H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Signe Læssøe 22. juli 1839

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juli 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Lykkesholm den 22 Juli 1839.

Kjære Fru Lessøe!

Kun tre Dage var jeg hos Ingemanns i Sorø, det er elskelige Mennesker, og Hauch er Ild og Begeistring, men dog følte jeg Uro efter at komme afsted. Den Kirkegaards Natur Sorø eier er mig trykkende, det er jo som om selv Søen der kjedede sig ved at ligge paa Landet og var nu faldet i Søvn. Ingemann fortalte mig Ideen til et nyt dramatisk Arbeide: Salomons Ring, som han har fuldendt, den overraskede og henrev mig! det er en michaelangelosk Tanke, men hvor kan den bløde, idylliske Ingeman udføre Sligt. Conturen i det store Billede er der, men jeg frygter han ikke giver dem Kjød af Kjødet og Blod af Blodet, dog saa kan jo en Anden i de kommende Tider. Jeg reiste til Fyen, tog ind paa Postgaarden i Odense og blev der alle de Dage jeg var i Odense, Hancks Huus var imidlertid mit egentlige Hjem; de gode Mennesker vare saa hyggelige, saa opmærksomme mod mig, men Madam Hanck seer ud som en Døende, der kun ved den forunderlige Kraft Qvinden kan tiltvinge sig i store Sjælelidelser, holdes [overstr: Op] opreist. Manden var klagende, lidende. Nei, jeg kan og vil ikke modtage deres Indbydelse igjen før min Afreise, at være hos dem nogle Dage! Jeg fik paa samme Tid det sidste Maanedsskrift for Litteratur, hvor i jeg efter gammel Skik behandles haanligt og drengeagtigt. Det er desuden dumt skrevet og jeg begriber ikke hvorledes Professor Petersen, for sin egen Skyld vil optage Sligt. Jeg kan ikke nægte at det afficerede mig, jeg blev forbittret og bedrøvet, jeg følte den øieblikkelige Modløshed, som sædvanlig betager mig i l ignende Tilfælde, men jeg har samlet mig igjen. Lad dem pidske mig med Nelder og Skorpioner, lider jeg Uret, da vil Skammen blive deres. - Jeg reiste i dette Humeur ud til Lykkesholm! [A]k, hvor forandret! jeg kommer her ikke mere igjen. I stille [Ee]nsomhed har jeg vandret om i Skoven hvor jeg har gaaet saa tidt; mellem Sommerens Skov-Frugter greb jeg ogsaa en lyrisk Blomst, eller maaskee en Frugt, Omstændighederne kunne gjøre den til hvad det skal være. Jeg fik Ideen til en skandinavisk Folkesang og nedskrev den, kommer der en Gang en ret skjøn Melodie til den, den da kan blive nordisk! /

1 Vers.

Vi er eet Folk vi kaldes Skandinaver
I trende Riger er vort Hjemstavn deelt;
Men mellem Nutids store Himmel-Gaver,
Er den, vort Hjerte voxer til eet Heelt!
Lad være glemt, hvis os en Uret skete,
Tidsaanden, som en luttret Margarethe,
Forener os, den trefold Kraft forlener,
Selv Sproget os forener.
Paa Fjeld, i Skov og ved det natblaa Hav,
Jeg jubler glad, jeg er en Skandinav!

2 Vers.

Kom med paa Dovre Fjeld hvor Jøklen ligger,
Hør Fossens Torden, Sætterpigens Sang.
Den friske Sø- og Bjerg-Luft jeg inddrikker,
Jeg gaaer, hvor Nordens Guder gik engang,
[Og] hvis om Snillets Mænd jeg hører heller,
Da Bergens By om Holberg mig fortæller;
Til Fjelds! til Fjelds! Med stærke Klippeborge
Staaer Du mit gamle Norge,
I Glands af Nordlys, ved et stormfuldt Hav,
Jeg elsker Dig! jeg er Skandinav!

3 Vers.

Kom paa den snelle Baad, lad Dampen virke,
See Floder, store Søer er vor Vei!
Seil over Bjerget, hvor de høie Birke
Udaande Duft! O, Sverrig elsker jeg!
Herfra lød Gustav Adolfs Navn paa Jorden,
Han var den sidste Ridder her i Norden.
Lidt Barkbrød og den svenske Bonde synger,
Ham Nøisomhed forynger.
Han synger Sangene ham Skjalden gav,
Og vi med ham. Jeg er en Skandinav!

4 Vers.

En smuk Bouquet af Kløver Korn og Humle,
Er Danmark! kom og see vor Bøgeskov!
Paa Sletten her sig Aandens Sønner tumle,
Det dundrer lystigt under Hestens Hov.
Til Videnskab og Kunst vi snelt udride,
Europa om det lille Land skal vide.
Ved Thorvaldsen dets Navn fra Stenen klinger,
Og her har Sangen Vinger.
En Rose Danmark er! syng Skandinav,
Om Aandens Blomst midt i det barske Hav!

5. Vers.

Lad ei den skjønne Enighed forsvinde,
Dansk, Svensk og Norsk hinanden række Haand;
De gamle Folkesange os forbinde,
I Melodien er et kraftigt Baand.
Af Enighedens Sæd kun godt man høster,
Vi skue kjækt mod Vester og mod øster!
I Fryd og Sorg! O her er godt at være!
Her leve vore Kjære!
Fra Bøg og Birk og Gran vidt over Hav
Lyd Glædes Sang: jeg er en Skandinav!

---

Deres Thorald har vel skrevet Dem til at vi mødes her paa Lykkesholm; han havde flere smukke Skizzer. Dagen efter kjørte han til Svendborg og da vi saa godt, som Intet havde talt sammen fulgte jeg med til Qværndrup, hvis Kirk[egaard] De maaskee erindrer fra Spillemanden, Maria staaer der og seer Manden reise til Odense. Thorald fortalte mig hvor han overalt gjenkjendte mine Skildringer af Fyen i OT og i Spillemanden og at han ved disse just fik Opmærksomhed for mange Ting der ellers vilde have gledet forbi. Flere Træk han aldrig havde vidst vare grebne afLivet erfarede ha[n] her i Fyen.Han glædede sig meget til Svendborg og har jo nu sin hele Sommer besat, Vinteren næsten med. Fru Lange fra Ørebækkelunde kom mig i Odense imøde med det Udraab "Tak skal De have for det elskværdige Menneske De har sendt os!" - ["]Han behager Dem svarede jeg, det gjør mig ondt at det ikke er mig, men Deres Svigersøn, der har vakt Deres Interesse for ham!" - Det maatte jeg sige, thi ærlig talt ærgrer det mig, at jeg aldeles intet har gjort for Deres Søn og nu er han bekjendt nok selv, i Fyen, til at behøve min Ledsagelse. Kjedeligt er det at Fru Sehsted ligger saa syg, der havde jeg dog troet var blevet et Sted hvor han ei indførtes ved Fremmede. Fru Lange og Lange var i een Lovtale over ham, de holde usigeligt meget af ham. Det samme er Tilfældet paa Glorup og Lykkesholm, han har der ved sin Personlighed og sit Talent faaet Venner. See, var det nu ikke godt han kom til Fyen; havde jeg sagt at der ingen Kro var i Ørbæklunde (jeg huskede rigtignok ikke bedre), saa havde han maaskee ikke taget herover, nu kan det maaskee blive en lille Epoke i hans Liv. - Rosenkildes Comedie: den dramatiske Skrædder er af det tietchenske Selskab opført paa Theatret i Fredericia, men blev totalt udpebet, det er det første originale Stykke der i en Provindsbyer faldet igjennem.

Glorup den 29 Juli.

Nu har jeg været et Par Dage her hos Grev Moltke, der viser mig al udtænkelig Opmærksomhed;jeg boer nydeligt og har det fortræffeligt. I de fyenske Aviser har staaet et smukt lille »Velkommen« til mig, skrevet paa Vers, jeg kjender ikke Forfatteren. Her er deiligt paa Glorup, det hele har Udseende af de engelske Parker Pückler-Moskou giver os bedste Skildringer af. I øvrigt kan De i "kun en Spillemand" læse en Beskrivelse. Hils Christian og de andre Sønner; Frederik har jeg skrevet til. Hvorledes gaaer det med Ludvig? Har De ham med i Roeskilde? - Glæd mig i Kjøbenhavn med et lille Epistel, jeg er der de sidste Dage i Ugen.

med sønlig Hengivenhed

H.C. Andersen.

[Udskrift:]

Velædle Fru Læssøe boende i Fru Herholdts Bopæl i Roeskilde frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm