Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. august 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte, f. Ballum Ørsted
Sprog: dansk.

[Afskrift]

[Udskrift:]

Til Fru Konferentsraadinde Ørsted

Studiestræde 97

i Kjøbenhavn

frit

Glorup den 12 August 1842

Kjære Fru Ørsted!

Det er første Gang jeg ret har nydt en dansk Sommer og det en Sommer med Varme og Solskin. De første ti a tolv Dage tilbragte jeg paa Gisselfeldt, de følgende tre uger paa Bregentved, jeg veed ikke om De kjender disse Steder. Peter Oxes gamle Gisselfeldt staaer endnu med tykke Mure og dybe Vold-Grave midt i Hjertet af dansk Natur. Her er deilige Skov-Partier, Høie og Dale med Korn og Kløver, stille Indsøer og grøne Enge med Storke fuldt op! – Hertugens opholdt sig her paa samme Tid, som jeg og de vare meget venlige Mennesker; de unge Prindsesser musicerede om Aftenen for os; vi kjørte og spadserede; en Tour til Glasværket var høist interessant, den ene Flaske blev blæst efter den anden og gloende rød, som den var, blev den af Bønderdrengene ført forbi, staaende paa en Jern-Gaffel! det saae ud som var det Dæmoner, der løb med gloende Stene. Bregentved der et moderne Slot med en Have, der mere tyder paa det store Engeland, end paa det lille Danmark; Skov og Dyrehave slutter sig op til de blomstrende Anlæg der gjennemskjæres af Kanalerne! hver Plet har jeg besøgt og det i den meest forskejlige Belysning; men i hvor godt der er udenfor Gaarden der er ligesaa godt, om ikke bedre, indenfor. Greven er livlig og høist elskværdig mod sine Gjæster, Grevinden een af de fortræffeligste Mødre jeg har kjendt. Man havde sagt mig at hun var "fornem", det er aldeles ikke Tilfældet, hun har næsten for lidt Tillid til sig selv naar hun træffer sammen med Fremmede og dette gjør hende saa lidet talende. Hun er meget elskværdig. - Den tredie August forlod jeg dette smukke Sted, efter at have modtaget Indbydelse ikke blot for næste Sommer, men for hver Sommer jeg havde Lyst, at komme der! For at komme med Posten maatte jeg i Ringsted vente hele fem Timer, men det vilde i en saadan By være blevet for søvnbringende men jeg vandrede derfor til Kirke og denne er her nok værd at see, det ene Konge Lig hviler ved det andet. Jeg stod paa Kong Valdemars Grav, Beengjerd og Dagmar hvile paa hver Side, tre store Gravstene dække Dannerkongen og den portugisiske og bøhmiske Prinsesse. Jeg bankede paa Erik Gliippings Kiste og fortalte de "mørke Bene" at de i Vinter skulde ved hr Bournonvilles Magt dandse over den "danske Scene". Om Aftenen var jeg i Korsør, og da jeg Dagen efter gik over Beltet, mødte jeg netop de to store russiske Skibe.- Nu ligger jeg paa Grevskabet Glorup, et Slot i fransk Stiil med Have ligesaa fransk, lange stive Aleer, en stor inddæmmet Vand-Park og Natur, ligge foran. jeg læser op og spadserer. Hjertet har ret Ro til at lade Naturen afspeile sig i det; naar Vinteren kommer og jeg seiler igjen paa den mere bevægede Livs Sø, vil De faae lidt Mosaik af denne Afspeiling. De maa ellers tro at mine Tanker tidt har været og er hos mine nærmeste Kjære i Kjøbengavn og til de kjære regner jeg Deres Kreds. Det glædede mig særdeles da jeg paa Bregentved hørte lidt mere end Aviserne fortælle, hvorledes Deres Mand var blevet modtaget i Sverrig. Erkjendelse gjør altid godt, og skjøndt han har fuldt op i den dannede Deel af Verden er dog en ny Gjenkendelse behagelig, selv at andre Danske giver det Relief. Hils ham ret kjærligt fra mig! jeg kan nu ingen Ordner give ham paa min Hengivnehed, min Kjærlighed og jeg har tidt i Verden, i Paris, i Konstantinopel, hvor Fremmede med Ærbødighed nævnede hans Navn, følt mig vel og glad, for ikke at kalde stolt, af det Venskab han altid har viist mig! – Fra Gisselfeldt og Begentved sendte jeg to Gange ved Sehested Juul Hilsener til Deres Børn i Roeskilde, mon tro disse ere bragte. Vil De nu tage mod en heel Bouquet af Hilsener fra mig, som De smukt uddeler i Hjemmet ; send et Par Stykker om ved Volden hvor Scharlings boer. Sig til Mathilde at jeg med Mamsel Paap hos Moltkes har talt tidt om hende og hendes hele Person: Hver Gang jeg kommer hjem til Dem i Deres kjære hyggelige Hjem, har jeg "lidt i Lommen", for ogsaa i Dag at have lidt, vil jeg her bringe en Sang, Grevinde Moltke fik paa sin Fødselsdag, den gjorde megen Virkning, men De veed nok, det er Stemningen og ikke det Skrevne som sædvanlig gjør Udslaget, dog jeg har ingen andre Digt at opvarte med! Her er det.

1.

Der er et Steed paa én af Danmarks Øer [bfn 686 19.12.1854!!!!] Der er et Sted paa en af Danmarks Øer,

Et deiligt Sted, ret som en engelsk Park,

Rundt om sees store Skove, stille Søer,

Med Enge vexle Korn- og Kløver-Mark;

Og dog er her det Hele kun en Ramme

Omkring et Hjem, det elskte Bregentved,

Dets Arne har en høi, en hellig Flamme,

Et Moder Hjerte fuldt af Kjærlighed.

2.

Læs hendes Øie naar den Arme græder,

Der skeer i Verden Godt, som Faa kun see,

Læs hendes Øie, der boer Moder-Glæder,

Hver tør betroe til hende af sin Vee!

Naturen her er smuk og riig at skue,

Men hendes Hjerte, det er rigt som den,

Fra det mod Gud sig hvælver Arkens Bue,

Der er Fortrøstning i at see derhen!

3.

Hvert Aar, o Moder, Marken Rigdom sender

Til ham, hvis Hjerte Gud til dit har bragt,

En Rigdom større selv, end Du den kjender,

For ham i Børnene Du har nedlagt,

En himmelsk Sæd af Moder-Taarer dugget,

En Qvinde virker stille, men saa stort!

Gud, som har Verdner ved sit Hjerte vugget,

Dig glæde for det Gode, Du har gjort!

-----

Men nu lev vel, kjære Fru Ørsted! Deres inderlig hengivne og taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm