Dato: 5. april 1847
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 5' April 1847

Gid jeg havde Ord til at udtrykke min beundrende Følelse over: lille Tuk, jeg blev saa betaget, saa lykkelig over den at jeg slog Hænderne sammen og raabte: Gud skee Lov for Andersen! Tusinde ville glædes med den, Tusinde ville gjennemtrænges af blide, velgjørende Følelser over den søde velsignede Dreng! jeg var uendelig rørt - Nu spurgte man om jeg vilde høre: Stoppenaalen? ja hvordan er den? komisk var Svaret - Nei, det kan ikke smage ovenpaa - ja men den er god - aa saa lad mig høre, sagde jeg halv gnaven, og næsten vreed paa Stoppenaalen satte jeg mig tilrette for at høre! og see der, alle blide, ømme Følelser lille Tuk havde opvakt forvandledes lidt efter lidt til Smil og Latter (for saavidt den Gamle har den) og jeg glædede mig umaadelig over den og - - - sætter dem begge lige høit og troer at kunne antage dem blandt de allerbedste af Deres guddommelige Eventyr. Inderlig Tak for dem, de skulle glæde mig tidt og Mange med mig.

Skyggen læste jeg med Interesse, den morede mig, men skal den more? er der Sands i den? jeg kan ikke finde den, thi det almindelige at Skinnet spiller større Rolle end det Virkelige, synes mig ikke ligger deri og det Virkelige lader sig saadan misbruge, er ogsaa lidt underligt, men jeg tilstaaer i Interesse staaer den langt høiere end mange af Grimms Eventyr der dog hæves saa meget, saa det være Dem tilgivet, Læsere vil den ikke fattes, den er moersom. Naboefamilierne jeg gjorde før saa meget af er nu traadt lidt i Skygge, hvorfor skriver De ogsaa bestandig bedre og bedre?! hvad jeg egentlig følte at jeg havde mod Naboefamilierne da jeg hørte dem iaftes: var at de ere fødte og baarne som et Barn der hviler ni Maaneder under Moderens Hjerte før det fuldbaaren kommer til Verden, hvorimod lille Tuk og Stoppenaale[n] ere Minervaer der ere i fuld Harnisk udsprungne af Zeus' Pande; De vil sige: foragt ikke Menneskene, de ere vort Kjød og Blod, jeg gjør det ikke heller, men jeg har Lov at skatte Guddommen mere.

Det er glædeligt med den Anerkjendelse det øvrige Europa giver Dem - Mange opleve dog alt her i Livet hvad de attraae og hvad der tilkommer dem, Gud skee Lov!

Jeg haaber dog naar Frosten engang ophører saa kommer Deres Kræfter igjen, De har ikke Lov til at lade dem svinde, brug hvad der kan bruges for at faae dem tilbage at De ret med Mod og Liv kan tænke paa Deres Reise til Engelland der vist vil skaffe Dem megen Nydelse, som De vil udbrede for os Andre.

Sønnerne ere ogsaa saa glade ved de Sidste og sætte dem, som jeg, høiest - de længes, ligesom jeg, efter igjen at see Dem ude hos os, saa snart Veiret mildnes saa haaber jeg dog ogsaa De opfylder vort Ønske, jeg kan ikke synderlig taale at tale med Dem, men jeg kan taale at høre Dem og det er baade De og jeg bedst tjent med.

d: 6'

Jeg blev afbrudt igaar, og i dag skal Karlen strax til Byen, derfor blot: et inderligt venligt God Morgen! ingen Moder kan mere ønske at den Tilfredshed der nu er i Deres Sjel maa vedvare end jeg gjør det, og derfor kan jeg med Sandhed sige at jeg altid er Deres moderlige Veninde

Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost