H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra August Bournonville til H.C. Andersen 24. april 1843

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. april 1843
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 24 April 1843.

Kjære Andersen!

Dit venlige Brev modtog jeg for halvanden Time siden, og for at Du ikke skal fortryde de Linier Du har opoffret paa mig svarer jeg Dig paa staaende Fod og sender Dig brevet med det Ønske at det maa træffe Dig paa en klar varm Maidag, hvor de qviddrende Fugle og det duftende Løv har berørt de Strenge i Din Sjel, der spiller i Dur, ja i E eller A dur de klangfuldeste og gladeste Tonarter, gid disse Par Linier fra en sand og hengiven Ven maae sige Dig hvor kjærligt Du mindes og omtales i de Kredse hvor der føles varmt og barnligt; Herregud! Verden den store runde Klode er i det Heele en vaad Øe beboet af Utaknemlige, den altoplivende Sol kan ikke smelte Hjerternes lis og den Sæd der udstrøes fra det Evige og Uendelige falder i Sand og paa Klippe, trædes under Fødder og henveires af Stormen, men Noget falder i god Jord og bærer velsignede Frugter. Du selv min vak.kre Digter! har valgt den Vei Du vil vandre, gjennem Tjørne og Kløfter har Du fundet saa skjønne Blomster som Ingen før Dig; gjennem Ligegyldighed, Kulde og Haan, har Du til Gjengjeld seet Smiil, Taarer, Glæde og Begeistring opvakte ved dine poetiske Fremstillinger; Enkelte have hængt sig ved Dine Ufuldkommenheder, men Tusinde have frydet sig ved Dit Genie; Nogle have vedblivet at Skolmesterere Dig, men Du har lært os Alle meget som vi ikke vidste før Du kom; de Gnavne have ærgret sig over de Laurbær Du har vundet i Udlandet; men den glade danske Reisende har godtet sig ved at finde dine Romaner læste og atterlæste paa fremmede Steder, og see Dine Digte (v: det døende Barn) pryde Landmandens Væg i fjerne Lande, ja i den ny Verden. Nu kjære Andersen! er ikke alt dette Sandhed? Hvorfor vil Du klage? Hvi skal Tanken om Dit Fødeland forbittre Dig det Liv der endnu skal indeholde saa mangen høi Nydelse for Dig selv og Andre? Du ønsker Døden! Maaske for da at nyde den Almeenerkjendelse Du har maattet savne? men betænk Dig rigtigt: Hvem svare Dig for at Dit Genie i forklaret Tilstand ikke selv vilde finde mange Svagheder i sit jordiske Værk og plages i sit Paradiis over ikke at kunne rette det Skrevne.

Tilgiv mig denne spøgende Sentents men Lev! Lev længe, glad og virksom! 0s af det rige Væld som den milde Skaber har ladet udspringe for Dig til Held og Husvalelse for Dem der tørste efter høi og reen poetisk Nydelse, naar Du har lædsket dem og Dig selv saa skal Du gjøre som der skrevet staaer: "Lade Dig nøie".

Jeg tilstaaer at Du har Aarsag til at knurre over Dine Venners Dovenskab i at lade høre fra sig Isærdeleshed da det er den udtørrede Berlinger, der skal holde Dig au courant med Begivenhederne i det kjære Hjem; vel ere vi kleinstædtiske, fattige paa Bevægelse, indskrænkede i Virksomhed og Tankeflugt, men saa galt som Berlingeren fremstille vort Leben und Weben ere vi Gud skee Lov,heller ikke, for Himlens Skyld glem os heller reent, end forfriske.Mindet ved denne philistrøse Lecture, glem os aldeles og opdag os siden som en ny Verden, maaskee ville vi vinde ved en Sammenligning og Du gjenvinde Dit joviale Humeur der ledsagede Dig paa Din Fodtour til Amager. Du maa naturligviis have læst den berlingske Beretning om Dit sidste Stykke og deraf inddrukket ny Bitterhed imod Publicum; men tillad en oprigtig Ven af Din Muse og en sand Beundrer af Dit Genie, at lægge en helbredende Haand paa det friske Saar: Man har opfattet de lyriske Skjønheder, det rørende har fremkaldt Taarer, Musik, Spil og Sceneri har understøttet dit Værk men man har ikke moret sig og mores vil man; Du kjender min tidligere Mening om Dit Kald for Theatret, vistnok har Mulatten givet mig Een Gang Uret det tilstaaer jeg, men senere Eftertanke har lært mig at Dit Talent ligner Din Personlighed, den skikke sig bedre i en lille udvalgt Kreds end i den store Verdens Larm; Dine Billeder skulle betragtes nærved og bedømmes i en fortrolig Klynge, Dine Fortællinger og Poesier læses og nydes uforstyrrede af det kolde Hverdagslivs Paavirken; forstaaer Du: ved Læsningen af Dine Skrivter forberedes man til den Tone der gaaer igjennem hele Værket man lærer at see med Dine Øine tale med Din stemme føle med Dit Hjerte, men ved den sceniske Fremstilling kan hverken Digter eller Læser virke, vi ere Alle i Hænderne paa Skuespillerne og Theatrets Fordringer, vi kunne ikke lægge Bogen hen og atter gribe den eller opsætte Læsningen til et disponeret Øieblik, det skal foredrages i Eet Aandedræt og paa et bestemt Klokkeslæt; der er altså ikke med Lyrikeren vi have at bestille men med den Forfatter der har lovet os dramatisk Underholdning (v: Morskab) vent ingen Skaansel af dem der have kjedet sig: sige de om et Portrait "det er fint malet" om en Musik: "den er uhyre grundig" om en Roman: "den er meget philosophisk" eller om et Stykke: "Det er nydeligt at læse" saa god Nat den Virkning man har ventet sig. Lad denne lille Dissertation bringe Dig til det Resultat at dersom Du vil variere Din litteraire Virksomhed med dramatiske Arbeider, da vælg Dig et passende Stof og udbred det alene med Hensyn til vort Publicums Modtagelighed en masse, skriv aldrig noget af Godhed for Skuespillerne eller med Tillid til Publicums Godhed og frem for Alt omarbeid aldrig et af Dine tidligere Digte til et Theaterstykke this den bedste Statue kan aldrig blive et Maleri og Digterens yndigste Tanker trædes ofte under Fødder i Handlingens Hurlumhei; Lyrikeren færdes i en vid Mark og under Himlens Bue; Theaterdigteren. har Loft, Gulv, Mure og Lamper til uoverstigelige Grændser.

Tak for Pariser-Nyhederne og den gode Mening Du har om mine Balletter i Sammenligning med hvad der i den Retning præsteres i Udlandet, Jeg vilde ønske at der var noget ret mærkeligt i Paris, for at jeg kunde bringe det paa vor Scene og have andre Rivaler end mit eget evige Jeg, thi jeg tør ikke komme med noget Nyt uden at man strax slaaer mig i Snuden med det næstnyeste. Giselle kjender jeg, men finder Forbindelsen af det naturlige og overnaturlige saa flau og dertil saa laant af Sylphiden, at jeg ikke har turdet komme med den paa vor Scene; Ideen om en Willis eller Elverpige er meget lyrisk men denne Prinds! Forræderen! Den ubeleilige Dandsen i 2.den Act og endelig den sygelige Slutning der ikke indeholde den moralske Betydning som i Sylphiden gjorde at jeg ansaa den heele Ballet som en Ramme for En udmærket Dandserinde, altsaa ikke stemmende med Begrebet dramatisk Heele. Det glæder os umaadeligt at vor Henriette Nissen skal komme her igjennem, hun skal være os hjerteligen velkommen, thi vi ere i denne tid ultramusikalske, vi eie i Hafniæ Skjød Ole Bull, Ernst [og] Døhler og flere andre; Concerter følge paa hverandre med Lynets Hurtighed, kun have Pengene ikke Strømmens Kraft, Vi ville gjerne være med, men vi kan sku ikke. Priserne ere forhøiede og Huset halvt fuldt. Ernst er ganske mesterlig i hans Følelse Foredrag og techniske Færdighed fyldestgjøre de største Fordringer, han er os endnu ganske ny altsaa kan Du vel tænke at man er mæt af Ole Bull der for resten har gjort Fremskridt saavel i Reenhed og som Smag; dog vilde han forleden Aften give os et mærkeligt Beviis paa sin musikalske Fornuft og annoncerede en Qvartet-Concert (Mozart [og] Beethoven) men det vilde folk ikke indlade sig paa. Nei! holder Ole op at være gal saa vilde vi ikke have ham, der var solgt for 8 Rbdr Pengene gaves tilbage og Qyartetten gik ind, Du har vel hørt om vor Kæmpeconcert Skabelsen af Haydn circa 400 Deeltagende hvoriblandt min Ringhed som Primo Violino. Glæser udmærkede sig fortrinligt men har siden den Tid faaet saa colossale Bevægelser at han skulde gaae en ny Skole igjennem for at komme i sine gamle Folder. - Ørkenens Søn har gjort overordentlig Lykke og har havt et saa betydeligt Tilløb at Erik Menved har faaet Knæk, dog have begge indbragt en betydelig Sum.

En Bolero af Rung optoges med Agtelse uden uden Moerskab og i en liden Forsamling. Vore Sangere benyttes mest til spredt Fægtning og Vedetter (Romancer Duetter & til velgjørende Stiftelser) men Opera er der ikke at tænke paa. - Academiets Udstilling talrig men uden særdeles Interesse Marstrand har udmærket sig som Portraitmaler. - Du veed vel at jeg skal give Forestillinger i Hamburg, jeg har været der paa en Sviptour, M.lle Maria skal være min Dandserinde; skulde Du see hende da gjør hende min Compliment og give hende Lyst til Norden. - hos Conf: Collins ere Alle raske. H: P Holst er Gud skee Lov ikke meere Redacteur, nu faar Du dok Brev fra ham. Du hilses hjerteligen af min Hustrue af Fru Suell og alle mine Børn og med de bedste Ønsker for Din Sundhed og Din Virksomhed forbliver jeg Din trofaste Ven

Auguste Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter