Kjøbenhavn 21 Jan 1847.
Kjære Ingemann!
Kan De sige mig Grunden, hvorfor jeg endnu ikke, siden jeg kom hjem har skrevet Dem til, jeg kan ikke; thi De og Deres Kone har næsten daglig været mig i Tanke; jeg har endogsaa, et Par Gange, været tilsinds at kaste mig i Postvognen og rulle ud til Sorø; nu kommer - om ikke legemlig, saa dog aandelig det Halve af Andersen, det er min Selvbiographie,jeg skrev den i Rom, Sorrent og paa Grændsen af Spanien, i Dag faaer De kun første Deel; næste Deel kommer fra Tydskland om en otte Dages Tid og skal da strax sendes Dem; i den vil De faae en Deel at høre / om min sidste Udflugt, i det Biographien slutter i Pyrenæerne. Læs selv, og Deres kjære Kone ogsaa, første Deel og lad mig da i et, ikke for kort Brev, høre om Indtrykket; jeg vil blive meget glad der ved; straf mig ikke med at De ikke skriver. Til Deres Kone sender jeg her, med min hjerteligste Hilsen, en smuk Udgave af Deres "Grønlændere", som De maaskee ikke selv kjender. - Til Sommer, vil Gud, reiser jeg til Engeland; den Roman jeg skriver paa er mig allerede afkjøbt af den rige Boghandler Bentley i London, Alt gaaer mig saa godt, som var det en smuk Drøm, men Legemet skranter, Sommerheden i Syden, har, om jeg kan sige det, / skrællet Barken af mig, saa jeg er ikke andet en Nærve; og det er grueligt at være et sandt Veirglas i alle Lemmer. Hauch besøgte jeg i Kiel paa Hjemreisen, han bad mig sige Dem at der var Ingen han mere længtes efter og savnede end Dem!
Lev nu vel og glad! har De endnu den Pige, som kjender min Haandskrift paa Brevene, De har sagt mig det engang, saa hils hende.
Deres trofaste gamle
H.C. Andersen
(Hotel du Nord) /
[Udskrift:] Etatsraad, Professor, Ridder af flere Ordener B. S. Ingemann i Sorø.
