Dato: 23. april 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 23 April 1840

For et Par Timer siden fik jeg Deres kjære Brev, det var saa deiligt langt, just som jeg gjerne modtager det, men nødig selv skriver det. De mener jeg er ved at gjøre en Reise til Nabolandet, nei jeg har allerede gjort den og kom hjem i Mandags563 , dog derom ved De maaskee af Aviserne, før dette Brev indtræffer! Naboerne have hyldet mig, som jeg aldrig før er blevet hyldet og under denne Hyldest følte jeg min Lidenhed i en Grad, som aldrig før. Nu skal De faae det hele Eventyr. Den lange, "stille Uge" forestod og jeg syntes den saa for kjedsommeligt ud at være i Kjøbenhavn. Voila! Det var Mandagmorgen Dampskibet skulde om Eftermiddagen til Malmø, jeg tog Pas og besluttede at besøge Baron Wrangels paa Hyby i Skaane. Allerede Klokken 7 om Aftenen kunde vi være i Land, men det blev en Storm, saa vi nær havde maattet holde Søen hele Natten for ei at komme paa de skaanske Sandrev, imidlertid kom vi Klokken 9 i Land, og strax blev jeg af en ung Officeer, som jeg ombord havde gjort Bekjendtskab med564 , indviteret i Theatret hvor jeg kom mellem 3 og 4de Act af "Østergade og Vestergade"565 , man blev strax opmærksom paa mig og snart vidste alle i Theatret at jeg var der, jeg blev nu det egentlige Skuespil; næste Morgen kom jeg da ikke fra Malmøe, jeg maatte blive der til et Festmaaltid i Stadt Hamburg, hvor man gav mig Taler og Skaaler, en lille Sang, eller Digt, fik jeg af den unge Digter Strandberg566 , der i "Hertha" kalder sig "talis qualis", her er Sangen.

Mel: Kom, stilles Abend nieder!

1.

Välkommen, son af Dana !
Uppå det fria haf,
Mod Norden gick din bana:

Du er en Skandinav!

2.

Sjöng, skald, lät harpen brusa
För verlden mången gång,
Europa än berusa
Med en Nordmanna-sång !

3.

Sjung, siung! Ei tiden söfera
De djerfva harpeslag; –
Kom ofte s'en hitöfera
Ock tjusa – som i dag !

Imidlertid, under al denne Hæder og Jubel leed jeg af den frygteligste Tandpine. Næste Morgen kjørte jeg til Hyby hvor jeg vilde have været til den følgende Søndag og da paa den reist til Lund, men da Ferien der begyndte Torsdagaften havde man bedet mig komme om Fredagen da der vare saa mange unge Mennesker der glædede sig til at gjøre mit Bekjendtskab. Baronen567kjørte mig altsaa til Lund om Fredagen og da jeg kom her var paa "Statshuset", arangeret et stort Middagsmaaltid, hvor det gik meget lystigt til568 . Om Aftenen blev jeg indbudt til Thee hos en Enke-Frue, der havde meget vakre Døttre og gjaldt for een af de meest dannede Koner der i Byen569 , Klokken gik imidlertid til otte, da kom Digteren Strandberg og sagde at han vilde forberede mig paa, at om en halv Time kom Studenterne for at bringe mig et Hurra, jeg forsikkrer Dem, jeg rystede af Angest ! jeg bad om vi ikke kunde faae dem herfra, jeg var jo dog endnu saa ung og havde udrettet saa lidt, men han sagde at det var bestemt; nu, hvor jeg ventede, som en arm Synder; da Klokken slog otte, jo jeg glemmer ikke den Langfredagaften, sagde Fruen, "der kommer Academien!" jeg saae ud og Gaden var sort af Mennesker; Studenterne, flere Hundrede vist, kom marscerende med Sang, de sloge en Kreds om Huset, jeg maatte gaae ud paa Trappen og i det jeg viiste mig blottede den hele Skare deres Hoveder det gjorte et meget stærk Indtryk paa mig, mine Knæ næsten bævede. En Magister Cronholm570traadte nu op til mig og sagde at de hilsede mig ! jeg havde ved mine Romaner knøttet Baandet fastere mellem Naboerne og lært dem vore Skikke og Sæder, jeg var den Digter, som var trængt ind i dem; min Improvisator havde ført dem Syden herop og i Mulatten havde jeg udtalt den store Tidens Idee: Aandens Seier ! "thi kommer her Aandens Sønner og knæbøie sig for Mesteren ! " – Og nu raabte man tre Gange Hurra ! "Mine Herrer !" svarede jeg, "De viser mig en Ære, jeg slet ikke fortjener, jeg skal imidlertid stræbe i et kommende Arbeide at udtale den Kjærlighed jeg føler til Sverrig! Gid jeg engang maa kunde levere noget Arbeide hvorved jeg nogenlunde kan afbetale den Gjæld, jeg nu her er kommet paa en aandelig Maade i ! jeg takker Dem ! min inderligste Tak ! " – Nu raabtes Hurra igjen og Cronholm udbrød "Naar snart Europa nævner den store Skald H. C. A., da glem ikke, at Studenterne [i] Lund vare de første, som offentligt bragte Dem en Hyldest De fortjener!" – "De viser mig for megen Ære", sagde jeg, "jeg tør ikke anderledes modtage den, end som en Hyldest De viser Nabonationen, det er det smukke Forhold der i den sidste Tid er blevet mellem Svenske og Danske, og da jeg iaften her er den eneste danske, bringer de min Nation en Hilsen i mig ! " – Nu raabtes tre Gange Hurra og de vandrede syngende bort. Da jeg kom ind i Værelset var jeg meget afficeret! min Tanke under den hele Act var: Gud lad mig dog give et Værk der kan vise mig som en sand stor Digter, men jeg følte min Afmagt, som aldrig før571 . Næste Dag reiste jeg til Malmø, spiiste om Søndagmiddag paa Kasernen med nogle Officerer og var om Aftenen hos Grev Barks; da jeg Mandagmorgen gik ombord, var de unge Comtesser paa Skibsbroen, og deres hvide Tørklæder vaiede for Digteren, saalænge jeg fra Dampskibet kunde see dem572 . Nu paa Løverdag gives i Malmø for anden Gang: Mulatten, Studenterne fra Lund have leiet Theatret for sig selv, dersom jeg havde blevet, da skulde Stykket alt have været givet Torsdag, men jeg følte mig overvældet af deres Artighed og reiste derfor bort. Vort Theater gav imidlertid, da jeg kom hjem netop Mulatten og det for niende Gang.

Men Gud bevar os! hvor jeg nu har talt om mig selv. Deres Roman glæder jeg mig til. Deres Fader og Moder skal jeg altsaa snart see her i Staden og som jeg haaber møde lykkelige Ansigter for vi igjen skilles. Liebe har jeg talt med, han har godt Mod for Deres Fader, siger at om end Operationen er smertelig, er den dog ikke saa slem, som den Pine Sygdommen selv forvolder, at det er et mindre Onde man underkaster sig for at befries fra det større. Glæd mig snart med Brev ! Hils Forældrene, Tanten og alle Søstrene ! Bring Thomsens et venligt god Dag! – Fru Lessøe er igaar fløttet ud paa gamle Kongevei, jeg seer hende da vist sjældnere, den elskværdige Kone! Brevet til hende skal blive sendt afsted i Dag. Nu lev vel ! gid Foraaret bringe Sundhed og Glæde i det kjære Hjem paa Overgade! Tak for alt Godt, tak for Deres søsterlige Sindelag mod Mennesket og

Digteren

Deres broderlige H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus