H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Ludwig Lenz 25. marts 1844

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 25. marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Lenz
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 25 Marts 1844

Lieber Freund!

Gestern des Abends ist Thorvaldsen plötzlich ins Theater gestorben! - Ich scheibe eigst aber dänisch, da kann ich es besser erzählen, in Hamburg sind Leute genug die es übertragen können.

De begriber ikke hvor jeg er rystet ved dette uventede Dødsfald, jeg spiiste igaar Middags med ham, hos Baronesse Stampe, foruden Familien der og jeg, var Øehlenschlager, botanikeren Schouw og den unge Maler Konstantin-Hansen, der skal føre Malerier til det Thorvaldsenske Museum! - Thorvaldsen var, som De veed, ikke meget talende, det var mig derfor ganske egent igaar ved Bordet at høre ham fortælle Anecdoter, tale om flere Ting der havde staaet i Aviserne; han var meget oprømt og høist elskværdig, jeg sad ved Siden af ham og drømte ikke om at om en Time var han blandt de døde. Han / spurgte Øehlenschlager om han vilde følge med i Theatret hvor man gav for første Gang: Griseldis! Øehlenschlager havde ikke Lyst! Thorvaldsen spurgte mig om jeg gik og jeg gav ligeledes Nei, da jeg hele Dagen havde følt mig sygelig forstemt. Vi var sammen til henimod Klokken sex, saa gik han i Theatret og der, under Ouverturen reiste han sig op, for at gjøre Plads for en Herre der skulde ham forbi; [overstr: og sidde ved Siden af]; Thorvaldsen satte sig igjen og bøiede i det samme Hovedet tilbage, man troede han var besvimet og bragte Vand at stænke ham med, men da han syntes død, blev han baaret ud, Digteren H. P. Holst, var een af de første, som greb den Døde, han blev bragt ud, Læger hentede, men han var aldeles død. - Flere af Tilskuerne gik bort, ladet af en naturlig veemodig Følelse! - Jeg var lige fra Middagsbordet gaaet til mit Hjem hvor jeg tilbragte ene Aftenen og hørte slet intet derom før imorges Bournonville kom meget angrebet og sagde mig det! - Jeg / løb strax over i Thorvaldsens Bolig! I Salen var Komiteen - Forsamling i Anledning af hans Død, i Soveværelset var en Deel fremmede Mennesker der stod om Sengen, hvor den døde laae; Baronesse Stampe der sandelig har viist ham en datterlig Følelse, og som for faae Dage siden har mistet sin eneste kjære Søster (Fru Schouw) sad ved Fødderne! - Der saae uhyggelig ud der inde, det vaade Gulv af Snee, Folk havde traadt ind med, den graa Luft ude! - Jeg var rystet og bevæget! - Endnu igaar før han gik til Middagsbordet hos Baron Stampes arbeidede han paa Luthers Statue, denne er hans sidste ufuldførte Værk! - Igaar holdt jeg hans varme Haand i min, igaar, ½ Time før sin Død, sagde han til Øehlenschlager: "mit Basrelief Prosaens Genius, skal jeg gjøre til en Medaille til Dig!" - Det er smukt at disse Ord har omtrent været de sidste han sagde til Øehlenschlager. -

Det er kun nogle Dage siden jeg / i Anledning af Deres Skrivelse om Thorvaldsens Biographie for Deres "Zeitgenossen", gik hjem til ham, spurgte ham om eet og andet angaaende Biographien og viiste ham den Prøve De har sendt mig med Lizstsbillede. Jeg bad Thorvaldsen, selv at vælge mig mellem de mange Portrætter der er af ham, eet som jeg kunde sende Dem, som meest liig og bedst givet; han erklærede da at et mindre Portræt, en Tegning, som Gärtner her har gjort, var det fortrinligste, men da en saadan maaske blev Dem fordyr og De rimeligviis kun vil have et Kobberstik eller et Steentryk, anbefalede han paa det bestemteste et Portræt malet af Begas og stukket af Amsler i München. Jeg veed ikke om de nu vil vælge dette eller om jeg skal tale med Gertner hvad Priis han forlanger for en Kopie af sin Tegning. Jeg sender dette Brev strax i Dag med Brevposten da jeg veed hvormeget det vil interessere Dem at vide dette overraskende Dødsfald, men jeg beder Dem at De ikke /lader dette mit Brev aftrykke, eller giver det som min Meddelelse! De kan uddrage af mit Brev Hovedsagen. - Jeg er for bevæget og overrasket til at kunne sætte min Skrivelse i Stiil, selv paa dansk, som jeg dog troede da jeg begyndte dette Brev. Med Pakkeposten skal jeg sende efter Petits Forlangende [overstr: endnu] det Hefte Eventyr, hvori den lille Havfrue findes; samt hans Oversættelse af mine Forord til den nye Eventyr-Samling, han har meget tro gjengivet mig, kun eet Ord deri tilalder jeg mig at forandre. I Dag gaaer Posten med Pakker, jeg vil imidlertid vente til næste Afgang, for da at give Dem lidt [overstr: mere] Efterretning om hvad der i saa høi Grad nu pludselig har overrastket os! - Begravelsen, Thorvaldsens, skal jeg sende Dem, senest i Slutningen af April [overstr: og jeg vil da have den uventede sørgelige] dersom nu denne kan optages i "Zeitgenossen", jeg beder Dem med første Post underrette mig derom da jeg naturligviis ikke vil begynde / paa at udarbeide den, dersom den nu ikke længer der kan finde sin Plads, da han hører blandt de Døde!

En forunderlig Lykke har fulgt ham, den rigt begavede, gjennem Livet, han er død saa let, som et Lys der viftes ud, har ikke lidt, ikke anet sin Bortgang! under Musikken i Theatret har han lukket sit Øie! for en Familiefader, var maaskee en Bortgang paa dette Sted, tung for de Efterlevende; men Thorvaldsen havde jo dog intet Hjem uden Folkets, og i dette er han død! det vilde have været smukt om de Fleste ved Efterreetningen om hans Død [overstr: havde] var gaaet! men den Tanke opstaaer jo ikke pludselig hos Alle! - Jeg kan endnu ikke ret vænne mig til Tanken, at jeg ikke mere skal høre ham tale, trykke venlig hans Haand og mødes saa tidt med ham som Tilfældet har været i de sidste Aar. - Gud glæde og velsigne hans Sjæl han har fuldendt herligt sin Mission og lykkelig svunget sig bort! gid jeg kunde følge ham. Lev vel! Lev vel! venskabeligst H. C. Andersen /

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 701-02, 705-06, 703-04)