H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian Wulff 10. marts 1834

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Til Broderen Christian Wulff! (anbefales!)

Neapel den 10 Marts 1834.

Kjære, eiegode Broder! De kalder mig jo Broder, saa tør jeg jo nok sige det samme igjen? Ja, jeg holder ret inderlig meget af Dem og det maa Enhver der kommer til at kjend Dem. Hvor glad blev jeg ikke for Deres lille Sæddel, De maa derfor have et Par Ord igjen, skjøndt jeg er meget fatigeret af Reisen. - Men det falder mig ind, det er dog noget stift og underligt at vi to skal altid sige De. Hvad synes De om det, skal vi ikke den 2den April om Middagen drikke Dus? De i Danmark og jeg - ja, hvor er jeg vel? Jeg tænker med en Veturin fra Rom til Florentz; jeg gaaer nemlig til Paasken til Rom for at see Peterskirkens Illumination og strax anden Paaskedag, den 31 Marts til Florents, altsaa er jeg, rimeligviis den 2den April i Montefiascone og kan drikke Broderens Skaal i "est, est, est!" - Dersom mit Forslag har behaget Dem, da faaer jeg i det Brev Søster Jette sender mig til München en lille Sæddel og De skriver Du - generer det Dem? - Da tale vi aldrig mere derom; i Grunden og Hjertet blive vi altid de samme Venner. Hvor jeg den 2den April ret vil tænke paa Dem, jeg veed at De og Moderen, med Jette vist drikke min Skaal; maaskee kommer dette Brev netop samme Dag, jeg tør næsten troe det! Hils Weyse fra mig og siig at dersom jeg vidste at han brød sig om det, da skrev jeg ham et langt Brev til. - Siig at jeg holder meget af ham for hans Flid, for hans Arbeide paa Kennilworth Slot, jeg tænker at det bliver en Tonebygning der vil rage op i Veiret og blive seet i fremmede Lande, thi utaknemligt er det at skabe Sligt for en saa lille Plet, som Danmark. Men det klarer [klatrer] nok i Veiret og saa sees alt Skjønt, alt Herligt. - Madam Malibran har jeg hørt i Norma og den berømte La Blache i Zampa. I Aften vil jeg see et Feiltrin, oversat paa italiensk, men Skuespillerinden vil neppe naae Frue Heiberg. Bring hende min Hilsen. Hendes Lige har jeg endnu ikke seet uden i Madmoisel Mars i Paris. Lucrecia Borgia gives her som Opera med Musik af Donizetti og Elexire d'amore har faaet italiensk Text og Musik der er næsten ligesaa smuk som Aubers. Søecadetterne her i Neapel ligne meget vore, kun at de have hvide Silkestrømper og korte sorte Støvletter. - Deiligheden af Neapel og dens Omegn har jeg søgt at skizzere for Deres Søster, hendes Brev læser De jo? Jeg er blevet spaaet af en Zigeunerske, hun sagde at "una divina ragaza," skabte min Lykke, hun meente rimeligviis min Musa, thi de menneskelige er jeg ikke smuk og ikke riig nok [til], og det er det eneste de see paa; men jeg er meget lykkelig over det, dersom min Musa divina virkeligt vilde gjøre min Lykke; Zigeunersken sagde ogsaa noget "terribile", men det forstod jeg ikke, og det var meget godt. Skibsbroen her i Neapel er den lystigste jeg kjender; tæt ved er der en evig / Dyrehavebakke, med Kunster og Dyr. Paa Broen selv er to Improvisatorer der blive meget beklappede og hvad især morer mig er en gammel Mand der læser høit for Søefolkene af Orlando furioso. - Børnene pynte sig med Citron og Apelsinskaller og Havet synger sin eensformige gamle Vise dertil, medens Røgen hænger som en Sky paa Vesuv. - Hils Hartmamnn og hans elskværdige Kone fra mig. Fortæl mig lidt om Ravnen, den er jo givet med Forandring? - Hvorledes gaaer det den fede Nielsen? Hvo af Acteurerne ere nu i Mode og hvad siger den halvgale Recensent som Baggesen gav "- Slag paa Snuden" - Herts beder mig hilse hele Familien hjemme, som er, som jeg, begjærlig efter at læse Amor og Psyche, det er ingen let Opgave af Müller, da vi har et saa smukt Arbeide over samme Æmne af Heiberg. Hvorledes lever Lotte? Phister prygler dog ikke sin Svigermoder, som man har fortalt mig i Rom. - Vor Prindsesse der, arbeider stærkt paa, at komme til Neapel, hun har Haab. Til den 28 Januar gav hun et Gilde, men det var saa stift og kjedeligt, at vi alle gik fra hende hen i en Kneipe for der at drikke Kongens Skaal, som vi hos hende kun drak med høitidelig Taushed. -

Iøvrigt behager dog denne Prindsesse mig bedre end Nathan Davids Søster, dersom jeg tør dømme efter eet Besøg. Herts sætter Prindsesse Pigniatelli meget høit. Det er en fiin Dame. Dette mit Brev, der er saa slemt afjaget, maa De endeligt ikke lade nogen læse uden dem hjemme. Næste Gang skal det blive bedre. - Hils Schmidt, Christian Winther og fælles Bekjendtere. Seer De "den fine Verden" da siig ham "god Dag!" fra mig. Han skulde kravle om paa det brændende Vesuv, drikke den varme Lacrymæ Christi og see paa de sorte Øine fra Kalabrien, da kom der endnu flere Kys i hans Digte; eller rettere han satte Livet til ved sin: "Plukken Kirsebær!" - Hils Weyses store Pleiebarn: Muller; og seer De min Ludvig Müller da husk ham paa at skrive mig til. Det glæder mig usigeligt at De synes saa godt om Edvard, De kan troe, det er en Perle! - Efter Alt hvad jeg kan slutte og dømme, saa er det Hertz og ingen anden, der har skrevet Novellerne med Hverdagshistorien i. Naar De kommer til Fru Drevsen, da see ret paa den lille Viggo og fortæl mig meget om ham. - Skaf mig det Brev som Deres Søster har givet Thiele og denne ikke besørget og nu lev vel! den anden April skal vore Tanker mødes

far vel!

Deres broderlige Andersen.

i største Hast, med Træthed og Søvn!

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 32, billed 6211-12)