H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til L. R. Møller 11. juni 1855

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 11. juni 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: L. R. Møller
Sprog: dansk.

Sorø den 11 Juni 1855

hjertelig Tak for de to Tilsendinger Korrektur, samt de medfølgende deeltagende Breve, jeg skriver dette Par Ord for at lade Dem vide at jeg bliver her i Sorø til Torsdag Morgen den 14 Juni; da reiser jeg til Enke-fru Scavenius og min Adresse bliver da: Basnæs ved Skjelskjør; jeg haaber imidlertid, efter gammel Vane, at jeg Onsdag morgen modtager her i Sorø en Korrectur, som De afsender Tirsdagaften, jeg har just for at faae den istand her, udsat Reisen til Torsdag-Morgen. - Ved at gjennemlæse de Udhængs Ark jeg har, fandt jeg nogle Trykfeil, det er vel bedst at disse tilføies bag i, een De har gjort mig opmærksom paa Side 193 den sjette Linie nedefra, kan jeg ikke komme til Vished om, men det kan De, /dersom De, i min den trykte tydske Bog "Jahrbücher der Gegenwart" vil see efter i det af mig citerede Stykke om der staaer "zu verschmelzen gesetzt" - er det ikke rigtigt, som De mener, vil De da efter den trykte Bog tilføie Rettelsen. - Ved samme Leilighed faaer Hr Schow at vide at jeg Torsdagmorgen gaaer fra Sorø til Basnæs ved Skjelskjør, noget jeg alt har bemærket paa Randen af Correcturen jeg sendte igaar, men endnu onsdag aften kan han sende her til Sorø, thi jeg kjører ikke Torsdag før Posten er kommet.

Tak for al Deres Omhu og Opmærksomhed med Korrecturlæsningen, Tak for Deres venlige Deeltagelse for mig som Menneske og Digter. Hils den kjære Hr Reitzel, jeg tænker om en 8 a 10 Dage at flyve igjen til Kjøbenhavn. Lev vel!

Deres hengivne

H.C. Andersen

E.S.

Er De ikke saa god endnu engang at slaae efter, mine angivne Rettelser.

/

[Udskrift:] Hr. L. Møller

Adresse: Boghandler Th. Reitzel (den reitzelske Boghandel) i Kjøbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (lp 187 billed 6482-86)