Dato: 13. november 1834
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Tak for det venlige og morsomme Brev! saavelsom for Besøget i Sommer! Det var os meget 19 ært. Det fornøiede mig at see hvorledes bella Italia blomstrede i Dem, om det end var nær ved for en Tid at overskygge Bøgenes Land og Hav med sin Yppighed; dog derfor er jeg ikke bange. Fædrelandet hævder nok sin gamle Ret i Deres Hjerte, naar Sydlands-Rusen har sat sig. Til den italienske Novelle kan den være god. Hvad De læste os af den, interesserede mig særdeles; kan Interessen saaledes vedligeholdes, vil det blive eet af Deres heldigste Arbeider. Det skal glæde mig at faae pifferari og Præceper med den her til Julen. Dog ikke blot denne Novelle venter jeg som Frugt af Deres Reise, men hiin Fasthed og Frihed i Sjælen, som De ofte før savnede, og hiin større Maalestok for Digterlivet, der udvider Vinge kraften saaledes, at Fuglen ikke behøver at frygte for at støde sine Vinger fordærvet mod Rundetaarn eller Kongens Bibliothek, naar den spiler dem ud over den vide Verden.

Hvad De meddeelte mig af Deres Faders og Deres eget Liv var mig psychologisk mærkeligt. Det vil interessere mig engang at læse de Optegnelser derom, De omtalte. Tag dem med, naar De besøger os igjen! - Min Roman skulde komme ud til Nytaar: men det beroer paa Seidelins Vindskibelighed. Naar en Bog er reenskrevet, maa den skytte sig selv. De ufødte eller halvfødte Børn, er dog dem man baade har meest Kjærlighed til og Fornøielse af, skjøndt man naturligviis ønsker de andre al Lykke paa Reisen. Molbech er nu da blevet tilgavns barberet af Hauch og med hans æsthetiske Ærværdigheds-Skjæg maa det være forbi hos Enhver, der kan gjøre Forskjel paa et virkeligt og et forlorent Skjæg i aandelig Betydning; men hvem er det, der har gjort ham til et Uglebilled? det var ret vittigt, men spillede mig dog for meget over i den ydre Personligheds Sphære. Forresten mener jeg, det er Publicums og ikke Digternes Sag at hænge Bøflerne omkring Parnasset Fjæl for Panden; thi det er Folket, der taber meest, naar Bøflerne spille Mester.

Fra min Kone skal jeg bringe Dem en venlig Hilsen. Hun beder Dem bringe den elskværdige Fru Læssøe en Gjenhilsen, hvortil jeg vilde føie een fra mig selv, hvis hun kjendte mig personlig. Jomfru Neergaard har vi seet her med Stampes for en Maaneds Tid siden. Hils hende ligeledes! Med min Søsters Sundhed - er det kun maadeligt. - Lev vel og fornøieligt kjære Andersen! og naar De intet Bedre har at gjøre, saa lad os vide hvorledes De har det og hvad De lever og rører Dem i!

Deres

B:S. Ingemann

Sorøe d 13 Novb 1834.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost