Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. juli 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Clara Charlotte Classen
Sprog: dansk.

Glorup den 14 Juli 1845

Kjære Fru Kammerherreinde!

igaar kom jeg hertil, i Dag griber jeg Pennen for at bringe min Hilsen og Tak, for at flyve med Tanken til det smukke Corcelitze, hvor jeg ved Deres og Deres kjære mands Godhed har tilbragt saa smukke Dage. Det er et heelt solbelyst Kapitel i mit Sommerlivs-Eventyr! Jeg husker paa Ankomsten, paa de vanlige Udflugter, Forelæsningen og mit komiske Æsel-Ridt hver morgen, jeg har fornøiet mig saa godt og følt mig hyggeligt og hjemme; gid jeg havde et Gods og kunde gjøre Gjengjæld, men det kan jeg desværre ikke her paa Jorden. - I Nykjøbing tog jeg da ikke ind hos Rosendals, jeg var forlegen ved at gjøre Uleilighed, da jeg den næste Morgen skulde tidlig bort med Deligensen, jeg tog ind i Hotellet, men fortrød det ogsaa. I den store Sal, der er deelt med et tyndt Paneel, som ikke støtter til Loftet fik jeg mit Natleie i en muggen Seng, imidlertid faldt jeg i søvn, men neppe var Klokken over tolv, før et heelt Selskab, der kom hjem fra "Tivoli" og syntes temmeligt drukkent, væltede med Huien og Syngen ind i den anden Deel af Salen. Det var den frygteligste Støi: Een sang: "Flasken er alle Glæders Kilde!", en anden raabte paa Thee, en tredie paa Punsch, der blev dicteret en heel Indbydelse til et Skydelaug og det var et godt Dictat. De sang og dandsede, de jubilerede og snakkede, jeg frygtede at man skulde underrette dem om, at der sov en Fremmet tæt ved og var da vis paa, at de Mennesker strax vilde / styrte ind til mig og gjøre Lystighed. Jeg sad opreist i Sengen og overtænkte hvilket Parti jeg skulde tage, enten søge at imponere dem eller være vild og gal med; de kom imidlertid ikke, men jeg maatte taalmodig sidde i min Seng til at de endeligt seent begav sig bort. Det var en god Nat jeg fik! man maa særdeles anbefale dette Hotel. Paa hele Touren fra Vordingborg til Ringsted var jeg saa heldig at have hele Vienervognen for mig selv og i Nestved var Postmesteren, der vidste jeg kom, saa overordenlig opmærksom at have baade Kage, Jordbær og Viin til mig, saa at jeg reiste, som en lille Første. Fra Tirsdag til Fredag blev jeg i Sorø hos Ingemanns og kom nu igaar over Beltet og her til Glorup. Excellensen har paalagt mig at sende hans ærbødige Hilsen, jeg tilføjer fra mig selv en heel Bouquet til Dem, Deres Mand og Fru Moder. - Igaar kort efter min Ankomst, indtraf ogsaa Grevinde Ahlefeldt, i Dag ventes Heyemann med Frue og Datter; her har Deres Naade Skizzen af Reisen og Opholdet.

Jeg haaber at naar Deres Naade om Morgenen besøger Badehuset, de to smaae Vers, ristede med mine Runer, ville bringe mig i venlig Erindring, være Dem en Hilsen og en Bygyndelse til den Digt-Samling af forskjellige Forfattere, der med Tiden skulle tapetsere Væggene i den svømmende Sundheds Stue.

Jeg har paa Korselytze skrevet ret flittig paa min Roman, jeg skal, naar den en Gang træder ud i Verden indstrege i det Exemplar jeg tillader mig at overrække Dem, de Sider som fremsprang i Korselitzes Solskin. /

Det er et fattigt Brev De faaer i Dag, men en Gang fra Syden tænker jeg at kunde bringe et fyldigere, med Folkescener og Natur, med brogede Tanker, - dog med større Hengivenhed, med inderligere Tak end i Dag kan jeg ikke bringe det, jeg skjønner saaledes paa Deres og Kammerherrens særdeles Venlighed og Godhed mod mig og haaber et andet Aar, som De selv sagde ved Afreisen, at jeg tør besøge Dem igjen.

af ganske Hjerte Deres og Hr Kammerherrens inderlig hengivne

H. C. Andersen

-

En Slump Smaavers til Badehuset.

#

Havet staaer saa blank og stille,
Bølgen speiler sig deri,
Som de Hjertet kysse ville,
Smelte dit i Melodie.

-

En Tremast hist paa Søen gaaer
Saa lystelig den krænger;
Matrosen høit i Masten staaer
Og ordner Seil og Stænger.
De hvide Maager dukke,
hvor Bølgerne sig lukke.

-

See, lig et Speil staaer Søe og Strand
Om Landets Blomsterbede;
Hvad Bølgen saae i fremmed Land,
Det drømmer den dernede,
Hvor paa den Vei saa dyb og bred,
Agnete dog fandt Kjærlighed!

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 92, billed 6286-88)