Dato: 30. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Ørsted
Sprog: dansk.

Weimar 30 Januar 1846

Min kjære faderlige Ven!

Tak for Deres sidste Brev i Berlin, De maa have faaet eet fra mig netop paa samme Tid, som jeg fik Deres; De veed om mit Ophold i Oldenburg, at jeg der af Storhertugen fik en kostbar Ring, at jeg i Berlin ganske mageløs er blevet optaget; jeg var ogsaa en Aften i Potzdam, var ene med Kongen og Dronningen, Hr. Humboldt var der; vi drak Thee og spiiste til Aften, jeg læste for Eventyr og Kongen var saa munter, saa velsignet; ved Afreisen fik jeg den røde Ørns Orden, tredie Klase; det er fra Udlandet jeg for Verden har faaet denne første Udmærkelse, jeg kan ikke nægte, det vilde have været mig dybt om mit Fædreland havde kommet forud, røt mig, just fordi jeg inderlig elsker min Konge; man have her vist ikke anet hvor dybt et saadant Tegn før jeg reise have vildet grebet mig. Gud lade os beholde ham længe! Det ermig dog rigtigere og mre kjært, end alle Teg fra ham paa hans gode Sind for mig; jeg troer han er mig god. Her i Weimar bliver jeg endnu 8 Dage, altsaa er jeg her en heel Maaned, hvor jeg ved Hoffet og i den hel By er saare vel optaget, saare afholdt. Arvestorhertugen tog imod mig, som en Broder, han fløi mig om Halsen, kyssede mig, bad mig altid blive hans Ven, ikke tænke paaa Førsten, kun paa det Hjerte der elskede mig. Arm i Arm fører han mig ud, er mig saa god. Engang i Tiden", sagde han forleden, "da bliver de altid hos mig, som en trofast Ven!" - Jeg sagde nei, jeg kan ikke forlade Danmark. "Men tidt besøge mig dog! sagde han. Hans Moder, Søster til Keiseren af Rusland, er en høist begavet, velsignet Kone, hun har stor Naade for mig og seer mig tidt. - Jeg er saa usigelig lykkelig, Gud er mig altfor god; man overvurderer mig i Tydskland, som man engang undervurderer mig hjemme. Hils Deres kjære Kone og Børn. Brev faaer jeg vel posterestante i Dresden.

Deres inderlig hengivne, trofaste H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 276-78)