Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. februar 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 12 Februar 1847.

Kjære Ingemann!

Tak for Deres velsignede Brev! siig Deres Kone hvor glad jeg blev for hvert Ord fra hende; at jeg nu først skriver igjen, ligger i, at jeg med min Skrivelse vilde sende anden Deel af Biographien, og den fik jeg først igaar; naar De har læst den igjennem, da ligger, saa temmeligt oprullet for Dem, mit hele Liv, min hele Personlighed; jeg er noget nysgjærrig efter at høre hvad Indtryk denne sidste Part gjør paa Dem begge; det ligger i Sagen selv, at den romantiske Periode kun kan ligge i Barndomslivet, at de sidste Aaringer, hvor jeg gaaer paa Livets store Landevei, kun ved at grupere Personer og Tildragelser kan faae en Slags Interesse. Det har ikke været let at behandle Begivenheder og Personer, der staae saa nær, imidlertid synes de Fleste at jeg har skilt / mig vel derved. - Af Nyheder i den aandelige Verden, her i Byen, kan jeg kun tale om "Valgerda", der er et meget fortræffeligt Arbeide; Begyndelsen er noget bred, første Aften kjedede den mig, men det hele Lystspil er skrevet af en aandfuld Forfatter, jeg troer at det maa være "Forfatteren til en Hverdagshistorie"! Fru Heiberg spiller ganske udmærket; en Naturlighed, viser hun, som jeg ofte savnede hos hende i slige Roller. - Een Scene mellem hende og Jomf Ryge, den Dame man antager for Valgerda, er høist interessant, den sidste forsvarer "Bladene" i Byen, den første derimod Bladene i Skoven, de friske grønne Blade, Naturens Stemme i disse Vore elendige Blade, af hvilke et Par, synes at blive skrevne i og for "Vartou", river Stykket ned og uagtet, de ikke kunne forhindre at der ved hver Forestilling er udsolgt, have de dog bragt det / til at man igaar hyssede. - Publicum er tidt usigeligt dumt! - og jeg er da ikke klogere i det jeg ærgrer mig derover. Bournonvilles "nye Penelope", er det Svageste han endnu har leveret os, ja Slutning forekommer mig endogsaa smagløs. - Den bengalske Flamme gjør stor Lykke.

Jeg skranter i denne Vinter; kan ikke ret komme til Kræfter efter den italienske og sydfranske Sommerhede; Kulden er den som gjør mig godt, men den er jo en sjælden Gjæst i denne vaade, taagede Vinter, man føler sig i den vaade Leergrav, hvor Fiskeren og hans Kone kom da de havde for store Ønsker. To nye Eventyr ere skrevne: "Nabofamilierne" og "Den gamle Gadeløgte"; havde vi Jernbane til Sorø, fløi jeg en Formiddag ud og læste dem, men her flyver man ikke. Hils paa det Hjerteligste Deres kjære Kone og glæd mig snart med et Brev,

Deres inderlig hengivne /

[Udskrift:] Etatsraad, Professor B S. Ingemann i Sorø]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 218-21)