Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. juli 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Ove Thomsen
Sprog: dansk.

Glorup den 31 Juli 1839

Kjære Ven!

I denne Morgenstund forlader jeg Glorup for at gaae med Deligenze til Kjøbenhavn. jeg har hos Grev Moltke tilbragt otte meget behagelige Dage, den fortæffelige Mand har viist mig en Opmærksomhed, en Forekommenhed, som jeg ikke veed at gjengjælde. Jeg saae forleden din Avis, en hr. G., havde deri skrevet et par venlige Ord til mig, jeg kan ikke forlade Fyen uden at sige ham min Tak, dersom du veed hvem Manden er, da send ham medfølgende Epistel.

Hils din kjære Kone og Børnene, kys den lille Pige, til hvem jeg, paa en Maade, har staaet Fadder. Jeg skal ved Leilighed sende en Ubetydelighed, som en dansk Digter kun kan give den, og bede min lille Veninde erindre mig. Bring mit Lev vel til Naboens, gid jeg snart maa høre at det er bedre med den stakkels Hanck.

Lev vel!

din hengivne Ven

H. C. Andersen

[Udskrift: Til Hr. O. Thomsen, Odense]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12, 179)