Dato: 6. marts 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte, f. Ballum Ørsted
Sprog: dansk.

Bryssel den 6te Marts 1843

Kjære Fru Ørsted!

Imorgen Middag venter jeg at være i Paris jeg benytter disse sidste Timer her for i Tanken at gjøre min kjære Onsdags Vesit i Deres velsignede Kreds! Jeg blev da hele 16 Dage paa Breitenburg, hvor den fortæffelige Rantzau gjorde mig det saa hyggeligt og godt, jeg fik en heel Deel bestilt; Rantzau har paalagt mig at hilse Deres Mand, vil De bringe denne Hilsen, den er hjertelig og velmeent. I en klam, kold Nat foer jeg til Hamburg og her troede jeg Hjertefriheden og det Hyggelige vilde være forbi, men Fortsættelsen fulgte; Post-Chefen Grev Holck modtog mig med aabne Arme, hans Frue holdt to nette Værelser i stand og man bød mig blive der i Huset, her var jeg da hele fire Dage; i Brement skulde jeg, for PostGangen blive en Dag over men ogsaa her fandt jeg Venner, Fru Køster, den danske Konsul Kone er en Ynder af min Musa og jeg var overrasket ved al den Forekommenhed jeg mødte; det Ubehagelige ved Reisen lige til Dysseldorf, var de kolde Nætter og at jeg næsten altid sad ganske ene i den store Deligense. Jeg har frosset meget og kun sovet een Nat fra Hamborg og lige til Bryssel, i det Deligenserne altid gaae om Natten; imidlertid føler jeg mig just ved disse Anstrengelser særdeles rask og da Kammerherre Kopmann i forgaars forestillede mig for et Par Adelsmænd, yttrede de til ham at det jo var en livlig Italiener + ingen Nordboe han førte til dem. Se seer altsaa at jeg har det godt - men jeg er jo ogsaa i mit Element - jeg flyver. I Dysseldorf var det Karneval, eet Sted paa Gaden var reist en Bygning med Indskrift Narhalle, som Parodie paa Kongen af Bayerns 'Valhalle', herude saae man Charicaturer af berømte Folk. Af morsomme Masker paa Gaden, var en Mirakkeldoctor, han tog fat paa en Pukkelrygget (dennes Pukkel bestod af en Griseblære) stak ham med en Syl i Pukkelen og han var helbredet.

Deilige Malerier saae jeg af den dysseldorfske Skole og alle Kunstnerne kom mig med stor Forekommenhed imøde, jeg var dem mere bekjendte end jeg havde troet. Au Kirken i Coln gjorte intet forbausende Indtryk paa mig, Kirken i Milano er langt mere imponerende. Fra Köln til Aachen reiste jeg paa Jernbane og kom gjennem tre Tunneler, den ene er saa lang at man bruger henved 3 Qvarteer for at gaae igjennem den, vi fløi paa omtrent fire Minutter, men i disse var det den sorteste Nat, jeg holdt slet ikke deraf, da jeg altid tænkte paa det Skrækkelige at møde et andet Tog og da qvases heller vil jeg brække Halsen i fri Luft, jeg vil døe i Solskin! ved alle Døre hang forseglede Nøgler og den Annonce at man kun i den største Nød turde bryde Seglet. Lang over al Forestilling i Bequemmelighed er de nye Vogne mellem Lyttisch og Bryssel; første Plads bestaaer af to Værelser med Divaner, og mellem begge løber en Gang hen under hele Farten Dørene staae aabne, saa man kan komme ud, det vil sige ved at brække arme og Bene, thi i den Flugt slipper man ikke hel og holdende Vognens Grund er omtrent saaledes.

[tegning]

Hvor jeg ønsker at Deres Mand maa komme herhid, det at reise, er i Belgien, en Fornøielse, det koster slet ingen Anstrengelse! man flyver over Dige og Huse, gjennem Bjerge og Skove, det er som sad man paa Ryggen af Medeas Drage. Hele Farten fra Lyttich til Brussel koster paa den bedste Plads kun 8 Franks og paa den fattigste 3 Frank. - Jeg har besøgt Quettelet, som med stor Ærbødighed og Kjærlighed nævnede Deres Mand, han hilser ham o sender ligesaa Hilsen til David og Petersen. Brussel behager mig særdeles, og jeg er kommet efter at jeg forstaaer det flanderske Sprog, det er næsten som tydsk her har De et Vers:

Zoo de vaedren zongen,

Zoo piepen de Jongen

c: wie die Väter sungen

So piepen die Jungen. -

Schjern traf jeg forleden paa Bibliotheket, i Dag er han reist til Antwerpen, han beder mig hilse Dres Mand. Heri Byen er J. K. Lange, Forfatteren til Grev Essig jeg kjendte ham paa Gaden, men undgik han; han vil her udgive et dansk Blad, fortalte Kopmann mig, Poletiet har villet sende ham bort, ved Kopmanns Mægling har han faaet Lov at blive nogen Tid endnu, han maa være halv gal! - Vil De ikke nok lade Deres Tjener besørge indlagte Brev og ved Leilighed høre jeg maaskee lidt fra Dem! Hils nu Deres Mand m Børn, hils Scharling og der den lille Gitte! I Dag pakker jeg ud gaaer paa Jernbane til Mons og da i Nat til Paris! - En hollandsk Oversættelse af "Kun en Spillemand" hilsede mig igaar fra en Boghandlers Vindue! - Nu lev vel! tænk venlig paa mig, som De og alle Deres altid leve i min Tanke.

Deres hengivne

H. C. Andersen

[Udskrift:]

Til Fru Konferentsraadinde B. Ørsted

Nørregade ligeover for Hoved-Indgangen til Frue Kirke, Anden Sal i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12, 251-52)