Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 11. august 1847
Fra: Madseline Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Gamle Kongevej den 11te August 1847.

Kiære Andersen!

Jeg kan ikke sige Dem hvor glædeligt jeg en Aften blev overrasket ved at modtage Deres hjertelige Brev. Jeg var ene hjemme, mine Børn var i Tivoli, og jeg tænkte mindst paa at faae en saa behagelig Underholdning; men en vemodig Følelse blandede sig der ved Tanken om Dem, der altid før var ved min Side ag som strax med den varmeste Interesse forelæste os Deres Breve, dag, nok herom. Hvor længe have vi længtet efter at høre noget fra Dem, eller om Dem. Dog var dette Sidste Tilfældet for en 4 Uger siden, da jeg saa en Beskrivelse i Berlings Avis om Deres Modtagelse i Holland. Den lød saaledes: I Journal de la Hage af 23de Juni hedder det: Den berømte danske Skribent Andersen opholder sig i disse Dage i Nederlandene. I Amsterdam modtages han af Van Lennep, i Leyden af Professor Geel, og i Haag blev i Hotel de l'Europe, som Æresbeviisning for den danske Digter og Lærde, Malere og Musici og andre Kunstnere og Kunstvenner foranstaltet en Sanger, ved hvilken udførstes den hollandske Nationalsang og hvor man med aaben Hjertelighed gav ham utallige Beviser paa uskrømtet Agtelse. Hvor meget glædede det os at læse; men endnu meget mere de udførligere Meddelelser af Deres interessante Brev, hvorfar jeg ret hjertelig takker Dem. Ja vidst nok fører De et et sjeldent riigt aandeligt Liv, hvor det maa være deiligt, saaledes om Sommeren at samle en Fond som der kan tæres paa om Vinteren. De er i saa mange Henseender Lykkens Yndling, thi det kalder jeg Den, der saaledes er udstyret af Naturen, De har jo vidstnok gjennemgaaet mange Kampe inden De har naaet Maalet; derfor nyder De og i den største Deel af Europa det Himmelske Brød sam De kalder det, hvorfor De tager sig det saa nær at det endnu ikke saa ganske er Tilfældet i Deres Fødeland, det kommer nok, det er jo Fleres Skjebne. De Danske have liden poetisk Sands, de opfatte det Skjønne langsomt, og skal gjøres opmærksom derpaa af Fremmede. De have dog trofastere og sandere Venner her, ikke sandt? Inden Vinteren have vi ja den Glæde at see Dem igjen kjære Andersen? og De vil da ikke glemme Deres gamle Venner som saa inderligt tage Deel i alt hvad der angaaer Dem. Gid nu blot Deres Helbred maa styrkes i den velgjørende Landluft saa at De med høit Humeur kan tiltræde den interessante Reise til Skotland. Jeg har havt en stoer Glæde i Sommer endskjønt Sorg har foranlediget den: min Thea, hendes Mand og Søn have besøgt os, de mistede et elskeligt, lille Pigebarn næsten Aar gammelt i Foraaret, og besluttede sig derefter strax til at tage herover og søge Trøst hos deres kjære, danske Slægt, min Svigersøn fulgte Kone og Barn herned, tilbragte 14 Dage hos os, reiste derpaa tilbage til sine Forretninger, og kom efter 4 Ugers Forløb igjen, var atter 14 Dage hos os, og derpaa var den Glæde forbi, som jeg dog ikke nok kan takke Gud for. Afskeden er tung; men at gjenkalde sig Gjensynets Glæde har altid havt en stoer Erstatning for mig. Jeg har med mit svage Helbred tilbragt en temmelig bevæget Sommer, kjørt endeel omkring med mine Børn, og seet mange smukke Steder, som vare mig ubekjendte. Det forundrer Dem vist, at dette Brev er dateret gamle Kongevei, men da mine norske Børn reiste tog Louise paa sin kjere Grevindes indstændige Opfordring til Lauenburg, Christiane til Vordingborg og til en Herregaard der i Nærheden hvor en Veninde venter hende, og jeg farer til mine kjere Børn, og Børnebørn, om 4 Uger naar Janes, og Louises Ferier ere tilende, samles vi med Gudshjelp igjen i Frederiksberggaden. Havde Jane og Louise været hjemme havde de vidst tilføjet nogle Linier heri, nu kan jeg kun sende Deres bedste Hilsener saavelsom Ønsker, og Ludvigs, Carolines sender vist Brevet. Fru Læssøe er hos hos sine givte Børn, saa snart hun kommer hjem skal jeg forelæse hende Deres Brev, jeg er vis paa det vil glæde hende. Jerichau og Thorald kom her først i Mai, og tilbragte over et par Maaneder hos gamle Fru Læssøe, hvor de Begge logerede, vi vare ofte samlede med Dem, De veed at Jerichau foretager denne Reise for sit svagelige Helbreds Skyld, dog er det nok meest aandelig Svaghed; han har ofte den fixe Idee at han skal gaae fra Forstanden, dog styrkede den kjøligere Luft ham her, og han var vel munter og godlidende, de ere nu i Fyen, derfra tage de til Lolland hvor de besøge adskillige Herregaard, ligeledes i Holsteen, og derpaa tilbage til Italien. Thorald er Jerichaus trofaste Ven.

Om Naturforskernes Forsamlinger her, har Deres Venner vidst allerede fortalt Dem, det var en livlig Tid for Mange. Min Søster kom ganske uventet forleden, efter alle at de Andre vare reiste, hun er nu ene Beboer af mine Værelser i N° 31; men kommer daglig herned, ogsaa fra hende har jeg saa mange Hilsner saavelsom fra mine norske Børn; med hvor stoer Interesse læste Haslund og hans Kone Märchen meines Lebens, nu skal Tante Gusta ogsaa have godt af den. Tag nu til takke med dette daarlige Brev, her er saa liden Roe for de søde Børn. Farvel, Gud velsigne Dem. Kom styrket tilbage, med et lettere Humeur, saa at De ikke seer alting fra en saa mørk Side her i Fødelandet. De skal tænke som den norske Bonde, Snak I kun Børn! Mutter hefter Jer ikke.

Endnu engang lev vel!

Deres trofaste gamle Veninde

Madseline Hanck

[fortsættes af Caroline Hanck i Brev og Ludvig Læssøe i Brev ]

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen (kopi Rigsarkivet)