H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Otto Speckter 16. maj 1845

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. maj 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Otto Speckter
Sprog: dansk.

[16/5 1845]

kjære Ven!

Jeg blev glad overrasket i Dag ved at faae et Brev fra Dem! De kan troe at De og Deres hyggelige Hjem dykker tidt op i min Erindring. De vil lithografere mit Portræt, det er jo fortræffeligt, men jeg ønskede helst at sidde for Dem, da en Daguerreotyp, som De selv siger, aldrig bliver saa klart som fuld Billed. Jeg kommer i Efteraaret til Tydskland over Hamborg, er det da ikke Tids nok? Det bedste Portræt af mig har Professor Jensen leveret men for 10 Aar siden, det var meget liigt dengang, men ikke nu, dette kan jeg sende Dem et Aftryk af, saa snart De ønsker det og at jeg ikke lægger allerede her i Brevet et saadant ligger i, at jeg haaber om en 14 Dage eller 3 uger at kunne sende Dem et ganske nyt og jeg troer heldig Steentryk fra det bærentsenske Institut; netop igaar sad jeg sidste Gang for Bærentzen, der / i Løbet af 14 Dage faar just dette Billede over paa Steen, da mit Portræt i Løbet af nogle Uger skal udkomme i "Dansk Pantheon" en portræt Samling dette Institut udgiver, kan De vente saa længe eller vil De strax have det af Jensen, der da altid er bedre, end en Daguerroptypi. Skriv mig endelig til herom og siig mig da ogsaa hvad det er for en Bog af mig, i hvilken mit Billed skal sættes, jeg veed intet [indsat: I en Sætning har jeg forstaaet] der kan oversættes ved: Die Abentheur des Neujahrs Nacht uden det skulde være min "Fodreise til Amager", men den frygter jeg vil slet ikke forstaaes paa Tydsk eller kunne tage sig ud i et fremmed land, denne lille Bog er alfor local, her til kommer at det er mit allerførste Arbeide, skrevet samme Aar jeg blev Student, Hofmann virkede da meget ind paa mig og hans Indvirkning er alfor tydelig, jeg beder Dem gjøre Hr Oversætter / dog opmærksom derpaa, thi jeg har et Slags ængstelig Følelse ved dette Foretagende. [Overstreget: I mit seneste Eventyr er derimod eet: Sneedronningen der er ganske anderledes Phantasie og Gemyt ; det var Eventyr for Dem til at gjøre noget ud af, hvert Kapitel frembyder Situationer for en Maler.] - Petits Oversættelse af Eventyrene er gyselig den virker paa mig saaledes som Billederne i samme Bog maa virke paa Dem; det følgende Bind som Kitteler vil udgive er overdraget den unge Zeise i Altona, der venter jeg et glædeligere Udfald. [overstr: Af alle Oversættelserne tør jeg endnu kun anbefale Dem at læse Reutschers] og er i høi Grad lykkelig ved at De tager Dem af Billeder, det fornøyer mig, det er mig saa kjært og glædeligt! jeg troer at De i Sneedronningen vil finde mange Motiver, dette ene Eventyr troer jeg kunde ved Deres særdeles Huus næsten ene gaae ud i Verden.

Naar engang den petitske Udgave, Himlen give den havde være til før Hamborg-Baand - skulde være opkjøbt, haaber jeg De sætter nye Billeder, thi, hvad jeg ogsaa skal fortælle Kitteler, jeg ved Folk i Byen der have revet [indføjet: de andre] Billederne ud fordi de vansirede Bogen. Tusinde kjærlige Hilsener til Deres Fader, Døttre og vor fælleds Venner. Jeg venter Brev fra Dem sidst i næste Uge.

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

[overstr: Tør jeg fremstille her en ung Dansk Læge, som første Gang besøger x jeg har gjort hans Bekjendtskab i vor berømte Ørsteds Huus hvor han kommer oftere, han ønsker Brev med og jeg veed De venlig og god vil være ham]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 12, 154-56)