Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. april 1846
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

I63. Fra Jonas Collin. Kiøbenhavn, 21 April 1846.

Deres Brev af 2 og 3 d. M., kiære Andersen, glædede os alle meget. Det, De skriver om Jerichau, har jeg taget Afskrift af, og bedet Kammerherre Tillisch at meddele Hans Majestæt.

I Sændags blev Viggo confirmeret, og i Dag reiste Edvard, Jette og Mad.e Thyberg til Wien. Vi fulgte dem ombord paa Geyser.

Paa Liden Kirsten arbeides der af alle Kræfter; naar nu kun ingen Halse blive hæse.

Edvard paalagde mig ved sin Afreise at besærge Dem tilsendt til Neapel Creditiv (for 500 Rbdlr) paa Marseille, ogsaa om muligt paa Malaga og Valencia.

Jeg skal i disse Dage søge at faae det i Stand.

De skriver ikke i Deres Brev, at De i Rom har forefundet Breve fra os; det skulde undre mig, om De ej havde faaet dem; Saavidt jeg veed, havde jeg adresseret dem til Agent Bravo.

Fræken Herbsts Giftermaal har glædet mig. Jeg har strax sendt hende min hiertelige Lykønskning.

De melder intet i Deres Brev om hvorlænge De vil forblive i Rom, eller hvorhen Breve til Dem skulle adresseres. Deraf formoder jeg, at De endnu er i Rom naar dette ankommer der.

Alle hilse ! Lev vel, min kiære, gode Andersen !

Deres faderligt hengivne

Collin

Professor Fenger er bleven forlovet med en meget vakker Pige, Ida Plokros.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost