H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian Wulff 16. december 1834

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *censur*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. december 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Kjøb: 16 December 1834.

Min tause Ven!

Du er virkelig en nydelig Mand! - Har Venskabet forkjølct sig i dette kolde Efteraar? Ak hvorledes skal det da gaae til Vinter! jo det er smukke Udsigter! Alle Vinduer fryse til naar jeg vil see paa hvad der følger. - Det er ogsaa sandt Du havde i eet af de sidste Breve til Faderen skrevet Noget, som jeg var vred over og som jeg besluttede at skjænde dygtigt for, men desværre har jeg ganske glemt hvad det vel var jeg ærgrede mig over! L[hul i papiret, men formentlig Lad g]aae! Den stakkels Søster, har da ikke megen Glæde i det deilige Italien! det bedrøver mig meget. - Naar Du skriver hende til da send tusinde aandelige Kys paa Fingeren fra mig, men glem det ikke! - Jeg er i denne Tid i stor Virksomhed med at reenskrive paa min Roman og i denne Uge begynder Trykningen. - Da jeg for et Par Aar siden talte med Kruse (Noveldigteren) yttrede han for mig at naar jeg engang skreven Roman eller Novelle vilde han gjerne strax, før den kom formeget ud, have Finger paa den for at oversætte den, nu skulde han have min Improvisator og i denne Anledning beder jeg Dig ret meget at besørge mig indlagte Brev til ham, men i hans egne Hænder, da jeg venter snart Svar. Han boer i Zuchthausstrasse strax for Enden af Jungfrauenstieg, i et rødt Huus paa høiere Haand, men da jeg ikke husker Nummeret maa jeg bede Dig om at opsøge hans Bopæl i en "Adresebuch". Besørg det endeligt ret og lad mig faae et lille Epistel endnu fra Dig hvori jeg hører derom. - Jeg sender Dig ogsaa en Subscribtions Plan, ikke for plage Dig dermed, thi Du vil see af den, at det er paa Reitz[els] Forlag Bogen kommer ud, men det er afLyst til at saa mange som muelig skulde kjøbe og læse Romanen. - Kan Du faae nogle halvtydske Mennesker til at tegne deres Navn derpaa, (Du reiser jo gjennem Holsteen hjem) da er jeg Dig saare forbunden; tag Dig lidt af den, men skriv ikke dit Navn, thi jeg vil have den Glæde at forære Dig et Exemplar, da Du af Familien herhjemme vist har meest Interesse for mit aandelige og altsaa egentlige Jeg. - Man har givet Bellinis Opera La straniera, det er fortræffelig Musik (selv Hartmann klapper for den og Weyse siger om hver som piber: han er et Bæst)! dog er den pebet ud, jeg har raabt Bravo saa min S[tem]me er ganske brækket over. Mad: Simonsen har gjort Barsel og befinder sig vel, saa vi nok kan faae hende at høre i Robert denne Vinter! - David skal under Censur for "Fædrelandet". - Orchestret vil føre Proses med Kjøbenhavnsposten fordi dette Blad har sagt at der var forleden noget galt fat i Musikken. Bournonville har componeret til 28 Januar en Ballet: Tyrolerne med Musik af Fröhlich. Heiberg skal skrive en ny Vaudeville til samme Aften. Med ham, Konen og Fru Gyldenborg kommer jeg imellem i Selskab. Hertz er meget venskabelig og jeg har havdt hans ærede Vesit; igrunden er han [overstr: meget vensk] saare godmodig, og voxer daglig ind i mit Venskabs Kapittal. - Skuespiller Holsts Nytaarsgave af ham selv, gjør ikke Lykke; derimod H.P. Holsts med Christian Winthers Portræt og en Vrimmel danske Poeter sættes i høi Priis, Reitzel har endogsaa sat den til 14 [Mk] - Nu veed jeg ikke meer! see til at Du holder lidt mere af mig end den sidste Tid antyder, thi ellers slaaer jeg ogsaa op og først i den anden Verden, [ræk]ker Haanden og hilser som - din Ven og Broder.

H.C. Andersen. -

Hils Mandskabet

[Udskrift]

ST Hr Lieutenant C. Wulff

pa det dankse Vagtskib paa Elben ved Altona

betalt

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 42, 6234-35)