Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Paris 21 April 1843.

Kjære Fru Læssøe!

I høieste Grad blev jeg i Dag overrasket ved at modtage et Brev fra Dem, ja endog at see i dette at De havde bestemt Dem til at skrive før De hørte et Ord fra mig! Gud velsigne Dem derfor! det var moderligt og smukt gjort! jeg havde aldeles intet Brev ventet, jeg veed jo hvor besværligt det er Dem, hvor megen Anstrængelse Deres Øine maa taale derved og De kunne lide nok ved at forsyne de to fraværende Sønner, Fredrik og Herman med Breve. I Dag skriverjeg til Jette Hanck og De læser hendes Brev, men det er mig ikke nok, De selv maa have et Par Ord med min inderligste Tak. De kan vel tænke hvorledes jeg maa paaskjønne Deres Brev, naar De faaer at vide at jeg saa godt, som slet ikke paa hele min Reise har faaet Brev fra hjemmet; eet Brev fra Jette Hanck, eet fra Student Recke og eet fra Jette Wulff er det Hele i nu snart fire Maaneder; den gamle Collin har saa meget at bestille dog har han sendt mig tre smaa Sædle, min gode Eduard kunde gjerne have skrevet, de Andre ogsaa i det collinske Huus, hvorhen jeg vist har sendt 8 a 10 Breve. Ikke engang til min Geburtsdag har man tænkt paa mig med Brev, jeg har ogsaa været vred, ja hvad jeg kalder: lynende gal! Deres Fredrik reiste herfra Søndag den 9 April, om Middagen Klokken 3; han var lidt veemodig derved,jeg drillede ham i Vognen! De maa vide at ved hver anden som tidligere reiste bort, var han slem og kaldte det altid den Bortreisendes Begravelse! saa snart denne var i Vognen, begyndte han paa Ligtalen, nu fik han gjengjæld og et smilende Ansigt men en truende Haand var det sidste jeg saae af Capitainen. Aftenen forud var jeg ude i »Nordstjernen« hvor De veed han boede og der i Krigers Værelse drak vi Champagne til Afsked. Han gik lige til Neapel, hvor han vilde blive i Paaske-Ugen, og omtrent 14 Dage efter sin Ankomst der gaae til Rom, jeg tog derfor strax i Dag det Brev De havde skrevet til ham, satte en nye Udskrift paa »Roma, Caffe græco«, og jeg er meget vis paa at han ved sin Ankomst finder det der; at sende det til Neapel var ikke sikkert, eftersom jeg ei veed om han er der naar Brevet indtræffer eller om han der søger Breve postrestante. Hvad De giver mig af Kirkegaards Bog gjør mig ikke just videbegjærlig, det er saa let at synes genial, naar man vil sætte alle Hensyn til Side og sønderslide sin egen Sjæl og alle hellige Følelser! men sligt gjør Efect. Den philosophiske Belysning har rimelig vis øieblikkelig blændet Heiberg! Deres Viggo ønsker jeg Lykke og Held paa den æstetiske Glatiis, føler han indre Trang dertil, da Gud velsigne og styrke ham - er det, for at være paa glat lis, saa gid han lige strax maa støde Panden imod, det er mit ærlige Ønske! den største Glæde vil han altid føle under Arbeidet, siden naar dette hører Verden til, vil det tid t træde op mod ham som en ond Genius. - Ahasverus er der ikke megen Tid til her at beskjæftige sig med, men det gaaer ham maaskee dog, som Børnene, de voxe jo mens de sove! - I de tre sidste Dage har det været Sommer, vi have alle, selv om Aftenen gaaet uden Overtøi. Hvad jeg ellers kan have at fortælle beder jeg Dem læse i Brevet til Jette Hanck. Den 8 Mai forlader jeg Paris, gaaer til Stratsburg og hele Rhinen op, mueligviis lige til Rotterdam, derfra til Arnsterdam og over Oldenburg og Hamburg til Breitenburg, dog er jeg neppe i Kjøbenhavn før sidst i Juli. Lev vel! hils Sønnerne og de unge Forlovede.

Deres sønlig hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost