H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Hans Christian Ørsted 14. marts 1846

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. marts 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Ørsted
Sprog: dansk.

Wien den 14 Marts 1846

Min kjære faderlige Ven!

Tak for Brevet jeg fik i Dresden! det glæder mig saa meget at høre fra Dem, jeg er ogsaa deres Kone saa taknemlig for hvad hun har skrevet deri; denne Gang høre vi dog lidt mere fra hinanden, end tidligere naar jeg fløi ud. Mit sidste Brev fra fra Weimar, et heelt ligesaa rigt Reiseliv, fuldt af Solskin og Glæde ligger oplevet bag mig, som jeg sidst skrev. Det var mig smerteligt at forlade Weimar, der er mig et andet Hjem, saaledes den kjære Arvestorhertug, der elsker mig, som jeg ham; min Ven Kammerherre Beaullieu ledsagde mig til Jena og der blev jeg modtaget hos Boghandler Frohmann i hvis Huus jeg boede 3 Dage. Selskab paa Selskab fulgte og Holsteneren Professor Michelsen gjorte to store Selskaber for min Skyld; ved denne Leilighed holdt han to fortræffelige Taler over den danske Litteraturs Betydning og Blomstren og sammensillede mig med Jenny Lind, som Udtrykket af den rene Natur, der aldrig forfeilede sin Virkning. Arvestorhertugen havde lovet mig et Brev til Erke-Hertug Stephan i Prag, dette skulde jeg have paa Posten i Jena, der kom intet, men opad Dagen, før jeg skulde reise, kom Arvestorhertugen selv, det var om Morgenen, sagde han, faldet ham ind, at han jo selv kunde kjøre til Jena og være Overbringeren; vi mødtes hos den gamle Fru von Wohlzogen, Oversætterinde til Agnes vor Lillie og Søster til Schillers Kone) hun fløi mig om Halsen, vi jubled og græd, gjerne havde hun villet at jeg skulde opgive hele den italienske Reise og komme hjem med til Weimar. Vi spadserede nu Byen rundt, alle Folk hilsede os, Alle, siger man mig, glæde sig over den unge Førstes Venskab for mig. Jeg kom til Leipzig den samme Hjertelighed mødte mig og fra 3 forskjellige Boghandlere fik jeg fordeelagtige Tilbud med Hensyn til mine tilkommende og tidligere Skrifter, jeg har nu sluttet en Kontrakt, der udkommer en samlet Udgave i 12 Bind af hvad jeg har skrevet og for at gjennemlæse denne erholder jeg 300 Thaler preusisk, det er 400 dansk, dernæst faaer jeg herefter for nye Skrifter der udkommer 2 Maaneder tidligere i Tydskland, end i Danmark, 3 Frederikdorer for Arket, og Boghandleren betaler aparte en Oversætter; saaledes staae mine Sager i Tydskland. Kunde jeg nu i London bringe noget lignende ud, saa har jeg ikke reist saa daarligt. Mendelsohn arangerede for mig en særdeles smuk Musikaften, Damerne sende mig Blomster jo, jeg er nær ved at fordærves. I Dresden fik jeg strax fri Plads i Theatret, Menisteren Kön[n]eritz, Fürst Løwensteip og mange mange af de første Familier modtoge mig paa det hjerteligste og ogsaa her havde jeg den Ære at blive kaldet til Hoffet. Dronningen af Preussen havde naadigst skrevet til sin Søster Dronningen af Sachsen og denne fortræffelige Dame, ligesom Kongen vare høist naadige mod mig. Jeg var en Aften hos Prinds Johan, der har nogle søde Børn, de kjende mine Eventyr, jeg maatte da ogsaa læse et Par og er nu ganske ugeneert i min tydske Forelæsen. i Prag gjorte jeg Bekjendtskab med Erkehertug Stephan af Østrig, som er høist elskværædig, kjendte nogle af mine Skrifter og bad mig herfter naar jeg kom til Bøhmen at betrage ham, som en gammel Bekjendt. Afreisen var ganske interessant, flere Russiske Soldater gik da paa Jernbane ind i [det polske] Gallicien; der var en Menneskemasse, som jeg aldrig før har seet den; Bjergene vare overfyldte med Mænd, Qvinder og Børn; det var et mægtigt Skue. Vi foer hele Natten gjennem Bøhmerlandet; ved ved By stode Grupper af mennesker; det saa egent ud ved Fakkelbelysningen. Dette fremmede Sprog, de sælsomme Skikkelser, Dampen Suste, Signalpiben; denne Nattefart, Alt danner et underligt Billed i min Erindring. Her i Wien har jeg fundet samme Modtagelse, som overalt; Grev Crenneville, Grev Szechenyi, "Altgraf" Salm, de første Familier, Kunstnere og Poeter ere mig gode; jeg veed ikke selv hvorfor, næstem maae jeg troe, at jeg dog i Grunden er berømt, mere end mine Landsmænd troe og jeg selv har kunnet troe. Dronningen af Sachsen gav mig et Brev med til sin Søster Erkehertuginde Sohie og jeg har derfor allerede været een Aften ved det østerriske Hof, der blev saagar sendt en Hof Vogn efter mig; vi drak, Thee, talte meget, Kaiser Frands Enke, Kaiserindemoderen, var mig meget naadig og spurgte til vor Enkedronning, her var en Mængde Førster f.Ex. Hertugen af Hessen Darmstadt, Prinds Wasa &, det var mig en ganske interessant Aften. Øehlenschlagers Dina er givet to Gange, første Gan var man afskyelig mod det, man loe, men Alle ere indignerede, der over og man siger det var en Klique; ved anden Forestilling gik det meget godt, men der var ikke Huus og det er derfor blevet henlagt; de Fleste og de Bedste tale godtom Dina, fortæl Øehlenschlager det, dersom det er værd at berøre denne sag. Hils ham og Villiam. Fra Etatsraad Adler fik jeg i forgaars et venligt Brev, han sagde mig, at jeg kunde godt skrive Kongen directe til og fortælle ham om min Reise, han skulde vist tage det venligt op, og at Kongen paa det nærmeste interesserede sig for mig; jeg har derfor igaar skrevet Kongen et langt brev til og ligefrem fortalt hvor mageløst gode man er mod mig ude. - Seer De Kongen da siig ham hvor inderligt han er i min Tanke, hvor gjerne jeg ønsker at han skal vide at jeg ikke er ganske uværdig hans Naade mod mig. Jeg elsker ham ogsaa af hele mit Hjerte. Hils Deres Broder ret meget, fortæl ham om mit SolskinsLiv, hils Deres kjære Kone og alle Børn og Børnebørn. Jeg fik i Weimar en Tegning efter en større, der forestiller et Billede i min Billedbog hvor Deres Marie siger: hvad mon Hunden tænker &" - dette vil more dem at see, jeg sender den, men jeg vil gjerne have det igjen, beed Deres Kone gjemme det til jeg kommer hjem. - Nu reiser jeg den 18 over Triest og Ancona til Rom, der faaer jeg Brev, fra Dem og Deres Kone, ikke sandt. De skriver uden paa: Caffe Grecco in Roma, da faaer jeg det. Lev vel, deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 278-79)