H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Bernhard Severin Ingemann 5. august 1835

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. august 1835
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Lykkesholm den 5 August 1835.

Kjære Hr: Professor!

Tak for Brevet jeg fik i aftes og Tak for al den Venlighed De og Deres gode Kone skjænke mig. Onsdagaften eller Torsdagmorgen vente De mig, men nu jeg skriver dette er det alt Onsdag. Afreisen skulde have været i Dag, men jeg har siden jeg kom her, været særdeles forkjølet, lidt af Hoved og Tandpine, Hold i Siden og Gigt i Øinene, Altsammen, som De seer, en Feber der vil løbe [sig rettet til:] sin Vei gjennem Legemet uden at ryste det. Fruen og alle Damerne paa Lykkesholm bad mig da meget at blive og jeg har da udsat Afreisen til Mandagmorgen; Klokken 4re paa Eftermiddagen gaaer Dampskibet fra Nyborg, jeg kan da samme Aften komme med Deligensen til Sorøe, skulde den komme der sildigere end til Klokken 10, da slumrer jeg i Krebsehuset, eller er det Tilfældet at jeg ikke kan komme til Sorøe, men kun til Slagelse eller Ringsted med denne Postindretning, da sover jeg i Slagelse og ruller næste Dag til / til Byen ved Parnasset. Altsaa har De mig sikkert Tirsdag. Min Vaudeville mangler endnu de 3 sidste Scener, maaskee kan jeg skrive dem færdig de faae Dage jeg er i Deres stille, kjære Hjem. Jeg vilde saa gjerne have Ende paa den Historie, for at begynde paa en ny; det vil sige, paa Romanen. - I Kjøbenhavnsposten seer jeg en Mængde æstetisk Slagsmaal. Jeg holder slet ikke med Poul Müller; hils Wilster fra mig, jeg vil altid være tilfreds, naar jeg kan faae saa retfærdig en Critik, som den han har givet Winther. - Jeg lever i Kjærnemælk og Rødgrød her paa Lykkesholm, men den danske Sommer er lumpen, kold og kysser bestemt engang Livet af mig. Min Tanke er endnu i bella Italia, hos Lara og de smukke Marmorguder.

Lev vel.

Deres af ganske Hjerte hengivne

H.C. Andersen. /

[Udskr:]

ST.

Hr Professor B. S. Ingemann

i Sorøe

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 99-101)