Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 20. juni 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Barck
Sprog: dansk.

Nysø, den 20 Juni 1840.

Kjære Komtesse Barck! Det var smukt og kjærligt af Dem at De skrev mig til! jeg fik først igaar den nydelige Brevdue, thi da den ikke fandt mig i Kjøbenhavn, tog den Flugt af Landet til, flere Mile ud, og her kom den paa det storartede Nysøe! Thorvaldsen er ogsaa herude i denne Tid! De veed jo nok at hans fleste Arbeider under dette Ophold i Danmark skriver sig her fra; han har igaar fuldendt et deiligt Basrelief: en dandsende Faun og en Bacchantinde, han har Pinnier, hun Druer i Haaret, han svinger Beknerne, hun Thyrsus-Staven. I Dag har han anlagt et nyt Basrelief, som vist vil komme til at regnes mellem de yndigste Ting han har leveret: det er Hymen som tænder sine Fakler, den lille Amor svæver foran og har afskudt sin Piil. Selv har jeg ogsaa været ret flittig herude, jeg har skrevet et nyt Børne-Eventyr: "Ole Lukøie"". De kjende vel i Sverrig dette Navn; det betyder hos os hvad "Der Sandmann" er i Tydskland, en underlig Krabat, som om Aftenen naar Børn sidde allerbedst faaer dem til at plirre med Øinene og de maa lukke dem og sove. Mit Eventyr er ganske broget, jeg glæder mig til engang i Sommer at læse det for dem og deres paa Børringe! men naar kommer jeg vel! O de kan troe, jeg gjerne strax fløi over til det for mig saa meget-kjært-eiende Skaane, men jeg har lovet Grev Moltke i Fyen at komme over til ham i Sommer og føre Digteren Holst med, og Holst kan, for sine Forretninger kun reise paa en vis Tid i Juli-Maaned, saa maa jeg altsaa just den Tid følge med ham. Rimeligviis bliver der altsaa ikke før i August noget af en skaansk Reise, men selv om Nattergalerne og Storkene vare borte, om Bøgeskovene vare brune, hvad siger det naar jeg kun træffe de som ere mig venligt stemte, de kjære svenske Veninder og Venner!

Kjøbenhavn, den 5. Juli 1840.

Saa mange Dage ere flagrede hen, uden at min Brevfugl har taget Veien til Børinge; jeg kom netop herind til Byen, da jeg med Venner fik Tilbud at reise med ud til Kroningen, det gik i Gallop og jeg var flere Dage i Frederiksborg. Jeg havde, ved Prosessionen en ypperlig Plads i et Vindue i Riddersalen, Kongen saae meget alvorlig ud, næsten lidt lidende, men var meget smuk, Dronningen særdeles deilig og Damerne som fulgte, dannede det meest pompøse i det hele Tog! Om Aftenen var et stort Fyrværkeri og Dagen efter Revue, ved denne beærde Dronningen mig med nogle venlige Ord derude i Skoven. Feststykket af Heiberg, "Syvsoverdagen" er særdeles poetisk, det er nogle spidsborgerlige Folk fra vor Tid, som ville ud til Kroningen Festen, en ung Pige (Fru Heiberg) med sin Broder (Phister) forlade Selskabet og vandre til Gurre-Ruiner, her falder Natten paa og de sove ind i Krattet; men den unge Pige er forlovet med en Digter (Holst), denne har skrevet et Digt: "Waldemar Atterdag paa Gurre", og nu drømme Broder og Søster at de leve i Kong Waldemars Tid, at Digteren er Kongens Skjald der eier Kongens Kjærlighed ved Tovelilles Ring. Deres Drøm træder op som Virkelighed, man seer det gamle Gurre hæve sig af Ruinerne, Riddere og Damer træde ud og et heelt Drama fra hiin Tid udvikler sig; naar dette ender vaagne Broder og Søster og i en Taaget Morgen naar de Frederiksborg hvor de samles med deres Selskab og Kroningsfesten begynder. Hils deres kjære Forældre, Fasteren og Alle paa Børringe, som med venligt Sind mindes Digteren; siig til Jokum at jeg har et langt Brev næsten færdig til ham, det vil snart faae Vingerne løst. Nu lev vel! det er sandt Søsteren maa jeg ikke glemme! hils saa smukt og varmt som de jo er istand til! O de drømmer neppe om hvor tidt jeg i Tankerne er hos dem, - dog jeg vilde heller være det personlig, skjøndt: "en Digter-Drøm er Virkelighed!" siger Heiberg i det nye Drama! Lev vel kjære, naadige Frøken!

ærbødigst deres dem inderlig hengivne H. C. Andersen.

E.S. En inderlig Hilsen til den livlige, aandfulde Frøken Stackelberg

Tekst fra: H.C. Andersens Hus