H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Carl Joachim Hambro til H.C. Andersen 13. oktober 1847

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. oktober 1847
Fra: Carl Joachim Hambro   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Lixmount Trinity. 13 Octbr. 47.

Min kjære Ven.

Tusind Tak for Deres kiærkomne Breve fra Hamborg og KiØbenhavn; jeg havde i Sinde først at svare fra Bransbury, men da jeg fik det andet Brev saa kunde jeg ikke vente længere, men maatte tage Pennen i Haanden for at takke Dem for Alt det Venlige og Hiertelige, der udtaler sig i Deres Breve til os.

Det maa have været høist tiltalende for Deres Hierte at mØde med slig Modtagelse i Weimar, og De er sandelig en lykkelig Digter, hvis Talent og Hierte nu mØdes med dybtfølt Anerkjendelse, ei alene i Udlandet, men ogsaa i Hiemmet, som Deres venlige Modtagelse i Sorgenfri. afgiver et eclatant Bevlis paa. For Dem passer ei længer det gamle Ordsprog, om at Fødelandet ei ret anerkjende, hvad fremmede elske. Min stakkels Kone har havt et lille Tilbagefald efter Opholdet i Kilmun, og til vor Sorg maatte vi renoncere baade paa Rachel og Jenny Lind. Det sidste giorde mig ret ondt, og da jeg forærte Billetterne bort, var det med sure Miiner. I Athenæum No. 1040 kan De see, hvormange forskiellige Mænd Aviserne her har tildeelt Jenny overalt her i Engld; at De skulde staae paa Listen af Friere undrer mig ikke, men nok at man skulde have troet, hun i saa Tilfælde havde sagt Nei, - Jenny er vel nu i Stockholm; men hun lover os et Besøg til næste Aar, saa haaber jeg at være lykkeligere.

Deres Hilsener til Miss Grindby besørgede jeg hiertelig; hun er nu i Liverpool, men jeg er bange, De har meget at bebreide Dem, med den kjære Jomfrus Hierte. Den sin Æther aandende Dame, Mrs. Liddell, skrev mig et meget ydmygt sollicitant Brev, om at faae Deres Underskrift; men da jeg ikke vilde give hende Nogen af mine egne, var jeg saa naadig, at forskrive hende eet fra min Fader, der var prosaisk nok til at skille sig ved sit Exemplar.

Jeg har forskrevet mig Schubarts Ahasverus, for at giøre mig bekjendt med den Tankegang, der giennemgaaer hans Værk, forinden jeg læser Deres. - Kan Boghandlerne blive vrede, om De uddeler for mange Exemplarer af Deres Værker, saa at, hvor kjærkommen vel Gaven vil være, saa er det dog næsten Uret mod Forlæggeren.

Den 20 ds. haabe vi at være i Bransbury, og hvor glad jeg end er, at for Deres klare Blik ogsaa kan fremstille sig vort Hiem, saa haaber jeg, det bliver ikke ved aandelige BesØg, men at vi engang have den Fornøielse korporlig at see og ryste ved Haanden Dumbartons Goliath, som min lille David vil engang i Aanden ret omfatte og faae kjær, naar han om et Par Aar selv kan læse Eventyr, endnu har Mama ei faaet ham længere end til ab- ab, ba - ba.

Tiltrods for mercantile Storme er min Fader meget vel og har havt en sielden Leilighed at vise Verdenen, hvor colossal hans mercantile Blik og Forstand er. - Han har forudseet Alt og beregnet Alt, saa vel, at hverken Tab eller et Quarteers Hovedbrud har han havt i al den Ulykke.

Min Kone sender Dem en ret inderlig hiertelig Hilsen - Simpson ogsaa, han tager just i Dag luncheon med os. De unge tale ofte og mange Gange om Dem.

Hils Alle Venner, og vidste jeg blot, i hvad Deel af Dronningens Tvergade De boede, saa saae jeg ofte ud til Dem. I den Gade har jeg selv boet i 6 Aar hos Reinhardt.

Vær nu selv inderlig gienhilset af Deres hengivne

Carl J. Hambro.

Det Blodmærke kom just, som Brevet er skreven, og er fra lille Davids Finger, for Eric er overalt paa Spil.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost