Brevbasens indhold Baggrund og udvikling Veje ind til brevene Kilder og samlinger Vejledning Web service
Kjøbenhavn den 9 Sept 1845
Kjære Ven!
De hørte selv i Løverdags at jeg havde den bedste Villie til at levere den Sang til Festen for Simonsen, jeg har tænkt derpaa, men ulykkeligviis kjender jeg ikke det Mindste personlig til Manden, jeg har selv ikke, som I Andre, en lille Flamme i Brystet fordi han er her, det er jo min og ikke hans Feil, jeg har nu tænkt og tænkt - men jeg er i disse Dage ligesom vaadt Brænde, jeg kan ikke fænge! fritag mig derfor! jeg vil saa nødig levere noget som jeg selv finder middelmaadigt - Udsættes Festen endnu 8 Dage, da maaskee Aanden kommer over mig og saa skal De faae en Sang. Paa Søndag maa jeg ud i Skovnaturen, da sees vi ikke, men snart - Deres inderlig hengivne
H. C. Andersen