81. Fra Jonas Collin. Kiøbenh. 22 Dec 1840
Kiæreste Andersen.
Maurerpigen er nu gaaet 2 Gange, første Gang i Fredags (18 Dec) for næsten fuldt Huus, anden Gangi Gaar Aftes for temmeligt maadeligt (Indtægt 135 r), saa at det synes at være uvist om den gaaer Abonnementet rundt. Fra Theatrets Side var den udstyret saa godt som muligt, smukke Decorationer, som modtoges med Applaus, smukke Dragter og fuldtallige Optog[;] ogsaa Hartmanns Musik giorde Lykke; Paa Spillet kunde vist ikke heller klages, og Mad. Holst har Krav paa Deres complette Tak, hun udførte Rollen fortreffeligt ogvandt meget Bifald. - Men desuagtet giorde Stykket ingen Lykke. Hvorfor? skal jeg ikke afgiøre; det interesserer ikke; een Scene, som giorde meget Indtryk, er den hvor Raphaelle i Hytten beder, og overraskes af Kongen; men en anden Scene, som var gruelig uheldig, er den hvor Maurerkongen og hans Datter komme ind i samme Hytte; de mange Afbrydelser af Handlingen med Dands Sang og Optog giøre ogsaa Skade. - Jeg behøver vel ikke at forsikkre Dem, min gode, kiære Andersen, at dette Udfald har bedrøvet os alle meget, isærfordi De havde lovet Dem meget af Stykket, og derpaa tildeels baseret Deres Reiseplan. At Fru Heiberg ikke kunde have hiulpet Stykket frem, ansee vi for afgiort, thi, som sagt, Mad. Holst giorde ud af Rollen, alt hvad der kunde giøres.
Det er mig meget tungt at bringe Dem denne Hiobspost; men jeg veed ikke om Edvard skriver til Dem i Dag, og jeg kan vide, De er i megen Spænding for at erfare noget om denne Sag.
Ved Siden af denne Efterretning kan intet passe. Jeg slutter altsaa. Min Kone og Jonna, som erfare at jeg skriver til Dem, hilse Dem mange, mange Gange; Ingeborg er ikke hiemme, Louise er i sit Hiem.
Deres faderlige Ven
Collin
