Dato: 24. oktober 1840
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Saa kjært det var os at see et Brev fra Dem igjen (endogsaa Pigen kjendte Deres Udskrift med synlig Fornøielse) saa ondt gjorde det os at see den mismodige Stemning, hvori det var skrevet. At De havde Udsigt til en ny Udenlandsreise havde vi hørt, og da derved eet af Deres kjæreste Ønsker opfyldtes, var det os forsaavidt kjært, skjøndt vi nødig vil undvære den Glæde at see Dem idetmindste een eller to Gange om Aaret. - I Sommer saae vi Dem da slet ikke. Grunden til at De reiste vor Dør forbi var formodentlig den Iver, hvormed De har bragt det nye Stykke til Thea[t]ret. De Fortrædeligheder, der næsten altid følge med det lunefulde og urolige Theaterliv har jeg kjendt af Erfaring, og skjøndt jeg ingen Grund havde til at beklage mig over Publicum, drog jeg mig tilbage fra Theaterdigterlivet næsten i en lignende Stemning, hvori De nu vil forlade Fædrenelandet. Jeg kan derfor godt sætte mig ind i Deres Stilling, men jeg veed ogsaa, at slige Gjenvordigheder, Gud skee Lov, ikke ere dræbende, helst naar man, som jeg dengang og De nu, kan ryste Theaterstøvet af Fødder og Vinger paa en Udenlandsreise. Saasnart man blot er et Par Grader fjernet fra Philisteriet, Partierne og Cotterierne i vor »lille Store-By og store Lille-By«, kommer man i Ligevægt med Universet og behøver ikke at ønske sig ud af Timeligheden for at holde Hovedet opreist. Jeg kunde have stor Lyst til at tage min Kone paa Armen og vandre med Dem til München og Rom. Vor nærmeste Fremtid i Danmark bliver maaskee af stor Betydning for Landet, men upaatvivlelig saa eensidig politisk og statsoeconomisk, at alle ikke politiske Digtere vil forstumme. I saadanne Overgangsperioder er det vist en stor Lykke at kunne flytte sin Sangfuglerede til det stille Rom eller til Orienten. Vore hjerteligste Ønsker og Velsignelser ledsage Dem. Reis med Gud og kom lykkelig med en ny frisk Anskuelse af Livet og Verden tilbage! Hils enhver venlig Sjæl, De træffer paa, som interesserer sig for mig, navnlig den elskværdige geniale Lud. Tieck og hans Familie, hvis De kommer til Dresden. Inderlig Tak for det Venskab, De altid har næret for mig! Lad Tanken om den Kjærlighed og Erkjendelse, hvormed jeg har fulgt Deres hele Udvikling, ledsage Dem som en venlig Røst fra Hjemmet! - Min Lucie erkjender ogsaa, som De veed, med inderlig Deeltagelse Kjærnen i Deres Sjæl. Hun forener sine Ønsker med mine om Fred, Glæde og Velsignelse paa alle Deres Veie

Deres stedse hengivne

B.S. Ingemann

Foreløbig Hilsen fra Hauch - han skriver Dem til inden De reiser.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost