Dato: 27. februar 1842
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d: 27: Febr 1842

Kjære Andersen!

Det glædede os at høre, at De atter føler Dem tilfreds og glad herhjemme, skjøndt De allerede staaer med det ene lange Been udstrakt mod Spanien og Mrica. At De nu dog først tømmer Reisefraklommerne og smukt meddeler os Udbyttet af den græsk-tyrkiske Trækfuglefart er i sin Orden og meget vel betænkt af Dem. Saalænge De vedbliver at leve alene som Digter og Ungkarl, gjør De vist Ret i at see saa Meget af Verden som muligt. Jeg under Dem ogsaa al Satisfaction og venlig Erkjendelse blandt Fremmede og herhjemme, men vil De ikke plages af idelig Opposition og Drillerie, maa De som hiin Rangsperson, der blev Excellence paa Betingelse ikke at sige det til Nogen, holde al slig Ære hemmelig. Jeg troer rigtignok De volder Dem selv megen Fortrædigelse hvergang De ved Meddelelser til Bladskrivere og Journalister om fremmede Opmærksomheder oprører Bundfaldet i andre Sjæles Egoisme. En anden Sag er det med Venner som oprigtig tage Deel i hvad der glæder og opmuntrer os.

Til Svar paa Deres venlige Brev fra Rom skrev jeg uopholdelig et Brev og afsendte (poste restante) til Neapel; med det er det vel gaaet ligesom med Hauchs. Deres »Eventyr for Børn« har jeg atter læst i Vinter med Fornøielse og jeg glæder mig til Deres nye Arbeide. Omtrent til Paasken skal jeg sende Dem en lille Fortælling: »Grønlænderne« som er under Pressen. Førend i Begyndelsen af Mai kommer jeg nok ikke til Kiøbenhavn. Min Kone hilser Dem venlig og fornøier sig med mig til den nye Bog fra Deres Haand. Hun har endnu kun liden Helbred og har slet ikke været udenfor Døren i Vinter. Jeg haaber dog det Bedste til Sommer. Selv er jeg - mellem os - noget ked af Eremitlivet i denne Deilighed, uagtet jeg ikke vilde have undværet den Ro og Stilhed, Opholdet her nu næsten i 20 Aar har ydet mig; men Verden lever man sig paa den Maade heelt ud af i Længden. De holdt det i mit Sted neppe ud her et Aar til Ende. Imidlertid hvad jeg her har for Meget af har De maaskee forlidt af og omvendt. Dog man faaer tage Livet som det falder. Frisk Mod og Lykke fremdeles!

Deres hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost