H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Signe Læssøe til H.C. Andersen 12. marts 1848

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. marts 1848
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 12' Marts 1848

Kjære, gode Andersen!

Jeg kommer lige fra at have læst Deres sidste Eventyr, og takker Dem saa uendelig derfor! I disse Dage at kunne give, maaskee Tusinde, nogle lykkelige Timer, hvori Øieblikkets mørke Alvor glemmes, er meget, meget Andersen! Det er lykkedes Dem; Gud give os at alle disse lykkelige Timer maatte, som Lysstraalerne i et Prisme, samles i Deres Sind, de ville der i lang Tid være et bestandigt Solskin skabt af Taknemmelighed. Deres lille Pige, Deres Moder, Deres Flipper, Deres lykkelige Familie have næsten alle første Rang, og vil engang i Tiden, naar De gjør et Udvalg maaskee alle faae Lov at blive. - Moderen blev først læst for mig, og da gjorde den et ubehageligt Indtryk paa mig, nu læste jeg den selv og nu gjør jeg Dem afbigt, den er vellidt vild, men enhver Moder røres, især den der har bedet Gud om et Mirakel for at faae sit Barn tilbage, ak Gud, saa omtaaget har jeg været! -

Det forekommer mig som vi to ere Planter, der venlige kunde nikke til hinanden, men ikke formaaede at nærme sig; jeg nikker med den taknemmeligste, venligste Følelse til Dem, og takker Dem for de mange, mange glade, begeistrede Øieblikke Deres digteriske Sjæl har givet mig, De vinker igjen venlig til mig, fordi jeg forstod og forstaaer Dem og skal altid forstaae Dem.

Jeg hører De nylig har været daarlig, plei Dem og vær forsigtig! det lille Danmark maa ikke tabe nogen af første Rang i hvad Retning han end er.

Deres sandelig hengivne Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter