H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Gebhard Moltke-Hvitfeldt til H.C. Andersen 9. august 1847

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. august 1847
Fra: Gebhard Moltke-Hvitfeldt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Glorup d: 9. Aug. 1847.

Med megen Glæde og Fornøyelse modtog jeg min kiære Digters og Vens venskabelige Brev af 24 f.M. da jeg deraf seer, at De er ved god Sundhed, lever i Fryd og i Glæde hver Dag, og haver mig som er Dem saa gandske hengiven i venskabelig Erindring Meget er jeg Dem forbunden for Deres kiærlige Deeltagelse i mit store Tab af min kiære Søn Henrik. Men min tunge Skiæbne fra Ungdommen af, har stedse været, at miste de jeg haver havt meest kiær, og fra min ældre Alder har jeg sandet med Griffenfeldt følgende Linier, som jeg for 51 Aar fandt skreven af ham paa Munkholm

Da Lykken blev mig gram da lærte jeg at kiende
For Alvor først min Gud, mig selv, min Ven, min Fiende
Min Fiende var mig vred, min Ven var svigefuld,
Nærmest Slægt og Bekiendte mod mig ligegyldige.
jeg selv ar skrøbelig. Gud blev alleene Huld.

Idet jeg dagligen takker ham for hans uendlige Naade takker jeg ham tillige for, at have opnaaet en saa høy Alder at jeg snart kan vente, at forlade denne Verden, som for den gamle Mand i vore Dage ikke er den behagligste. I næste Maaned haaber jeg at see Dem her, igjen og smigrer jeg mig med, at De giør Deres Ophold her, saa lang som muelig; thi De ved, De ingen Sted er meere kiærkommen end her.

Min Cousine Charlotte lader Dem hilse paa det venskabeligste, og herfra kan jeg intet videre melde Dem, end at var jeg ikke halv blind reyste jeg Dem i Møde til Veimar, hvor jeg har været for 63 Aar, og hvor jeg gierne havde opslaaet min Boepæl.

I Deres vedvarende Venskab anbefaler sig fremdeles Deres gandske hengivne Ven

G. Moltke-Huitfeldt

[Udskr.:] Monsieur

Monsieur C:H: Andersen

Chevalier de plusieurs ordres, poete renomme London chez le conte de Revetlov.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (Topsøe afskrift)