager af Længsel efter mig, thi han savner mig vist lidt, den naive Sjæl. Vil Du ikke gaae og i mit gamle Logie og faae et stort Landkort over Tydskland, som jeg bestemt har glemt. Det var hæftet med fire Knappenaale paa Døren og jeg fik det neppe med. Herts og Berg bede mig hilse alle Danske og den første tilføier at Du vil sige til Christensen at: Herts har ladet sin Kuffert blive i sit Logie! - Fra Danmark fik jeg forleden det forønskede Brev, Du nok veed, og som har bidraget uendeligt meget til at sætte mig i godt Humeur, længe har jeg ikke været saa glad og aldrig var jeg det i Rom. Det er Fyldest nok! naar vi sees skal Du faae lidt tydeligere Besked. Agnete har mange Venner hjemme og hun gaaer godt af. Dersom Du, efter Modtagelsen af dette Brev skulde faae den lykkelige Idee at skrive mig til, da udfør den ogsaa, men saa maa det skee snart! Siig til Petsholdt at han ikke faaer Brev fra Neapel, derimod fra Venedig eller München, naar jeg nu om en 6 a 8 Uger er der, som jeg haaber. Undskyld at dette Brev er utaaleligt slet skrevet baade med Hensyn til Aand, som Haand, en anden Gang skal det blive bedre i begge Henseender. Lev nu vel! Iaften hører jeg Lablache i Zampa. -

din oprigtige Ven

Andersen

NB. Dersom Kuckler sender Malerier hjem i denne Tid maaske da mit smukke Anisgt kunde følge med til Commandeur Wulff paa Søcadetacademiet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 5, 14)