Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. maj 1834
Fra: Augusta Söeborg   Til: H.C. Andersen

Odense den 18de Maj 1834.

Det vilde virkelig smerte mig om de Andres Brevdue fløi bort uden i det mindste at bringe et lille Blad med fra mig, for dog om ei meere, at viise Dem gode redelige Ven at jeg endnu existerer, og Gud være lovet til dette Nu paa en sikker, god Grund, hvor intet Uveir truer mig! kun Fremtiden staaer tememlig mørk for mit Øie! - Dog - vi ere jo aldrig ganske forladte i Verden, naar vi ei selv vilde være det! - Jeg er Forsynet taknemmelig som hidtil saa kjærlig har beskjærmet os vor gode Ven og Digter i udlandet, thi troe mig havde De deelt Skjæbne med Bendtz, da var mange oprigtige Taarer rundne for Dem i vor Familiekreds! Moder holder af Dem som De var hendes Søn, eller Dattersøn, jeg har aldrig før seet hende interesssere sig saaddan for et ungt Menneske som for Dem! - Ja gid De var min Broder, jeg vilde være stolt, og glad, og jeg vover at troe uden at være egoistisk, at jeg nok skulle bleven Dem en kjær Søster; dog her er ikke Tiid til at tale om hvad der havde været herligt, om det var anderledes! Jeg havde bestemt at tilskrive Dem dennegang et ret langt Brev, for ikke at sige et underholdende Brev, men du min Gud hvor ere vi Mennesker, med vore Bestemmelser; heele denne Pintseuge hvor jeg som pratiskt Væsen havde saameget at bestille i Husvæsenet at jeg næsten har været saa lykkelig at glemme hvad jeg selv heed! - Kunde jeg blot have udsadt at tilskrive Dem til indkommende Uge, saa har jeg det Haab, at Aanden lidt meere var kommen over mig, thi Strygen og Reengjøren, og Brevskriverie passe sig heelt daarligt sammen, men man er jo her paa Jorden for at udrette sine Pligter og tør ei altid hengive sig til de Ting og de Tanker som udgjør eens Høieste her i Livet. derfor ansser jeg og Mandens Lod for misundelsesværdig lykkelig, thi han kan eene leve for sin Sjæls Nydelser, go for sin Aand, naar han notabene er hvad han skal være! Tifold lykkelige Menneske, som saaledes kan tumle Dem i den skjønne Verden, hvad har De ikke nu samlet for den kommende Alder, jeg seer Dem allerede i Tankerne som gammel Mand sidde i en Lænestol og med begistret Blik see hen for Dem, Deres Omgivelser troe maaske De tænker paa, hvad Deres Øie dvæler ved, men jeg jeg er bædre underrettet, Andersens Aand bevæger sig mellem Romas Skatte, bestiger Vesuv gynger paa Lago maggiore, taber sig i Nydelsen paa de store Billedgallerier, og lever med Thorvaldsen, Raphael, og baade Fortids, og Nutids Mestere! O! hvor er De lykkelig! skjøn bare fuldt nok derpaa! og erkjend, at Forsynet har et meget kjært Barn i Dem, som til dette Øieblik vidunderlig er ført frem i dette Liv ved den alkjærlige Styrelse.

Tak for den Deel jeg har af Deres sidste kjære Brev, det var egentlig det interessanteste De endnu har sendt os! Thi De maae viide jeg forder ikke saa lidet af Dem, De maae have meere end Stof nok, De har et fuldt Hjerte, og veed at vi i Familien har 22 Ører, som alle skulle have noget Nyt at høre, og 11 Hjerter som kunde opfatte, og føle for meget! Min gode Ven Borring fra Kbh. besøgte os igaar, paa sin Gjennemreise til - Paris, han har paa 6 Maaneder faaet kongelig Stipendium af 600 Daler, det franske Sprog er hans Grandsken, veed De! - Fra Wien skal jeg jo have Brev fra Dem gode Andersen ikke sandt? - straf mig ikke for dette Jadskerie, det var stor Synd! Man bruger iaar at skizzere og behandle Stykkerne paa Udstillingen som smaae Noveller, indført i Kbhs-Posten, noget deriblandt er ret godt! et Stykke af Bendtz (hans sidste) en Scene i et italiensk Osterie hvor en Deel unge Kunstnere sidde og røge Tobak, og drikke hang der med Laurbærkrands omkring, og draperet med sort Krepflor. - En ung Anonym ender sin Beskrivelse over et Malerie saaledes: sist hænger Bendtz's sidste Arbeide, det skal være mesterligt, men Gjenstandene ere mig dog utydelige, alt løber i eet for mine Øine, skulde det være Tobaksrøgen i Kroen, eller er det - Taarer? jeg fandt det nydeligt! - Udstillingen har været charmant iaar! tænk nu har jeg ikke været i 4 Aar i Kbh. er det dog ikke tungt? - - Øhlenschlæger faaer da skrækkelig Smør for sin Prometheus, det er en lumpen Fremgangsmaade imod ham, selv om han i adskilligt kunde have lidt Uret!

Erindrer De Frøken Jacobsen her i Byen, den høje sygelige Dame, hun er død i Kbh. og har testamenteret Jette Hanck en deilig Brystnaal, og hendes Fortopiano. Hvad Deres Beskrivelse over Venedig behager mig særdeles, saae De ingen Væddestrid med Fiskerne i Gondolerne, Venedig har altid interesseret mig, jeg læser meget og jeg har tilbragt mange time der

Nu lev vel gode Andersen. Gud bevare Dem frisk.

Og vær vis paa at den lille Forstandsøvelsen og hans Moder og heele Familien venter Dem med aabne Arme; og øver os paa hvem der stærkest, og hurtigst ville kunne raabe Velkommen.

Adio.

Deres oprigtig hengivne Augusta Søborg.

[Udskrift:] Herrn H.C. Andersen Candidat der Philosphie, München, poste restante, Frey bis Hamburg.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (kopi Rigsarkivet, SB 5611-14)