Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. september 1834
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Pedersgaard den 4 September 1834

Paa det Kjærligste Tak for de sidste Linier, dre meget glædede mig og Mine. Deres Farvel til Italien finder jeg meget smukt; men jeg paafører Dem Krig, nar De kan kalde hele Tydskland og in specie Wien Vrangen af en skjøn Natur. Ved Siden af Wien putter De ogsaa München, to Stæder, som nu slet ike kunne nævnes sammen; Wien staaer næmlig hundredfold høiere. München og Berlin, de to Byer sammenligner jeg, men sætter gegge paa det tiende Trin, hvor Wien staaer øverst; og hvad nu Vrangen selv angaaer, da maa jeg med Hensyn til min Anskuelse tilstaae, at det herligste Oliventræ staaer for mig, ligesom den stakkels tydske Piil, langt under Bøgen i Skjønhed. Selve Laurbærtræet kan ei maale sig dermed. En grøn, levende Mark seer jeg eheller end en askefarvet, afsveden. Fra et Land kan jeg ei abstrahere dets Beboere; de ere mig Brillanterne i Smykket. Den aabne Ærlighed huer mig langt bedre end det skumle Aasyn; det djervt dragne Sværrd glimrer langt skjønnre end den lumske Dolk; Brystet, der styrter sig mod Faren er tifold hurtigere end Hælen, der løber fra den; Manden til Kamp opretstaaende paa aaben Mark noget Andet end Røveren, skjult bag Klippeblokken; Forstandens Overvægt langt ædlere end den i Italien nu saa sygelige Phantasie; kraft kjærere end Svaghed; den, der djervt vil unddrage sig Noget, hundredfold herligere end den, der ved "Knap han fik I Elsker sagt" kryber intet ind under det; Manden, der kaftfuld søger Bedrifter, uendeligt at foretrække for ham, der vegeterer under Forfædrenes. Det er Tydsklands Smykker, der for mig have tusindfold mere Tillkokkelse end alle Kunstens Skatte og den uendelige, blaae HImmel med det deilige Hav. Mang et blaat, tydsk Øie var mig en herlig Himmel, som et deiligt Hav, hvoraf Guds herlige Billede, "Aand og Sandhed", straalede herligt frem. Nei, deiligt, herligt er Tydskland; har jeg det, behold De da Deres Italien, vi ville da aldrig i vores Verdensdeling komme til at bekrige hinanden, kjære A.

Jeg maa, kjæreste A., bede Dem skrive til Iversens eller Hanck's med Hensyn paa Pengene for Agnete og havmanden; thi tager jeg ikke feil, var det til Iversens, jeg strax sendte Alt, hvad der indkom for de Exemplarer, som Collin sendte mig. Naar jeg kommer hjem, vil jeg kunne see det i min Regnskabsbog. Da jeg troede, De trængte til hver Skilling, De kunde faae i Udlandet, beholdt jeg det Indkomne ei et Øieblik.

Nu, Gud velsigne Dem, kjæreste A.! Mange Hilsener fra mig og Mine.

Evindeligt er jeg Deres trofaste

C. Høegh-Guldberg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost