Dato: 14. oktober 1835
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Garnisons-Hospitalet den 14. October 1835.

Kjæreste Andersen! Idet jeg paa det Venligste takker Dem for Deres Linier og i denne Henseende henvender mig ikke til Digteren, men til Mennesket Andersen, griber jeg - med lidt svag og rystende Haand - Pennen; thi De bør see, at hvad der kommer fra Hjerte, ogsaa hos mig har fundet Hjerte, om jeg endog erklærer Dem, at jeg i længere Tid har følt mig meget, ja saare meget tilsidesat og miskjendt af Dem. Regnebrættet om, hvor Brøden ligger, kan jeg opgjøre, men gjør det nødigen skriftligt; i to Ord Ansigt til Ansigt skal det let være gjort. Vi ville da Begge udslette Brættet og række hinanden Hænderne igjen. Mine ere altid rede, og - hvor aabne for et Menneske, jeg har elsket som Dem!

Men eet Alvorsord endnu! Skulle vi To atter træde hinanden nær som i gamle Dage, da maa Deres Trang til et Ønske herom være bygget paa en fuldkommen Erkjendelse af min Personligheds Værd (om jeg end forresten kan tykkes dem at have feilet mod Dem.)

Min Sygdom, Medlidenhed maa ingen Indflydelse have paa Deres Nærmelse til mig. Det maa ei være for min Families Skyld, De kommer mig imøde. De kan og bør kun for min egen Skyld række mig Hannden, og - kan De ikke det, saa giv mig den ikke; thi jeg vilde da være for stolt til at modtage den. Et Par Yttringer i Deres Brev give mig den meest grundede Anledning til at sige, hvad jeg her sagde. - Nu Guds Fred og Velsignelse. Han vil lede os sammen, høre vi sammen.

Deres faderligt sindede

C. Høegh-Guldberg

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost