Dato: 18. juni 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Aug. Cronholm
Sprog: dansk.

Nysøe den 18 Juli 1840. [fejskrivning for Juni]

Kjære Ven!

Deres Brev dateret den 13, fik jeg først her i Dag, og da Posten fra Nysøe ikke gaaer til Kjøbenhavn før Fredagaften er jeg nu ogsaa Uvis om det kommer saa betids ind, at det Løverdag Middag kan komme over med Dampskibet. Dog vil jeg strax skrive for at bevidne min Glæde ved at see Dem i vor. Stad, men tillige forberede Dem paa, at da jeg ikke selv, tidligere end til Søndag kommer til Kjøbenhavn, er uvis om det bliver mueligt at skaffe nogen Billet til Festforestillingen i Anledning af Kroningen, jeg har for min egen Person aldeles opgivet det, ellers havde jeg for flere Uger siden søgt derom, thi allerede da indgav Folk Breve derom til Directionen for Theatret, jeg har saaledes selv Ingen Plads ellers vilde jeg overlade Dem denne. Imidlertid har jeg i Dag begyndt et Brev der gjør Reise med dette fra Nysøe, jeg har skrevet til een af mine Venner om at skaffe mig to Billetter til «hvorsomhelst» i Huset, thi Parquettet er alt, som til Sølvbryllups Festen vist optaget af Hoffet; dog frygter jeg at det nu, otte Dage kun forud, bliver mig umueligt!

Jeg troer imidlertid at Heiberg maaskee ikke faaer sit Stykke færdigt og saa bliver der da ikke noget til de andre, enkelte Forestillinger der gives denne Maaned ud, men kun denne Maaned, skal jeg nok skaffe Plads; Kroningen veed De er i Frederiksborg Søndagen den 28 Juni.

Jeg har nu over 14 Dage været hos Baronesse Stampe paa Nysø, et Sted der alt har et Slags Berømthed ved Thorvaldsens Ophold her og de mange Arbeider han her har skabt. I disse Dage har han fuldendt et deiligt Basrelief, De kan tale derom i Deres Avis, det er en Nyhed som endnu ingen danske Blade ved, og har kunnet meddele. Thorvaldsen saae i forige Uge de spanske Dandsere inde i Kjøbenhavn og var henrykt over deres charakteristiske Dandse og sydlige Natur, de, det er efter hans egne Ord, gav ham Idee til dette Basrelief, der forestiller en dandsende Faun og en Bacchantinde, han nøgen, med Pinier om Haaret, hun med Druer, der er et Liv og en Ynde deri, som er fortryllende. I Dag har han begyndt paa en Amor og Hymen, og efter Anlæget bliver det noget ganske deiligt. Der er en Skjønhed i Grupperingen, som indtager strax. Hymen har store Vinger og tænder en Fakkel ved den anden, den lille Amor med Buen, som Pilen er skudt fra svæver foran.

Selv har jeg ogsaa været flittig og fuldendt her et langt Eventyr for Børn, det kaldes «Ole Lukøie» og vil, naar jeg kommer til Byen udkomme i et Hefte med Svinedrengen og Rosenalfen. Fortæl det til den unge Talis Qualis; spørg ham om han har faaet en Pakke hvori jeg sendte ham den tydske Udgave af Spillemanden; med samme fulgte et Brev, som det ligesaameget har bedrøvet mig, som forundret mig, han slet ikke har svaret paa! Vil De ogsaa hilse vor elskværdige Boghandler i Lund og tillige sige at jeg kun har faaet de to første Hæfter af Nicanders Værker og at Reitzel ingen har til mig, siger han, de maa altsaa sendes.

Venskabeligst, deres af Hjertet hengivne

H. C. Andersen.

Hils mine skaanske Venner! Og lad os snart mødes!

Tekst fra: Solveig Brunholm