Dato: 6. august 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 6 [Oct rettet til:] August 1839.

Det var smukt og kjærligt af Dem at De saa snart skrev mig til. Nu ønsker jeg at være hos Dem igjen, Eensomheden er mig altid de første Dage efter min Hjemkomst noget tung. Tak for den tilsendte Trøie, som jeg havde efterladt, den kunde da gjerne have blevet til jeg kom igjen, som jeg har stærkt isinde at gjøre i Efteraaret. Da jeg forlod Sorø, efterlod jeg hos Hauch et Epistel til Fru Stampe, der flere Gange paa det indstændigste havde indbudet mig, men, som De [overstr: selv] veed! jeg dog var lidt uvis med mig selv om jeg skulde realisere. Det er mig nu meget om at gjøre, og snart, at komme til Kundskab om hun har faaet dette Epistel og om der er efterladt Svar, er det Tilfældet, da beed Hauch sende mig dette med næste Post, at jeg snarest mueligt kan svare hende, er der derimod intet da behøver jeg ikke at skrive; hvad et Besøg paa Nysø, iøvrigt angaaer, da er jeg, under enhver Omstændighed, forud bestemt, jeg kommer der ikke. I Deres Brev stod heller ikke et Ord om hvormeget De har betalt for mig i Brev-Porto; De er saa god at erindre, at jeg afleverede paa Posthuset i Sorø et Brev til Sverrig, som man da øieblikkelig ikke kunde sige mig hvad jeg maatte betale for; jeg skulde altsaa vente dermed til jeg igjen kom til Sorø, men da jeg nu ikke er kommet der, maa Gjælden betales og jeg beder Dem at gjøre dette og sende mig "Regningen", for sligt maa man have fra Haanden.

Der var egentlig ingen Hilsen til mig fra Deres Kone, da De nu sidst skrev, [overstr: mig] det undrede mig og - lagde sig lidt om mit Hjerte.

- - - Jeg har nu læst Hertzs Bog: Stemninger og Tilstande; størstedelen heri har tiltalt mig, især det Politiske, kun finder jeg deri at han sætter Liunge baade for høit og for lavt, det sidste er mig Personlighed, hadsk og "mudderpramsk". / Maria er mig en smuk Personlighed, men jeg kjender endnu bedre samme Characteer fra Marryats: Jakop Ærlig. Hovedpersonens sandselige Beskuen af den syge, sovende Pige, forekommer mig ikke naturlig for denne givne Characteer, men snarere udsprungen fra en Stemning Forfatteren selv var i da han nedskrev den. Derimod synes mig Beskrivelsen af Regndagen mesterlig, ligesom den tregange gjentagne Fortælling om Canarifuglen. Her tales meget for og mod denne Bog. Sahlertz er helbredet kommet hjem fra Ems, Pastor Westengaard fra Odense, som ogsaa drikker Vandet i Ems, og der har en Lamhed i Tungen, skal komme sig. Phister har jeg ogsaa seet indtruffet, Folket samler sig nu meer og meer til den lille Verden paa Kongens Nytorv.

Havet er min eneste Trøst for den alfortidlige Tilbagevenden til Hovedstaden. Da jeg ikke kan ligge paa Landet, ligger jeg nu daglig i Vandet. Der er udkommet en lille Tydsk Bog "Seeland und die Seelander", den er ikke saa daarlig, som den udraabes for i Byen, det er en Slags Beskrivelse af Kjøbenhavn og Omegn, skrevet med Kjærlighed for de Danske. De og Hauch ere nævne deri. Gjerne vilde jeg skrive noget mere i Dag, men jeg skal om en Time ud en Tour med Collins, derfor bliver det kun et kort Epistel og som De seer grueligt afjaget, men jeg kunde ikke opsætte det med at skrive til næste Postdag, deels for at takke Dem for Deres venlige Brev, deels for at vide om Fru Stampe venter mig. - Hils nu Deres kjære Kone og Søster, alle Hauchs og tænk kjærligt paa mig.

af ganske Hjerte Deres hengivne

H.C. Andersen. /

ST Hr Professor B. S. Ingemann i Sorø

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 166-68)