Dato: 8. august 1839
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 8de August 1839

Kjære Andersen!

Brevet, De spørger om, er blevet tilsendt Fru Stampe 2 Dage efter at hun var her, (altsaa d 29de Juli) I Barnedaabs-Hurlumheien blev det nemlig forglemt. Nu maatte De altsaa kunne havt Svar derpaa fra Nysøe. Deres Gjæld paa Posthuset her er for længe siden klareret, og den store Capital af l # eller 15 ß, jeg derved har tilgode hos Dem, haaber jeg med Renter og Renters Renter at faae hævet hos Dem til llde September eller i nærværende Augusti Maaned, naar den Efteraars-Termin kommer, til hvilken De betaler os Gjælden [med] Deres kjære Besøg. Har jeg i mit forrige Brev, tillige med hiin Regning, glemt Hilsenen fra min Kone, som med en hjertelig Tak for Besøget var mig betroet til Dem, saa staaer jeg nu rigtignok i en ganske anderledes Gjæld til Dem, og jeg sender Dem nu her denne Hilsen tilligemed en ny, som jeg ikke vil skjule Dem Hjerteligheden i, siden jeg seer, De saa smukt og venligt skjønner derpaa. Hertz's Stemninger etc. har ingen Lykke gjort i Sorøe saavidt jeg veed, og mindst hos Hauchs. Mange Partier deri forekomme mig som skjødesløse Privatbreve om Meninger, Stemninger og Familie-Anliggender, der forudsætte Bekjendtskabet med de paagjældende Personer, og Interessen for deres Forlovelser eller Forlibelser og øvrige Smaahistorier, der ikke hænge sammen ved noget andet Baand end en Omgangskreds tilfældige Interesser. De »Guder«, Mottoet lover os Bekjendtskab med i Bogen, maatte heller selv gjøre sig anskuelige end proclameres paa Titelbladet. Oppositionen mod Kjøbenhavnsposten saae jeg heller i et periodisk Blad, end i en Novelle, og man fristes til at troe, at et Par Nummere af Dagen ved en Feiltagelse ere komne ind i Manuscriptet. Dog hvad jeg ved en løselig Gjennemlæsning dømmer om dette Product, bliver mellem os, jeg vil ikke gjerne være en gnaven Kriticus og jeg vil nødig have Deel i at forstyrre nogen Forfatters eller Læsers Fornøielse.

»Seeland und die Seelander« har jeg ikke seet. Herfra er intet Nyt at melde. Med Trykningen saavel af Hauchs Roman som af min »Salomons Ring« gaaer det langsomt, og staaer stille for Øieblikket. Maaskee man nu ogsaa har Ferie i Trykkerierne. Min Meddelelseslyst er nu ikke større, end at Pressens Gang eller Stillestaaen med et Arbeide, jeg selv har sagt Farvel til, næsten er mig ligegyldig.

Jeg sidder her med Regn og Taage om mig, som De nok kan mærke, og paa samme Plet, hvor jeg nu sad i 17 Aar; den er imidlertid paa sine Tider meget smuk; men Ingen skjønner nok paa sin Lykke.

Lev nu vel og tilfreds i Vandet til jeg seer Dem paa Landet og paa det Tørre hos os. Endnu en Hilsen fra min Kone til Erstatning for den, jeg sidst glemte

Deres hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost