Dato: 21. januar 1847
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 21' jan 1847

Kjere, gode Andersen!

Uagtet mine Øine nesten forbyde mig at skrive og desværre vel Andre fra at læse hvad jeg skriver, saa kan jeg dog ikke lade være at svare paa Deres elskelige, lille Brev som rørte mig usigeligt; ja, kjere Andersen, det gjorde et ubeskriveligt Indtryk paa mig, den hele Aften kunde jeg ikke komme til mig selv, jeg levede kun i Erindringen om de mange hellige Nydelser Deres barnlige Digteraand havde i Række af Aar givet mig, og jeg glædede mig stille og dybt ved Deres Underskrift, som jeg føelte jeg ved min reen moderlige Følelse for Dem, fortjente; ja fra det første jeg lærte at kjende Dem, holdt jeg af Dem som af min ottende meest begavede Søn og glædede mig, som en Moder kan glæde sig, over hver Deres mindste Produkt hvori Deres høie Digtersjæl udtalte sig, saadan levede jeg lykkelig hen lige til den ulykkelige Dag da jeg mistede min Kjerlighed og min Støtte her i Livet, da føelte jeg med Eet: nu skal Du ene være alt for dine Sønner og da, tilgiv mig, gode Andersen, da traad De i Baggrunden og jeg indsaae at al den Kraft Gud havde givet mig i enhver Retning, maatte anvendes paa de syv jeg havde baaret under mit Hjerte og som nu ingen Fader eller Forsørger, eller Forsvarer havde meer; deraf komme at naar De i Følelse af Deres Aands Overlegenhed, stundom var lidt haard mod nogle af Sønnerne, at jeg da ogsaa blev haard, ja maaskee bitter mod Dem og dermed selv gav Anledning til at een af mit Livs bedste Nydelser: BerøreIse med en Digtersjæl, ophørte, tidt og med Vemod har jeg savnet Dem og stundom vist været uretfærdig imod Dem ved at troe at den simple Enkes Hus var Dem for ringe.

Jeg har kun læst et Par Sider i den Bog De var saa inderlig god at sende mig, de behagede mig overordentlig. Fredrik fik den ind med sig iaftes og er ligeledes overmaade glad i den; man har viist mig det De har været saa uendelig venlig at skrive om mig, Andersen, De har seet mig med den overbærende Søns Øine, det er meget, meget meer end der kan tilkomme mig, skulde det kun nogenlunde have lignet mig, ak Gud, saa er jeg nu kun en Gjenganger af mig selv og blues nesten for min Simpelhed, men saadan har jeg dog vel altid været og kun Deres Godhed og Overbærenhed har givet mig den deilige Colorit, som jeg saa gjerne vilde have fortjent.

Kjere Andersen! overvind Dem til igjen at spise en Ret Mad og drikke et Glas Øl med os, det vil glæde baade mig og Sønnerne, der ogsaa ere blevne ældre og sikkerlig ikke have tabt derved, det er syv velsignede Sønner jeg har, nei det er otte velsignede Sønner jeg har! Gud være lovet for dem og Gud beskytte og bevare dem Alle!

Deres bestandig moderlige Veninde

Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost