Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. marts 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludvig Bødtcher
Sprog: dansk.

Neapel den 18 Marts 1834

Min kjære, gode Ven!

Nei, Du er jo virkeligt et fortræffeligt Menneske! slet ikke saa hvilende, for et at sige -, om Forladelse! - Evnen til at skrive, som jeg havde troet. Tak, inderlig Tak for det lille Brev! her er et igjen, dog nei, det er kun et lille Haandtryk, et Tak for dit Epistel. Om 6 Dage er jeg selv hos dig og har meget at pluddre, thi jeg er oprømt, anderledes end du har kjendt mig i Rom. Fra Frøken Wulff har jeg faaet Brev, hun kommer i Sommer til Neapel og vil næste Vinter glædes ved at gjøre dit Bekjendtskab i Rom, hun kjender Dig fra mig. - Hendes Brev indeholdt lutter gode Efterretninger og hun var særdeles forundret over at jeg ei var meget tilfreds ved at have skrevet Agnete. Hun fortalte mig at den stod meget høit og at Broderen som skrev nogle Ord med gav mig ogsaa særdeles behagelige Efterretninger. Hvad jeg har haabet og troet, opfylder alting og vor Herre maa vide hvad min gode Ven egentlig har tænkt da han skrev det ulykkelige Brev. - Efter nogle Meddelelser fra Frøken Wulff, faaer jeg rimeligvis Understøttelse til at blive endnu et Aar ude; jeg kan altsaa overvintre i Rom men fra Collins har jeg endnu intet hørt derom. Touren til Pestum, Amalfi og Capri var særdeles interessant, men ikke behagelig, da Zeuthen virkelig er en Plage for os Alle og en Lidelse for mig, da han nu engang har ondt Blod mod mig. - Den blaae Grotte er en Feeverden! Du har jo ikke været der? - det er som seilede man paa brændende Spiritus, som Alt, rundt om, var Æther, ja som om man selv gik over i denne. Van[d]draaberne der stænke mod Lyset skinne rødt som Rosenblade. Det er et Syn som hverken males med Ord eller Farver. - For nogle Dage siden toge vi til Ishcia. Vi seilede fra Vajæ men havde en saa voldsom Søegang at Baaden nær var kastet mod de steile Klipper. Den hvide Skum stænkede os i Ansigtet, vi kunne ikke lande paa Prosida og maatte arbeide uden om, da saae vi med Eet, langt ude en Sky-Pumpe, der trak Vandet op til sig. I den røde Aftensol skinnede den som Ild, jeg var ikke godt stemt, men vor Herre vilde ikke, som jeg troede at jeg skulde til Havmanden, jeg slap i Land, men fik paa Hjemveien endnu strængere Uveir. Ischia selv laae med Snee, Træerne vare nøgne, Alt var saa forskjelligt fra det sommerlige Capri. - Paa denne Tour havde vi mange Scener med Zeuthen, uden at disse gik synderligt ud over mig. I Puzzouli drak vi Falerner-Viin og da Flasken var tom før Zeuthen anede det, tog han Flasken og sagde til Vertinden at det var skjændigt og at han vilde knuse den. Hun saae forundret paa ham og nu vilde han vise Characteer og slog Flasken i Gulvet, i det han strax efter, meget spagt spurgte, hvad den kostede. Paa Ischia tog han sin Stok og borede ind i Munden paa Vertindens lille Datter, jeg sagde da: For Guds Skyld, Zeuthen, vær dog forsigtig! - O svarede han, paa en Maade, der har side efter skaffet megen Stof til Latter: Det er den dumme Phanthasie! Der er ikke Logik, ikke Forstand! Phantasie, den dumme Phantasie! - Nu løb de Unge ellers havde de faaet Logik af Magisteren! - Gud ske Lov at Reisen til Rom er den sidste jeg gjør med Sligt et Væsen. - Vi troe allesammen at han ikke taaler Vinen og Klimatet. Bliver han ved i Rom som i Neapel, da vil de Alle forbauses, jeg har taalt mere end jeg burde, og har nu ikke mindste Overbærelse eller Godmodighed, han skal dryppes i i sit eget Fedt. Men nok om den Ubetydelighed! - Hils alle Landsmændene ret hjerteligt fra mig og bring Prindsessen igjen min underdanigste Hilsen, det glæder mig at hun har vundet et Arbeide af Vernet, maaskee kan man faae det at see, naar man kommer. /

Siig til Kückler at han er en god Unge, som jeg snart skal klappe paa de zinoberrøde Kinder og fortælle mangen Situation, som han kan forevige i Genre-Malerier. Bring Petzholt og alle danske min varme Hilsen og gid at Alle see mig halv saa gjerne i Eders Kreds, som jeg virkelig glæder mig til det. Lev vel. skrevet i Trav og Galop!

din Andersen

Hils Thorvaldsen!!!

[Udskrift:]

Den ædle Minnesanger ved de romerske Pontemoller

Ludvig Bødtcher

Ridder af flere Ordener

abzugeben in Knapnoring

----

anbefales til Menneskevennen

Christensen Berømt o.s.v. o.s.v.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 5, 15)