London den 17 August 48.
Min kjære Ven,
Jeg modtog Deres kjærkomne Brev af 1 July og takker Dem ret meget for dets venlige Indhold. - Baade min Kone og jeg giengielde Deres venlige Hilsner af ganske Hierte. De er altfor god saaledes at erindre os for den Smule Opmærksomhed, vi havde Leilighed til at vise Dem under Deres Ophold i Skotland, vi ere saa ret glade for at kunde regne Dem i det Antal af Venner, som interessere sig for os; saare stort er dette ikke, og derfor skatter man det saa meget mere.
Vort stakkels Fødeland har da liidt skammelig Overlast og Uret, og det Eneste, man kan sige derom [er], at det eneste Lyspunkt ved slig Ulykke er den Leilighed, Nationen har faaet til at vise sig stor og herlig langt ud over de dristigste Forhaabninger, jeg nogensinde havde fattet om mit Fødeland. Hvilken Udfoldelse, hvilken Kraft for saa lille et Land. - Enhver retfærdigt følende Mand maa harmes over at see Tydskerne saaledes falde over en saa meget svagere Modstander. - I England hersker kun een Stemme om denne Sag.
Deres Brev blev sendt mig til Ems, hvor min Kone opholdt sig 9 Uger for at styrkes ved Badene. Der opsadte jeg at skrive, til jeg ved min Tilbagekomst til London kunde melde Dem, hvorvidt Jerichau og Kunstnernes skiønne Plan lod sig udføre. Desværre finder jeg, at Tolden er 1/ pr. [kvadrat]Fod for Malerier og 30% af Værdien for Marmorarbeider, følgelig en stor Risiko, naar man ikke veed, om Forsøget lykkes. Toldfrihed tænkte jeg hans Excellence Grev Reventlow kunde skaffe, og jeg saae ham desangaaende i Dag, men han kan desværre Intet udrette i den Sag; foruden at Excellensen meget rigtigt bemærkede, at al Lotteriespil er forbuden i England, og at dermed dog Planen maatte gaae overstyr. Inderlig Skade, at saa skiønt et Forsæt skulde strande paa uimodstaaelige Vanskeligheder.
Vi glæde os til Deres ny Roman, og af Deres Brev udklippes det skrevne om Doctorens Søster, at hun kan i en engelsk Oversættelse glæde sig over, at De saa venlig erindrer hende.
Mine Børn voxe til og vorde ret store og stærke. Jeg har Gudskelov megen Glæde af dem Alle tre. - Til Lægen have vi Intet seet i lang Tiid. N[æste] Aar maaskee reise vi op til Skotland.
Her i England er Alt roligt, man kan sige, hvorlænge det vil vare vel. Ofte forekommer det mig, som om i Mørket der sneg sig en Trold omkring, der ogsaa her kan vække store Ulykker. - Det er en mærkværdig Angst, der sniger sig igiennem den lavere Klasse i alle Nationerne. Er det her Godt eller Ondt tilsidst, det veed kun Han, der holder Nationernes Skiebne i sin Haand. - Og nu jeg maa slutte. Lev ret vel, lev lykkelig i Deres Phantasie Verden, og glem derover alle de Ulykker, som vi andre prosaiske Mennesker opleve i den virkelige. - Og nu
Deres hengivne
Carl J. Hambro
