H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Adelbert von Chamisso til H.C. Andersen 21. juni 1836

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. juni 1836
Fra: Adelbert von Chamisso   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk, tysk.

Berlin den 21. Juni 1836

Mit Freuden, theuerster Freund, wünsche ich Ihnen Glück zu Ihrem Improvisator Indem ich Ihnen meinen herzlichsten Dank für so manche freundliche Erinnerung abstatte, die ich trag und unbeholfen unerwiedert gelassen habe. Gar erfreulich wohlthuend ist das rein unschuldige, keusche, fromme Buch. Die Seite muss ich an ihm zuerst hervorheben, weil es so ganz im Gegensatz steht zu den hervorragendsten Erzeugnissen der Zeit, die, wo sie auch Ehrfurcht erzwingen, höchst betrübend sind. Ich rechne dazu die französischen Romane; alle die mir zu Händen gekommen sind. Notre Dame de Paris. La Salamandre, Peau de Chagrin, Le père Gloriot, Un Secret, L\âne mort et la femme guillotinee, u.a. Zum Erschrecken durchschauende Blicke in die Verderbniss des Menschlichen Herzens und der Gesellschaft, aber eine entgötterte Welt, eine Nacht jenseits welcher keine Sonnen strahlen; der Satan von Milton schlägt mit Riesenschwingen des Nichts, aber es kann ihn nicht tragen und er fällt unabsehbar. - Das sogenannte Neue Deutschland hat nur durch die Entrüstung, die es erregt hat, Aufmerksamkeit erwirkt. Ein frevelndes Abbrechen und Abreissen, ohne Neubaut, ohne Plan und Aussieht dazu. Eine ekelhafte Philosophie oder gar Religion der Sittenlosigkeit, wozu in sehleppenden Erzählungen Hölzerne Puppen die Träger sind, Papierfiguren ohne Fleisch und Blut ohne Leben. - Hier wollen wir doeh nicht den Heine mit einverstanden wissen. Der ist wohl ein Dichter bis in die Fingerspitzen, der erschafft Lebendiges, und wen er anrührt, tritt, Kätze oder Menseh, aus dem Papier heraus, und steht da dem Gespötte Preis oder dem Beschauen.

Auf solchem dunklen Grund, woran ich erinnern musste, nimmt sich Ihr helles Bild gar tröstlich aus und wir lieben es und den lieben Dichter der es uns geschenkt hat. Alles ist frisch, lebendig und liebe werth, alles gefühlt und gesehen und das Leben ohne die mir oft so verdriessliche Klugheit Ticks, die recht geistreich auszukramen, er blos titular Menschen beauftragt, welche weder Fleisch noch Blut haben. Die Kinder und Jugend Jahre sind Ihnen besonders geglückt, das Leben bei Exellence. Die Sängerin und die kleine Abtissin sind eben so sehöne als wahre Gestalten, nur die Gesehichte der Blauen Grotte lässt mir etwas ungläubig. - Ich wollte Ihnen mehr darüber schreiben, aber ich habe das Buch nicht zur Hand, das ich in der Ihnen bekannten litterarischen Gesellschaft lesen lasse, wo es den grössten Beifall findet; besonders Gaudy ist davon entzückt, der Jüngst aus Italien zurückgekehrt eben seinen Römerzug herausgegeben hat. Wissen Sie, dass ich eitel darauf sein möchte, Sie zuerst in Deutschland eingeführt zu haben; ein Verdienst den ich mir gern von Ihrem Uebersetzer anrechnen lassen. Uebrigens wird Ihnen der nächste deutsche Musenalmanach zeigen, dass ich noch Ihrer gedacht: "Bag Ellekrattet nede."

Was mich anbetrifft, mein sehr theurer Freund, ich bin ein alter kranker Mann, dem namentlich mit andern Sinnen, die Stimme ganz ausgegangen ist. Ich schreibe Ihnen sehr flüchtig im Begriff nach dem Schlesischen Gebirge abzureisen, wohin man mich schickt, eine andere Luft einzuathmen. - Auf Besserung habe ich gar keine Aussicht, wohl aber auf ein verlängertes gebrechliches Alter. Das ist nicht eben nach meinem Sinn, ich bin jedoch heiter und wohlgemuth, und geniesse mit Vollbewustsein, und mit herzigem Dank des vielen Glückes, das mir geworden, und des Wohlwollens und der Liebe, die mir aller Orten entgegen kommen, und denen die neulige herausgabe meiner gesammelten Schriften eine neue Gelegenheit gegeben haben an den Tag zu treten: Es ist wahrlich schon geliebt zu sein, und des Glückes geniesse ich reichbelohnter Sänger in vollem Maasse. Ich hätte Ihnen auch gerne ein Buch geschickt, aber ich bin unbeholfen, gehe nicht aus und sehe niemanden. Ich verbringe meine Zeit mit Husten und Ausruhen und kann an nichts denken. - Ich habe mir glücklich genug eine Besehäftigung ersonnen, die sich meinem jetzigen geschwächten Hinschleichen recht eignet, die ich zu jeder Zeit wieder vornehmen und wieder weglegen kann: Dies ist ein linguistisches Studium; ich lerne jetzt eifrigst die Sprache von Hawaii, Grammatik und Lexicon, die noch fehlen einst den bereits gekannten Zweigen dieses Sprachstammes anzureihen - In meiner Reise lag mein Beruf, die Lücke, die das Hinscheiden von Wilhelm v Humboldt offen liess möglichst zu ergänzen. Er hatte nähmlich seine Sprachforsehung von Indien aus über Jawa bis auf die Inseln der Südsee ausgebreitet und was ich unternehme ist das Letzte Glied der abgebrochenen Kette aufzunehmen.

Ich werde unterbrochen; und muss abschliessen, da ich die letzten Momente vor der Reise Ihnen zugewendet habe.

Leben, lieben und dichten Sie wohl, bleiben Sie frisch und gesund und behalten im freundlichem Andenken einen Alten Freund

21 Juni 1836.

Ihren Uebersetzer

Ad. v Chamisso

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Berlin den 21 Juni 1836

Med Glæde, dyrebare Ven, lykønsker jeg Dem til Deres Improvisator, idet jeg aflægger Dem min hjertelige Tak for saa mangen venlig Skrivelse, som jeg har været lad og uhøflig nok til at lade ubesvaret. Særdeles velgjørende er den uskyldige og tydske Bog. Denne Side maa jeg først fremhæve, fordi den staaer saa ganske i Modsætning til de betydeligere Frembringelser i den nyere Tid, der, om de end tiltvinge sig Opmærksomhed, dog ere høist bedrøvelige. Jeg regner hertil alle de franske Romaner, der ere komne mig for Øie: Nôtre dame de Paris. La salamandre. La peau de chagrin. Le père Goriot. Un secret. L’âne mort et la femme guillotinée o.a. Her findes rædselvækkende, dybtindtrængende Blik i det menneskelige Hjertes og Menneskesamfundets Fordærvelse, men det er en trøstesløs Verden, en Nat, bag hvilken der ikke straaler nogen Sol; Miltons Satan vil paa sine Kæmpevinger svinge sig gjennem et Intet, men det kan ikke bære ham, og han styrter igjennem et uigjennemtrængeligt Mørke. Det saakaldte unge Tydskland har kun vakt Opmærksomhed ved den Harme, det har fremkaldt. En forvorpen Nedbryden og nedriven, uden Gjenopbyggen, uden Plan og Udsigt dertil. En væmmelig Usædelighedens Philosophie eller vel endogsaa Religion, som i flæbende Fortællinger bæres af Trædukker, Papirfigurer uden Kjød og Blod, uden Liv. Herimellem ville vi dog ikke regne Heine. Han er unægtelig en Digter; hvad han skaber, det lever, og hvem han rører ved, det være sig en Kat eller et Menneske, træderud af Papiret og giver sig til Priis for Spot eller Beundring.

Paa en saadan dunkel Grund, som jeg bestandig maatte mindes om, tager Deres muntre Billed sig kosteligt ud, og vi elske det og den kjære Digter, der har skrevet det. Alt er friskt, levende og elskværdigt. Alt er følt og seet, og Livet har Intet af denne Tiecks saa fortrædelige Klogskab, som han altid lader sine kjød- og blodløse Titularmennesker udkramme. Barndoms- og Ungdomsaarene ere især lykkedes Dem fortræffeligt, ligeledes Livet hos Exellencen; Sangerinden og den lille Abbedisse ere ligesaa skjønne som sande Figurer; kun Historien om den blaae Grotte forekommer os noget utrolig. Jeg vilde gjerne skrive mere til Dem derom, men jeg har ikke Bogen ved Haanden; den circulerer i det Dem bekjendte literaire Selskab, hvor den finder det største Bifald. I Særdeleshed er Gaudy, der nylig er vendt tilbage fra Italien og har udgivet sit Romertog, henrykt derover. Veed De vel, at jeg kunde være forfængelig af først at have indført Dem i Tydskland, en Fortjeneste, som jeg ikke har noget imod, at Deres Oversætter tilskriver mig. For resten vil den næste tydske Musenalmanak vise, at jeg endnu tænker paa Dem: "Bag Ellekrattet nede."

Hvad mig angaaer, min dyrebare Ven, er jeg en gammel syg Mand, der foruden andre Sandser, nu næsten har mistet min Stemme. Jeg skriver dette meget flygtigt til Dem, i Begreb med at afreise til de schlesiske Bjerge, hvorhen man sender mig for at indaande en anden Luft. – Til Bedring har jeg slet ingen Udsigt, men vel til en forlænget svagelig Alderdom. Det er just ikke efter mit Sind; alligevel er jeg munter og veltilmode og nyder med fuld Bevidsthed og hjertelig Tak al den Lykke, der er bleven mig til Deel, og al den Velvillie og Kjærlighed, hvormed man fra alle Sider kommer mig i Møde, og som ved den nye Udgave af mine samlede Skrifter igjen har faaet Leilighed til at ytttre sig. Det er sandelig skjønt at være elsket og den Lykke nyder jeg rigt belønnede Sanger i fuldeste Maal. Jeg havde gjerne sendt Dem en Bog, men jeg er ikke i stand dertil, jeg gaaer ikke ud, seer Ingen, Jeg tilbringer min Tid med at hoste og hvile og kan ikke tænke paa Noget. – Jeg har været saa lykkelig at udfinde mig en Beskjæftigelse, som passer godt for mig i min nuværende Svagelighed, og som jeg til Enhver Tid kan tage frem og igjen lægge hen: det er et linguistisk Studium; jeg lærer nu paa det Ivrigste Havaii-Sproget, for engang at kunne føie Grammatik og Lexicon, som endnu mangle, til de allerede kjendte Grene af denne Sprogstamme. I min Reise laae der et Kald for mig til om muligt at udfylde de Huller, som Vilhelm v. Humboldts Død havde ladet aabne. han havde nemlig udbredt sine Sprogforskninger fra Indien over Java til Sydhavsøerne, og hvad jeg foretager mig, er at optage det sidste Led af den afbrudte Kjede. – Jeg bliver afbrudt og maa slutte, da jeg har offret Dem de sidste Øieblikke før min Reise. Lev De vel, elsk og digt. Vær frisk og sund og bevar i venlig Erindring en gammel Ven,

Deres Oversætter

Ad. v. Chamisso

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter