Dato: 23. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Carolina, Lina von Eisendecher

[kladde ...overstr: hende at hun i hvert andet Huus i Kjøbenhavn vilde finde sit Portrait, hun meente at det var en Smiger og at man knap kjendte hende der, ja at hun nu betragter mig, som sin enenste Ven.] vi talte nu om Kjøbenhavns Theater, vor Litteatur, der dog, naturligviis er hende et terra incognita, derpaa rakte hun os Haanden og traadte, som Phædra ind paa Scenen. Jeg kan endnu ikke ret vænne til den franske Maade at spille Tragedie paa, Versene hæves for meget frem og man seer paa alle Personerne at de gaaae paa Coturner. Dog naar Rachel træder frem, saa troer man, uagtet hun spiller i samme Rytmus, at det kun kan være saaledes, at dette er den sande Tragedie, hun bliver mig ikke Kjød af mit Kjød, men dog er det Natur, det er den tragiske Musa selv som som aabenbarer sig og legemliggjør hvad hun lod Digteren synge; iiskoldt risler det een ned af Ryggen; som saae vi en Sonambule der udtalte vore dybeste Følelser. Den Rolle man sidst seer hende i synes man passer bedst for hende, saaledes gaaer det i det mindste mig og da jeg sidste saae hende, som Maria Stuart forekommer hun mig meest fuldkomment meest ......lig her. - Efter Rachel har Grizis Fremstilling af Norma meest opfyldt / mig; jeg maa da sige, at de første Gange jeg hørte hende og det baade i Semiramis og Otello var hun mig ikke nok, Malibran [overstr: havde aabnet] foresvævende mig langt langt herligere en[d] i Norma, hævede Grizi sig op til dette mit Ideal, og jeg var overvundet. [overstr: Af litteraire Bekjendtskaber jeg ellers har] Victor Hugo og Alfred de Vigni have viist mig megen Venlighed og Heine, som jeg alt kjende [tidligere har lært at kjende er een af de helst besøger! han troer at Poesiens Skat nu alene findes oppe i Norden og at Magerne der maa søge og hæve den! ja hvo der kun var den lykkelige Mager! - Paa Ahasverus har jeg ikke faaet meget skrevet her i Paris, men jeg troer om de aandelige Børn, som man siger om de legemlige at de voxe medens de sove. - [overstr: Men nu har jeg jo allerede skrevet Dem vist alt ] Den 8 Mai forlader jeg Paris, det var min Hensigt at gaae til Berlin, men jeg hører at flere af mine Venner der ere borte, hvorledes bliver altsaa Reisen hjemad - jeg troer fra Stratsburg hele Rhinen op, maaske til Amsterdam og da - kan det fornøie dem, over Oldenburg til Breitenburg; vil De sende Post restante et Brev til Bonn før den 9de og deri sige mig Deres mands Tittel, eller hvorledes jeg finder den samt om De i Slutningen af Mai er i Oldenburg, - Lev vel! - /

Tekst fra: Solveig Brunholm (mikrofilm 43: 64, 66, 65)