Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. juni 1844
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

122. Fra Jonas Collin.

Kiære Andersen

jeg kan alt for godt giøre mig Begreb om hvor tungt det er ikke at høre noget fra dem, som man har kiær, til at jeg ikke skulde indsee at De har været urolig over intet at have hørt fra os siden Deres Afreise. Dersom jeg havde vidst, at et Brev kunde træffe Dem paa Breitenburg, saa havde De bestemt faaet et fra mig; jeg spurgde tidt nok snart den ene snart den anden hvorhen kan man skrive til Andersen?« men ingen kunde svare mig noget sikkert.

Alting er saa omtrent ved det Gamle her. – Lægen Etatsr. Bang er sendt til Petersborg for at undersøge Storfyrstindens Helbred og bestemme om hun tør reise herhid.

Hekla, Krigsdampskibet, afgaaer i Morgen først til Skotland. Rygtet siger det skal til Marocco; derom veed jeg intet. Vilken Hornemann skal dermed som Overlæge.

Bournonvilles Divertissement gik fortræffeligt, det har De vel læst af Aviserne.

»Statsmand og Borger« giorde megen Lykke. Jonna har isinde at skrive et langt Brev i Morgen, men da det vel vilde more Dem at faae et, om endog et kort, en Dag forud, saa skriver jeg strax, efterat have seet at Jonna har faaet Brev i Dag, og at De længes saare.

Edvard er paa Rungsted, og kan altsaa ej faae Deres Brev førend i Morgen.

Alle hilse!

Deres faderlig hengivne

Collin

Mandag 10 junii 1844

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost