Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. juni 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Nysø den 10 Juni 1840581 .

Det er da en skrækkelig Tid siden jeg sidst skrev Dem til, det er slet ikke ret, jeg har ofte havt Selvpinsel derover, men det gaaer saaledes, begynder man at sætte ud, saa gaaer den ene Dag efter den anden og tilsidst er det Uger og Dage, derfor raader jeg Dem ret venskabeligt: sæt det ikke ud med at skrive til Andersen. Saavidt jeg husker har jeg ikke skrevet senere, end kort for Deres kjære Forældre kom til Byen582 . Ugen forud blev Mulatten givet, det var ellevte Gang583 , og efter Stykket hædrede Kongen mig med at hilse fra sin Loge til mig i Hofparquettet. Det er en Ting som aldrig før har fundet Sted, jeg troede derfor ikke det galt mig, men da Kongen hilsede flere Gange begreb jeg det. Deres Forældre har jeg saa jevnligt besøgt, og det forekom mig, som Deres Fader saae stærkere ud, end da jeg sidst i Odense saae ham. Han taler ogsaa om at gjøre Toure om i Byen, besøge Thorvaldsen og Sligt, naar Operationen er overstaaet. Deres Tante har jeg kun talt [med] en eneste Gang, men hun var lykkelig i Kjøbenhavn og syntes mig forresten den gamle som før. Ballet paa Christiansborg var høist praktfuldt584 , jeg kjørte derhen med Hartmanns og skjøndt der var to Rækker Vogne. hvoraf den ene gik ud i store Kongensgade, kom vi i den anden, til at holde ved Vartou for Skridt for Skridt at komme op af Frederiksberg Gaden, Nygaden og Vaisen[huset] til Christiansborg Slot. Jeg var nydelig, sagde man ! Næsten de halve af de 2500 Mennesker der var paa Ballet kjendte jeg. Alt var kongeligt og dog saa hyggeligt og ugenert; jeg veed Ingen, som jo har moret sig! Klokken 4 om Morgenen, da jeg tog bort, dandsede Dronningen Polonaise med Thorvaldsen. Jeg sad til Bords i Rosen, og vi fik fuldop at spise, Champagne skummede i Glassene. Deiligt var det at see fra Slots Vinduerne hvor smuk Morgenen lyste over Byen; Skyerne vare saa røde, Luften saa klar og man saae hele den svenske Kyst over Sundet. Om Natten var der nogle Uordener af Pøbelen nede paa Pladsen; disse Spectakler ere blevne gjentagne, som De vel har hørt. Frøken Colbjørnsen585 jeg har det af hendes egen Mund, fik en Steen ind af Carreet?Vinduet, den Aften de kongelige kjørte fra Theatret, hvor Festforestillingen blev givet. Det Øehlenschlægerske Stykke Fiskeren er meget slet, men Decorationerne usædvanlig skjønne, disse tillige med Dragter skulle koste 4000 Rdlr. – Een Ting, som har bidraget en stor Deel til, at jeg saa længe ikke skrev var da ogsaa det, at Stage kom til mig og bad, om jeg vilde lægge nogle Syngenummere ind i det gamle Lystspil: "Skuespilleren imod sin Villie", jeg lovede det, men da jeg læste Pjesen igjennem fandt jeg den taalte ikke denne Lappen sammen, men kunde blive moersom om den heelt og holdende blev omskrevet, jeg tog da fat og lavede saa godt som et nyt Stykke, der i en Hast blev indstuderet og spillet586 ; det vandt meget Bifald, og nu ventede jeg og Alle at TheaterDirectionen med Kys?Haand, vilde kjøbe det af mig, og da de har givet Heiberg 100 Rdlr. for hans Vaudevillemonolog "Ja"587 , som kun varer et Qvarteers Tid, ventede jeg i det mindste for dette større Arbeide det samme, men man tillod sig at byde mig 30 Rdlr, hvortil jeg havde kun at svare, at jeg øieblikkelig vilde have mit Stykke tilbage. – Den nye Vaudevillemonolog af Heiberg: "Emilies Hjertebanken"588 , er nydelig, Musik Valget høist fortræffeligt og Fru Heibergs Spil noget ganske mageløst, det giver denne Baggatel et udmærket Værd. – I Torsdag kom det over mig at tage til Nysøe og her er jeg nu. Jeg har her fuldendt et Eventyr Ole Lukøie589 , og troer at det er imellem de meest brogede jeg har skrevet. Det er den gamle Drømmegud, som her til Lands kaldes Ole Lukøie, der om Aftenen kommer med sin Haandsprøite og sprøiter Børn sød Melk i Øinene, saa at De ikke kunne see ham, naar han kommer for at fortælle sine Eventyr. Han besøger saaledes en lille Dreng Hjalmar og i en heel Uge fortæller han ham noget hver Aften, og det er altid forskjelligt. Siig til Deres lille Bertha, at der i Fredagaften i dette Eventyr er et Dukke?Bryllup, hvor Brudeparret hedder Bertha og Herman590 . Naar jeg nu kommer til Byen, kan der da udkomme et nyt Hefte, som vil indeholde, Svinedrengen, Rosen?Alfen og Ole Lukøie591 . De kjender jo Svinedrengen? Den er ellers i Kjøbenhavn blevet eet af de meest kjendte Eventyr, da Phister fire, fem Gange har fortalt det fra Theatret; man anseer det for det moersomste af alle Eventyrene. – Alle Tanker ere nu henvendte til Kroningen592 . Jeg har faaet Natteqvarteer i Frederiksborg, men endnu ingen Billet til selve Stadsen, jeg har overdraget det til Fru Zahrtmann kan jeg ei gjennem hende faae Billet, saa seer det ud, som een af de store Umueligheder. – Her er sommerligt smukt paa Nysø, men Frøken Schwartsen har pludseligt forladt os for at blive borte, nu savne vi Musik, rigtignok er der i Haven en Nattergal, der synger baade Nat og Dag, men den kan kun eet Stykke og saa hører jeg heller tre af Straus. Mamsellen, Jomf. Salomonsen, faae vi vel til at spille lidt, hun har en god Villie, men, som hun siger hun kan ikke meget Musik udenad ! Efter Kroningen kommer jeg rimeligviis til Glorup med H. P. Holst, jeg tager sikkert et Par Dage op til Odense og glæder mig da til at tale med Søsteren593 . Naa, hvorledes gaaer det med Deres Foraars Skizze, det bliver nok Efteraar for den er istand. De arbeider mig lidt for langsomt, det Lyriske deri maa dog springe ud, som en Passions?Blomst og lyrisk er og maa Foraars Skizzen være, skjønt den skrives paa Prosa. I Dag er der Markede i Præstø, jeg har været der! O hvor fattigt og tomt er det ikke. Hvergarns Lugt, væmmelige Honningkager, phlegm ( atiske ) Mennesker der stirre paa nogle brogede Baand i en Bod og holde hinanden i de varme Hænder. Saasnart jeg kommer til Kjøbenhavn gaaer jeg strax til Deres Forældre, gid da Operationen maa være overstaaet, som jeg haaber heldig ! Dog, Deres Fader skal vel endnu samle lidt flere Kræfter før der bliver gjort noget raskt Skridt fremad. Ludvig Læssøe laae til Sengs da jeg reiste ud, han har den samme Sygdom som Deres Fader, dog veed jeg ikke om hans Moder veed det, derfor maa De ikke nævne det for hende. Hils vore fælles Bekjendtere og lad mig i Byen høre fra Dem, rimeligviis er jeg der Torsdag i næste Uge. Bring hver af Søstrene en særskilt Hilsen; Caroline594 , som jo er i det danske Itri vil vist kunde sende Røver?Historier, som lever derude i Folkets Mund. Nu er Brevet blevet et langt Brev, jeg vil derfor ophænge den sidste skrift Guirlande der skal fortælle Dem, hvad de alt længe veed, jeg er Deres broderligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus